Svar: Sociale kompetencer

---

Kære Louise

Det er først nu, hvor din dreng bliver 2 år, at han stille og roligt skal igang med at lære at få styrket sine sociale kompetencer og det du fortæller lyder helt normalt for alderen.

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men man kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn, hvordan det kan trøste en anden eller hvor grænsen for privatsfæren er, det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn.

Derfor lærer jeres dreng det ved at I viser ham vejen, forklarer, sætter ord på, beskriver hvad I ser han gør og hvordan de andre børn reagerer og viser ham hvad man kan gøre i stedet, hvis det han gør, virker grænseoverskridende på de andre. På samme måde skal pædagogerne i vuggestuen guide og hjælpe børnene til socialt at finde ud af at være sammen og naturligvis også fortælle de andre børn, at jeres dreng f.eks. er glad og det han gør er et udtryk for glæde, så de på samme måde forstår hvad han signalerer og dermed ikke bliver bange for ham ... læringen går jo begge veje.

At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er altså noget man lærer. Der findes masser af kloge mennesker som har en dårlig social intelligens. Det er mennesker som er enspændere, som ikke kan finde ud af at indgå i dialog, ikke lytter eller er opmærksomme på de signaler andre sender osv. Jeres søn lyder umiddelbart til at være interesseret i at være sammen med andre og har en naturlig stor lyst og begejstring i dette og det skal han naturligvis støttes i, netop ved at være der og hjælpe med at forklare og guide, når en situation føles svær.

Når han f.eks. tager et stykke legetøj ud af hånden på et andet barn, så er det vigtigt at I forklarer jeres dreng, at det andet barn legede med legetøjet og at han skal gi det tilbage igen. På samme måde skal I forklare det andet barn, at jeres dreng kikker på eller låner legetøjet og at de får det tilbage igen, så begge børn på den måde lære at aflæse hinanden. Tager William legetøjet fra et andet barn for at lege med det og ikke give det tilbage, så skal I naturligvis hjælpe det andet barn med at få sit legetøj igen og så må I rumme den frustration det ...

---

---

... giver hos jeres dreng og hjælpe ham igennem den fortvivlelse.

Børn på 2 år skal have hjælp til at opsøge andre børn, hjælp til at løse konflikter og hjælp til at sætte grænser for sig selv. Det er helt naturligt at børn på 2 år, ikke er i stand til at sige fra, når de står over for andre og større børn og det er helt naturligt at de nogle gange overskrider andres grænser og har brug for voksnes hjælp, til at løse evt. konflikter.

De fleste børn vil naturligt i 2 års alderen begynde at sige "det er min", som udtryk for at de nu begynder at vise mere vilje og vil bestemme visse ting selv. Det er en alder hvor barnet skal forholde sig til hvem de selv er og hvordan de påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", er tegn på at børn er igang med at blive mere bevidste omkring sig selv og herunder også, hvordan de påvirker andre.

Så de næste mange måneder og tiden frem, vil jeres dreng naturligt skulle udvikle sine sociale kompetencer og I og pædagogerne skal naturligvis hjælpe ham med dette :)

---

---

Med hensyn til at være lidt eller meget i vuggestuen - jeg synes det lyder priviligeret at I kan holde ham hjemme, det han har behov for, når han er syg. Det er jo sådan det bør være for alle!

Fridage er rigtig godt, korte dage ind imellem, hvis man kan det. Han har bestemt ikke behov for at være af sted hver dag i mange timer og hvis I kan flekse, så synes jeg bestemt at I skal gøre det. For at han ikke skal være uden for, med være en del af børneflokken, så kan det være en god idé at han møder forholdsvist tidligt om morgenen. De fleste børn laver legeaftaler fra morgenstunden og kommer man først kl. 9-9.30, så kan det være svært at komme ind og være en del af en leg, som er godt igang ...

Men ellers er jeg bestemt fortaler for at han må få fri fra institution og være hjemme, når I og han har brug for det :) Og hvis pædagogerne synes han er for lidt i institution og han 'lider under' dette, så må I gå ud fra at de siger til. Ellers synes jeg I skal lave en aftale med dem om, at hvis der er planlagt ture, særlige arrangementer eller lignende, så skal I altid have besked om det, så han kan deltage i de fælles ting som er vigtige og så I netop ikke holder ham hjemme de dage. Men ellers er fleksibilitet rigtig fint!

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---