Svar: Vågner om natten - og kan ikke falde i søvn igen

---

Kære Helle

De fleste børn vil, når de er 1½ år sove ca 13 timer i døgnet - nogle lidt mere, andre lidt mindre ... og jeres dreng lyder umiddelbart til at sove det han har behov for.

Nogle gange får han lov til at sove en lidt længere middagslur i weekenden og I kan her godt overveje om han så får sovet lidt for meget og naturligt vågner om natten, fordi han ikke føler sig træt nok til at sove mere ...

Det er fint at han sover ca 2 timer til middag, men selvom det er dejligt at han sover om dagen og et eller andet sted skal have lov til at sove, når han viser behov, så skal det jo ikke være på bekostning af nattesøvnen ...

Når det er sagt, så kan det også handle om at han har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med ham. Mange børn vil når de er 18-20 måneder gamle (og nogle børn altså lidt før) begynde at vågne om natten, hvor de er ekstra tryghedssøgende, grædende og kan virke meget kede af det og nogle gange næsten virke skræmte.

Det handler om at børn i denne alder begynder at få lidt farefornemmelse, de begynder at kunne forholde sig til at verden ikke er sjov og ballade, man faktisk er farlig og svær at være i. Han er god til at gå nu, løber, klatrer op og finder ud af at der er langt ned og at han ikke selv mestrer at komme ned. Han mærker mere modstand i løbet af dagen, du siger mere "nej!" end du tidligere har gjort og du holder f.eks. fast i ham, for at han ikke skal løbe ud på vejen.

Han mærker også modstand fra de andre børn, de skubber til ham, tager hans sut, hiver ham i håret, nogle børn bider i denne alder og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme, når han sover. Det er netop dette som giver den ekstra natlige uro, den ekstra pylren og søgning efter mor og far, behovet for ekstra tryghed, sikkerhed for at man ikke er alene og samtidig også gråd, utryghed, angst, når man vågner af en drøm, som har ...

---

---

... været svær og måske skræmmende.

Det bedste I kan gøre er at berolige og betrygge ham, når han vågner, forsøge at hjælpe ham videre i søvnen med så lidt aktivitet og handling fra jeres side som muligt. Hvis han har brug for sut om natten, så læg et par ekstra sutter i hans seng, så han selv kan finde en og få den i munden. Hvis han har brug for noget at drikke, så giv ham en drypfri kop i sengen så han også her kan tage lidt vand at drikke uden at han behøver vække jer - det kan hjælpe at I gør ham lidt selvhjulpen her.

Men han han brug for jeres hjælp til at komme videre i søvnene, finde roen, brug for at mærke at I er der, at han ikke er alene, så skal I naturligvis være der for ham og her er det helt okay, at du prioritere at han ligger i sin seng og du har en madras på værelset - i stedet for at tage ham ind til jer, sådan må I gerne gøre. Som du skriver har han sovet på eget værelse i 10 måneder og den rutine vil I nødigt ændre på :) Det forstår jeg godt ...

---

---

Jeg mener ikke at han manipulerer jer, men derimod at han lige nu naturligt har ekstra behov for at vide at I er der for ham, fordi han udviklingsmæssigt begynder at få lidt farefornemmelse :)

Jeg mener bestemt ikke at det bider sig i halen at du har været en hønemor. Det lyder som om at du har været omkring ham, som man skal være som mor, givet ham den nærhed, omsorg, tryghed som han har haft behov for - det er der absolut intet forkert i, tværtimod. Igen er det helt naturligt at børn i 13-14 måneders alderen har en periode med separationsangst og den skal man imødekomme med nærhed og tryghed og hjælpe barnet igennem, fuldstændig som den periode I går igennem lige nu. Der vil være og der er periode i børns liv, hvor de netop på grund af udvikling, sover mere dårligt og er mere tryghedssøgende end i andre perioder... :)

Håber min forklaring hjælper videre og giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---