Svar: Madplan med mælk nok
Kære Dorte
Det lyder som om at det går rigtig godt med lillebror, han lyder til at være en dreng i stor trivsel, det er rigtig dejligt :)
Der er bestemt ikke noget pinligt i at spørge, selvom det er andet barn, der er jo netop forskel på børn og derfor også nye spørgsmål der dukker op, tingene er bare forskellige, også selvom man har to, tre, fire eller flere børn - måske netop derfor ekstra behov for at spørge :)
De fleste børn vil i 6 måneders alderen få deres behov for mælk dækket, hvis de ammes eller får flaske 5-6 gange i døgnet og derudover får vand af kop. Ved siden af deres mælk/væskeindtag skal de så også have skemad og er de startet med skemad i 5 måneders alderen eller måske før, så vil de fleste børn trives rigtig godt med 3 måltider skemad dagligt og lidt frugt som mellemmåltid, når de er 6 måneder gammel.
Vælling tæller med i mælkeregnskabet. Det kan mætte lidt mere end modermælkserstatning, men er ikke noget som din dreng skal have. Han må gerne få det og hvis I er glade for det er det rigtig fint, men det er ikke et must.
Det er derimod modermælkerstatning eller amning og han har brug for dette til han er 12 måneder gammel. Så hvis du ikke ammer, så skal han have flaske i stedet for og da du er startet på arbejde, så er det helt naturligt at han om dagen får flaske og du ammer ham, når du er hjemme. Flaskerne om dagen skal altså erstatte amningerne.
En plan for dagen, til et barn på 6 måneder, lavet ud fra dine angive tider vil se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, står op kl. ca 7 som nu
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur kl. 9.30-10
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med kød eller fisk i mosen, vand af kop. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på.
Flaske og puttes til middagslur kl. 13.30 som nu
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugt og bær, det kan være lidt mos og/eller frisk frugt i hånden at sidde med selv, vand af kop.
Må gerne ammes om eftermiddagen, når du kommer hjem, det kan være en dejlig måde for jer at mødes på og det kan være bedre at bibeholde amning her og så fjerne amningen midnat nat.
Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, vand af kop. Suppleres også her med lidt brødskorper, agurk eller lignende at gumle på selv.
Flaske med vælling og puttes til nat ca 19.30 som nu
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og skal nu til at lære at sove uden at få bryst midt nat. At sove igennem er at sove fra midnat til næste morgen tidlig uden at få mælk.
Jeg synes det er fint at give vælling til natten, da det mætter lidt mere og gør at far også kan putte og dermed komme mere på banen. Det frigiver også tid til dig og din datter :)
Jeg synes det er fint at du både ammer og giver flaske og bibeholder dette sålænge I begge synes det fungerer :)
Det er korrekt at der ikke bør gå mere end 2½ time imellem hans måltider om dagen - små børn har brug for at få mad og mælk hyppigt. Derfor er det en god rytme, at han som udgangspunkt får skemad, når han vågner af en lur og får ...
... mælk inden han skal sove næste lur. På den måde sikrer man ham, at han får begge dele :)
Mad i hånden er vigtigt. At få lidt i hænderne at sidde med og gumle på, opbløde med spyt og suge saften ud af er godt. Netop nu hvor gummerne klør fordi han måske er ved at få tænder, vil det være oplagt at give ham en rugbrødsbjælke eller et stykke agurk. Faktisk er det et gammelt husmoderråd at give børn agurk ved tandfrembrud, der skulle være lidt lokalbedøvende stoffer i agurken, som hjælper :)
Ristede rugbrødsbjælker kan du se hvordan du laver i babykøkkenet her på siden. Agurken vil jeg anbefale dig at skære i en skive på 1½ cm, fjerne kernerne i midten så det bliver til en ring og så sætte agurkeringen på hans tommelfinger. På den måde kan han bedre holde fast på den og den skal ikke skrælles, men meget gerne være økologisk :)
Frugt skal ikke være æblebåde eller lignende, som let knækker over og sætter sig fast i halsen. Det skal være f.eks. en appelsinbåd, som han kan sutte saften ud af. Han skal sidde i sin høje stol, så han sidder rigtigt op og sidder lodret - vi kan heller ikke ligge ned og spise mad i stykker :) Og så skal han naturligvis være under opsyn uanset hvad du giver ham og når brødskorpen eller hvad han nu sidder med er blevet opblødt for meget og virker til at gå for let i stykker, så udskifter du den med en ny :)
Grød kan være havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og det er godt at variere og netop komme igang med de lidt grovere grødtyper nu.
Grøntsagsmos kan du lave af alle grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.
Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Det er en god idé at du stille og roligt begynder med kød eller fisk i mosen og det bør koges eller laves i ovn. Du kan selv lave kød eller fiskeboller, som du har liggende i fryseren, men det vil også være udmærket at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser, f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give ham det. Også lidt kødsovs, indmaden af en frikadelle og lignende kan fint bruges :)
Mange børn bryder sig ikke særlig meget om kartoffel og kan virke til næsten at få kvalme af det. Derfor er det helt okay at give grøntsagsmos af mange andre slags grøntsager, det vigtigste er at han spiser og kommer godt igang og spiser varieret.
Hvis din dreng får mindst 400ml mme dagligt eller vælling, som også tæller med, så skal han ikke have jerntilskud. Men får han f.eks. 350ml dagligt, så skal han have fuldt jerntilskud. Du kan altså ikke give ½ mængde jern og så regne med at han er dækket ind. Det er mindst 400ml og får han ikke med sikkerhed dette, så skal han have fuld dosis jern ved siden af :)
Håber at ovenstående plan for dagen og beskrivelse af mad, hjælper jer videre, fortsat held og lykke med ham :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








