Svar: Mad - begyndt med fuldkornsgrød og rugbrødsbjælker
Kære Dorte
Det er en fin plan for dagen du har sendt og det er dejligt at I er kommet så godt igang med skemaden.
Malthe er stadig så lille at mælken skal udgøre størstedelen af hans indtag og da han ikke drikker store mængder, vil det være rigtig godt at bibeholde antallet af flasker lidt endnu. Da han er født før tid får han sandsynligvis jerndråber selvom han får modermælkserstatning, så de 400ml for at sikre jernbehovet er ikke så aktuelt for ham - men stadig er det vigtigt at han får mælk nok, både for at få kalk, men bestemt også for at være sikret væske nok ...
Så lige nu synes jeg ikke at flaskerne skal skæres ned, men bibeholdes. Du kan indføre et lille mellemmåltid om formiddagen i form af lidt frugtmos og/eller frisk frugt i hånden selv at sidde med og sutte på. Du kan også om eftermiddagen, når han vågner af sin middagslur overveje om du vil supplere ham med lidt ekstra grød, gerne med lidt frugtmos som topping. Gør du dette, vil det være rigtig godt, hvis du kunne begynde at give ham grøntsagsmos til frokost, så han få grød to gange dagligt (morgen og eftermiddag) og grøntsagsmos to gange dagligt (frokost og aften).
Nogle børn har det meget svært med kartoffelmos, det kan næsten virke kvalmende på dem og de har meget svært ved at tygge det. Det er en rigtig god idé at du derfor kommer andre grøntsager i hans mos eller simpelthen nogle gange laver grøntsagsmos uden kartofler :)
Jeg synes også du skal overveje om ikke han ville have glæde af at få en flaske sen aften omkring midnat inden du selv gå i seng. Han vil kunne tilbydes denne og spise mere eller mindre i søvne. Det kan være en god idé at give en flaske netop her, fordi det sikrer ham det ekstra mælk/væske og samtidig giver plads til mere mad om dagen, hvor flaskerne jo stille og roligt skal skæres ned. ...
...
Når han bliver 8-9 måneder ville det f.eks. være rigtig godt hvis hans flasker lå inden middagslur, aften, sen aften og så en amning tidlig morgen som nu, fordi der på den måde så stadig var plads til mere rigtig mad om dagen og samtidig sikring af hans behov for mælk/væske ...
Og så må du i øvrigt holde øje med hans urin og sikre dig at han har gang i maven. Det er vigtigt at han får væske nok og her er urinen et godt mål - urinen skal være klar, den må ikke være gul og ikke virke koncentreret og ildelugtende. Og hvis han har problemer med forstoppelse, så vil det naturligt også påvirke hans indtag af mælk og mad ...
Han må gerne få tilskudsblanding eller vælling. Det tæller også med i væskeregnskabet. Det du skal være opmærksom på er, at det kan mætte ham lidt ekstra og da han ikke drikker store mængder er det vigtigt ikke at mætte ham så meget, at han sætter indtaget ned ... I givet fald kan det være bedre at give ham almindelig erstatning.
Forskellen på tilskudsblanding og almindelig mme er at barnet kan leve udelukkende af mme og at mme kan gives fra fødslen. Tilskudsblanding kan indeholde lidt ekstra vitaminer og mineraler, men ikke noget børn skal have - netop fordi de jo får skemad og variation den vej. Tilskudsblanding er en mulighed, men altså ikke noget man skal give og hvis barnet trives godt med den almindelige erstatning er der ingen grund til at skifte noget ud.
Nogle børn drikker rigtig store mængder mælk, nogle børn vil f.eks. drikke 1300-1400ml i døgnet og altså drikke mere end de næsten er i stand til at rumme. Her kan det være en god idé at skifte et par af flaskerne ud med tilskudsblanding i håb om at det mætter lidt mere så mængden sættes ned. Men det problem har I jo slet ikke, snarere tværtimod.
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







