Svar: Tidlig overgangsmad til kolikbarn
Kære Malene
Tillykke med lillesøster :) og tak for dine fine præcise spørgsmål.
Det er korrekt at der er lavet ændringer i anbefalingerne om vælling. Det er sådan, at der ved implementeringen af EU direktiv 2006/141/EF, der blev etableret i Dansk Bekendtgørelse nr. 1504 af 13. december 2007, blev pålagt producenter af vælling, at ændre anbefalingen på pakkerne fra 4 måneder til 6 måneder. Denne bekendtgørelse er med til at støtte op om Sundhedsstyrelsens anbefaling om primært at amme frem til barnet er 6 mdr.
Med hensyn til introduktion af mos, så kan det ikke anbefales at starte før barnet er tidligst 4 måneder. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." Citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005.
Et signal kan være at barnet vågner og søger efter mere mælk, og trods det at man sætter barnets indtag af mælk op, så virker det ikke til at være helt nok. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger maden du spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint og barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Du skriver, at du forsøger at trække tiden mellem din datters flasker - min umiddelbare tanke er, at du måske skulle prøve at lade hende flekse lidt mere, for at se om det kunne give mere ro. Fuldstændig som hvis hun ...
... blev ammet, så ville hun også nogle gange spiser lidt og andre gange mere .. Samtidig kunne det måske hjælpe hvis hun fik en flaske ekstra i løbet af døgnet og på den måde kunne du trække introduktionen af skemad lidt.
Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med grød af ris, majs, hirse, quinoa og boghvede. I begyndelsen giver man kun 3-5 skefulde af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom din datter måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe hende og lade hende selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med få skefulde og stopper, så hendes mave har en mulighed for at følge med.
Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan du begynde at tilbyde en anden type grød, så hun får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt mere. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos - måske vil hun profitere godt af at få lidt frugtmos sammen med grøden. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, så hun kan lære at drikke på denne måde.
Du skal være opmærksom på at du kan købe grødprodukter til babyer der indeholder mælkesyrebakterier. Det kunne måske være en god idé at du starter med lidt af disse, netop fordi din datter har så sart en mave som hun har. Det hedder ofte "pro- eller prebiotika" på pakkerne.
Det er en god idé at starte med grød om dagen, f.eks. formiddag eller frokost og ikke starte om aftenen. Hvis man starter med skemaden om aftenen, så vil mange opleve at barnet sover ekstra uroligt om natten og det er der jo ikke grund til.
Håber du her er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.