Svar: Pludselig fungerer ritualet ikke

---

Hej med dig

Man skal aldrig gøre putning og putteritualet til en kamp! Tryghed er alfa omega og ingen børn skal græde sig i søvn, ligge alene og blive så kede af det, at de ender med at kaste op!

Børn vil naturligt i løbet af deres udvikling, have perioder, hvor de har ekstra meget brug for tryghed og nærhed og det er vigtigt at lytte til dette. Når børn klynger sig til de voksne, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre de voksne i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at barnet vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Og ja - nogle gange er løsningen at man i en periode, lader barnet falde i søvn i forældre sengen og derefter flytter barnet til egen seng hvor barnet så sover trygt og fint til næste morgen. I hvert fald er det ikke noget problem, netop hvis barnet sover trygt videre, problemet opstår, hvis barnet kun kan sove mellem forældrene ...

Derfor er der noget fornuftigt i at lære jeres dreng fortsat at falde i søvn i egen seng og forbinde dette med noget trygt og godt. Han kender jo sin seng, har været glad for den hidtil og det er fint at holde fast i dette :)

Prøv at lade jeres dreng sidde hos jer på skødet, I skal læse lidt for ham, synge en sang eller lignende og I skal opholde jer på værelset ved hans seng, hvor han skal sove. Lad ham finde trygheden og roen hos jer og når I mærker at han stille og roligt er tryg nok og atter parat, så putter I ham i hans seng. Her skal I stadig være der for ham, synge samme sang, forsætte med at læse lidt historie eller lignende imens han ligger i sin seng, roligt og lytter til jeres stemme og det I fortæller.

Det handler altså meget om at få ham gjort fuldstændig tryg ved situationen, ved sit værelse, ved sin seng og ved i det hele taget at skulle overgive sig til søvnen. Og det er meget fint at I lige nu sidder hos ham, ...

---

---

... holder ham i hånden og er der, hvis han så lægger sig til at sove inden for 15 minutter - netop fordi I er der.

Det er naturligvis også sådan, at han jo bliver mere og mere bevidst med den alder han har og han vil naturligt hellere være sammen med jer, end at ligge alene i sin seng på et mørkt værelse ... Dette skal I naturligvis anerkende og samtidig skal I naturligvis også holde fast i at det er sengetid og ikke legetid, når det er sådan.

Han må gerne få lidt natlys på værelset, og I må gerne lade døren til gangen stå åben, så han kan høre at I er der og få fornemmelsen for at han ikke er ladt alene.

Hvis han har brug for at se jer, vide at I er der og I oplever at han samtidig trækker tiden ud, så vil det være rigtig godt at stille sig på værelset eller lige udenfor døren og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen.

---

---

I skal vise ham, at når han skal sove, så har I noget praktisk og noget kedeligt at lave. Jeg vil derfor foreslå jer at I putter ham som ovenfor beskrevet og derefter stiller I jer i nærheden, så han kan se jer og høre jer og så lægger I tøj sammen. Det at være i gang med noget monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge ham ved at fortælle at I er der og holde fast i at han skal sove. Han oplever ikke at I går fra ham, men at I stadig er der og at det er okay bare at ligge i sin seng.

I kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", og netop det at han selv begynder at lægge sig vil være vigtigt i forhold til at han forstår, hvad det er han skal nu. I stedet for I lægger ham ned og han så rejser sig igen og igen.

I betrygger og beroliger og lader ham mærke at I stadig er der, I gør ham tryg :) Men samtidig får I signaleret at det er sovetid og ikke legetid nu - hvis det er det han tror. Er det ren tryghed han søger, så er det fint som sagt at være der for ham og give ham den tryghed netop nu, det er en fase :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---