Svar: Gode råd til tandbørstning
Kære Mor
Du har ret i, at det er meget ubehageligt, hvis man skal holde sit barn fast, for at få børstet tænderne. Det kan hurtigt blive et overgreb på barnet, hvis det skal gøres med 'vold og magt' og det er naturligvis noget der kan give tandproblemer og også tandlægeskræk senere hen, som du selv er inde på :)
Det er for det første en rigtig god idé at bryde hele situationen ved at børste tænderne et andet sted end I plejer. Det vil sige, at hvis I plejer at børste tænderne på badeværelset, så prøv i stedet imens hun ligger på puslepuden, i sofaen, på køkkenbordet eller hvad I nu synes.
Hvis hun plejer at være i din favn, så prøv i stedet at sætte hende foran spejlet på badeværelset og stil dig bag hende, så hun kan se hvad du laver, imens du børster hendes tænder.
Så er det vigtigt at du gør det så kort som muligt til at starte med og så i takt med at hun bliver tryg og fortrolig med hele situationen igen, så øger du tiden du bruger og grundigheden du får det gjort med. Du skal altså lige nu stoppe inden det bliver for meget, så hun begynder at forbinde det at få børstet tænder med noget hyggeligt og ikke ubehageligt.
Derfor må I også vigtigt at du lige nu accepterer at du ikke når hele munden igennem, selvom du godt ved at du bør det, men fokus er lige nu ikke at alle ...
... tænder skal børstes, men at det bliver acceptabelt at børste lidt - og igen, derefter øger du antallet af tænder i takt med at hun bliver fortrolig med det.
Gør også det at du fokuserer på forskellige områder alt efter om det er morgen eller aften der børstes, så du på den måde alligevel når at få børstet på lidt forskellige tænder.
Man kan normalt bruge almindelige voksentandpasta til børn, men man kan også købe en speciel børnetandpasta og nogle børn kan bedre lide smagen af disse og synes også det er sjovere, hvis der er figurer på tuben. Når du vælger tandpasta, så skal du sikre dig at der er et fluorindhold på mellem 1000-1500 ppm og så skal du kun bruge en mængde der svarer til hendes lillefingernegl.
Prøv også at finde en tandbørste som hun måske synes er særligt fin og lad hende lege med den, så hun er tryg ved den.
Forsøg evt. med en elektrisk tandbørste. Nogle børn bryder sig ikke om lyden og fornemmelsen, men andre børn synes det er super sjovt, når det snurrer i munden. Det er bestemt et forsøg værd :) Har I ikke en el-tandbørste så kan I købe en på batteri, så er det ikke så dyrt at finde ud af om hun kan lide det ...
Og prøv så også at få børstet tænderne inden hun bliver alt for træt, så er chancen for succes større :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







