Svar: Kvalme og mavesmerter efter amning
Hej med dig
Det lyder som om at Gustav får rigtig meget mælk hos dig og nogle gange har svært ved helt at kapere den mængde. Derfor gylper han og det hjælper ham at få det overskydende op ....
Det lyder dog også som om at han har en del luft som generer ham og du skal derfor være opmærksom på at han så vidt muligt skal bøvse af, inden du lægger ham til at sove. Nogle børn er super gode til at bøvse med det samme, andre har sværere ved det og måske er Gustav en lidt langsom bøvser .. Nogle børn falder i søvn og sover tungt i forbindelse med amning og kommer der ikke en bøvs i løber af få minutter, så kan man ligeså godt lægge barnet ned og lade det sove. Men efter ca 25 minutter, nogle gange 40 minutter, så kan man se at barnet vågner op, virker uroligt, virrer med hovedet og ligger og smasker og her er det luften/bøvsen der er på vej. Nogle gange kan barnet klare det selv og der løber lidt gylp ud på madrassen og barnet sover videre, andre gange er man nødt til at tage barnet op, lade det komme af med luften og så putte det igen.
Dertil kommer at Gustav måske lider af refluks, som jeg i et tidligere brev til dig har nævnt og det kan gøre at mælken står og ...
... kører i hans spiserør, hvilket generer ham. Derfor vågner han og virker forkvalmet, bliver irriteret og har svært ved at sove videre. Det kan her hjælpe at elevere hans hovedgærde, så han ligger højere med hovedet. Ligger han i liften så stil liften på skrå, stil den f.eks. på en pude, med puden under hovedenden.
Det kan måske hjælpe jer at lægge en skiftning ind undervejs i amningen, så han starter med at spise hos dig, bliver skiftet og vågner lidt op til dåd igen, bliver lagt til igen og først derefter bliver puttet. Det kan gøre at han lige når at fordøje maden lidt bedre og derefter kan sove en længere og mere rolig lur. Det kan også hjælpe hvis han evt. har ondt i maven og brug for at få maden lettere igennem systemet. Det er også sådan at han ved denne måde at spise på, hvor han lægges til brystet af to omgange, får mere af den fedtholdige mælk som giver mere ro i maven.
Derudover kan det nogle gange være en stor hjælp med en sut, fordi det er sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper både mælk og luft igennem.
Mavemassage kan være en god idé og også at cykle med hans ben ...
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











