Svar: Spiser ikke til måltiderne
Kære Anne
Først, hvor er det dejligt at høre at I venter en lille ny til januar - tillykke!
Dernæst så lyder det faktisk lidt som om at der har sneget sig lidt for mange usunde fødevare ind hos jer ... Slik, is, chokolade og valgfrit pålæg på rugbrøddet som så ofte bliver pålægschokolade - det går altså ikke. Og selvom et glas juice kan være fint og okay en gang imellem, så indeholder det stadig en del sukker ...
Sukker indeholder ikke vitaminer og mineraler og man kalder populært rent sukker for tomme kalorier. Det indeholder kun energi (kalorier), i modsætning til en ananas eller en appelsin som ud over deres naturlige sukkerindhold også indeholder vitaminer og mineraler. Hvis maden indeholder for mange tomme kalorier, så tager de pladsen op for sundere madvarer, og der vil være en risiko for, at man ikke får dækket sit behov for vitaminer og mineraler.
En sund kost bør højst indeholde tilsat sukker svarende til 10% af kostens energiindhold. Denne mængde svarer til 30g sukker om dagen for et barn mellem 2-5 år.
30 g lyder måske af meget, men det er det ikke! 30 g sukker svarer til 12 sukkerknalder. Der er til eksempel:
10 sukkerknalder i en brik æblejuice,
7 sukkerknalder i 5 mariekiks (21g),
20 sukkerknalder i 5 digestive kiks (75g),
3 sukkerknalder i et bæger danonino (50g),
8 sukkerknalder i en portion frosties (30g),
8 sukkerknalder i en brik cacaomælk (200ml),
4 sukkerknalder i en kinder mælkesnitte (28g).
Hvis man kun må få 12 sukkerknalder dagligt, så er der altså ikke plads til ret meget og for store mængder af slik, kager, is, chokolade osv. tager appetitten og så er der ikke plads til rigtig mad, sufficient mad, så får jeres datter ikke de vitaminer og mineraler hun har brug for.
Jeg har altså indtryk af at jeres datters sukkerindtag faktisk er for stort og det er I nødt til at gøre noget ved - og her er det nemmeste, at lade være med at købe is, slik og chokolade. Hvis det ikke er i huset, så er det ikke muligt at få. Hvis det ikke er noget man kan vælge, hvis man kun kan vælge mellem sunde ...
... fødevarer, så vil jeres datter på et eller andet tidspunkt, naturligt spise det der nu er.
Det er naturligvis okay at hun ikke bryder sig om al mad, vi har også retter vi ikke spiser og det er fint. Det er også okay, at hun ikke bryder sig særlig meget om varm mad, hun må gerne få kold mad til aften - rugbrød med kød og fiskepålæg, rå grøntsager osv. er fint. Det kan hun sagtens spise. Men det er netop vigtigt at hun får kød, fisk, grøntsager, groft brød, ris, pasta osv.
Da hun får Singulair, så går jeg ud fra at lillepigen har astma. Derfor tænker jeg, at I naturligvis skal sikre jer, at hun er velbehandlet, fordi hun naturligt vil blive mere træt og når man er træt, så søger man naturligt at få mere sukker. At hun foretrækker de søde og lettilgængelige fødevare kan måske være udtryk for at hun mangler overskud på grund af sin astma. Men det legaliserer naturligvis ikke at hun får ekstra sukker, hun har jo så netop brug for mere rigtig mad, for også at få styrken varigt indefra... I skriver at hun er kvik og aktiv, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, om der kunne være en sammenhæng her ...
I kan overveje om det kunne være en idé at lave grøntsagsjuice til hende, netop fordi hun jo er glad for juice. Grøntsager kan blandes med frugt til en grøntsagssmoothie efter devisen "drik dine grøntsager". Du skal her være opmærksom på at syren fra frugterne kan være ødelæggende for tænderne, men blandet med lidt A38 kan syren neutraliseres lidt. Det kunne godt tænkes, at hun ville drikke forskellige grøntsager, hvis de var lavet til smoothie sammen med lidt frugt .. :) og det ville være lidt sundere og mere varieret end den juice hun drikker lige nu.
Det er fint at hun er glad for boller og I skal naturligvis sørge for at det er boller med et højt fiberindhold hun får. Jeg vil også foreslå jer at bage selv, og tilsætte grøntsager til bollerne. Man kan lave kartoffelboller, gulerodsboller og spinatboller og det kan være en måde at få lidt ekstra variation i hende på.
Håber I her er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







