Annonce

Annonce

Svar: Madvaner kørt af sporet


20. oktober 2010

Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Charlotte

Jeg er naturligvis enig med dig i at det ikke er nok at få fuldkornspasta med ketchup frokost og aften. Det er ganske fint, at I holder lidt pause med rugbrød i en periode, og i stedet giver ham pasta med i børnehaven, men han skal have kød og grøntsager sammen med sin pasta.

Pasta kan være rester fra aftensmaden og derfor også være pasta med kødsovs. Det kan også være små stykker kylling eller et kyllingelår du giver ham med, eller måske kan du få ham til at spise lidt pølser eller lignende.

Sammen med pastaen skal han også have grøntsager som ærter, majs, gulerod og rød peberfrugt og det vil være fint, hvis du sammen med dette også gav ham lidt frugt. Nogle gange kan netop råkost lavet med gulerod, æbler, og små stykker ananas og måske lidt kokos drysset på, være det der skal til for at han spiser mere og får lidt variation.

Det er vigtigt at han får variation med i børnehaven, men også vigtigt at han ikke får alt for store mængder og maden må ikke være pakket ind i små sølvpapirspakker. Han kan simpelthen ikke overskue, hvad han har med, hvis han skal pakke tingene ud. Derfor skal du købe en madkasse som er inddelt i rum og med et stor låg, som tages af og så maden er synlig og let at overskue. I det ene rum ligger lidt pastasalat med grøntsager, i det andet 1/4 rugbrød måske ½ klappet sammen, i det tredie lidt kød, kylling, pølse eller andet. Der kan være bestik i låget.

Mad sat på spyd, kan se festligt ud og gøre det mere interessant at spise det. Det kan være frugtspyd, grøntsagsspyd eller blanding af begge dele og gerne med lidt kylling, rejer eller lignende på også.

Sovs til maden kan gøre at der er lettere at tygge. Retter med hakket kød, lasagne f.eks. eller boller i karry, ris med sursødsovs og kylling, farsbrød eller lignende vil ofte ...


Annonce

... være et hit. Også grøntsagssuppe kan du lave til ham (se i babykøkkenet, her på siden, hvordan du laver det).

Og så må du forsøge at lave vegetariske retter og medtænke protein via nødder, bønner, linser, grove kerner osv. så han på den måde får lidt ekstra og også får en pause fra kødet. Ligesom du må prøve at undvære kartofler, men give ham alle mulige andre slags grøntsager ... og naturligvis stadig supplere ham med en multivitamin dagligt. Nogle børn får kvalme af kartofler ...

Bag boller med forskellige grøntsager i, brug også kerner af forskellige slags og bag også pølsehorn, så han på den måde får lidt kød og vender sig til at spise det igen ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og så skal du naturligvis også sikre dig, at han ikke får kvalme og brækfornemmelse fordi han lige nu er hævet i svælget, har problemer med hævede mandler eller andet som generer ham - har han det, så er det naturligt at han har svært ved at synke og så skal han naturligvis behandles.

Tal også med børnehaven om at de skal være opmærksomme på at din dreng kommer hjem med madpakken retur og at de skal forsøge at motivere ham til at spise mere. Måske falder han for meget i snak, lytter for meget til historien de læser højt eller lignende, som gør at han glemmer at spise - det går jo heller ikke, de er nødt til at huske ham på at spise sin mad og netop pointere at de andre børn også spiser og udnytte at når de spiser sammen, så kan han spejle sig i dem og måske derfor spise lidt mere ... De må godt presse ham lidt "Daniel du skal lige spise din pasta inden du rejser dig fra bordet" eller lignende - så han spiser færdig som de andre børn inden han kan lege .. små krav, som han skal opfylde og som ikke er urimelige, for ellers spiser han jo ingenting ...

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce