Svar: Spiderman

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Næsten 4 år - ingen tvivl om at Spiderman og andre tegnefilmsfigurer er fantastiske for jeres dreng og naturligt vil interessere ham. Han har i denne alder en stor fantasi og nogle gange er det naturligt svært for ham helt at skelne, hvad der er fantasi og virkelighed og nogle gange bliver hans lege også voldsommere end de bør være - men han skal et eller andet sted have lov til at lege og netop lege rollen som en anden.

Det at klæde sig ud, spille en anden rolle gør jo at man nogle gange tør lidt mere end man ellers ville turde og ja, det kan være grænseoverskridende, men det kan også være lærerigt på mange måder. Både i forhold til hvad I og andre synes er sjovt, men også for ham selv - prøve sine egne grænser af, på en måde, som han måske ellers ikke ville turde ..

Når børn er fire år, så har de ofte også svært ved helt at skelne mellem løgn og virkelighed. De kan godt finde på at fortælle historier, som er overdrevne og som vi voksne godt kan gennemskue ikke helt passer. Når de gør det, så er det ikke fordi de er uartige eller frække, men fordi det er naturligt for deres alder lige at give historien "et ekstra tvist" og gøre det lidt mere spændende.

Det er også en alder, hvor børn fjoller rigtig meget og virkelig begynder at opdage humor. De kan grine og pjatte af ting vi voksne slet ikke synes er sjove og et eller andet sted er det jo berigende at de behøver at få humor - godt humør smitter altid.

Det er også naturligt for børn i denne alder at prøve grænser, afprøve nye ord - også grimme ord, ord som kræver at man som voksen skærer igennem og fortælle at sådan et sprog vil man ikke høre. Igen ikke for at være frække, men fordi de har lært eller hørt nye ord og naturligt skal prøve deres ordforråd af.

De opleves også nogle gange svare igen - de behersker sproget anderledes og de bruger sproget på rigtig mange måder nu - og det kan nogle gange virke provokerende på os voksne, men er meget sjældent ment på den måde fra barnets side. Det er snarere udtryk for at barnet udviser mere selvstændighed og forsøger at finde ord der kan udtrykke dette i stedet for som før, hvor barnet måske græd eller smed sig på gulvet i fortvivlelse.

Der kan naturligvis være situationer, hvor man som forældre er nødt til at markere at her går barnet over stregen og at en bestemt opførsel ikke er i orden. Det kan også være nødvendigt her en gang imellem at bruge en time-out (skammekrog om du vil), men det er ikke noget man bør bruge dagligt eller flere gange om ugen. Normalt bruges time-out først, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt.

Det er også sådan at time-out normalt først anbefales til større børn, børn fra 5 års alderen, som kan forholde sig til ting på en helt anden måde. Børn som man kan lave aftaler med og forklare og så siger man at den tid barnet er på værelset bør max være 1 minut antal år barnet er. Altså et barn på 5 år, kan blive sendt på værelset i 5 minutter. Samtidig skal man så også sørge være lige uden for døren, sætte sig på gulvet eller en stol der, så barnet ved at man stadig er der. Når ...

---

---

... barnet sættes på værelset skal det have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

At give barnet en time-out er ikke det samme som at flytte barnet. Du må gerne flytte ham, hvis han er igang med noget som han ikke må, det hjælper ham til at forstå at du ikke vil have han gør det. Hvis han f.eks. hopper i sofaen, så vil det således være rigtigt at du samtidig med at du siger nej og giver en forklaring også flytter ham - "Jeg vil ikke have du hopper i sofaen, den går i stykker" og så tager du ham og sætter ham ned.

Fuldstændig ligesom I gør, når han leger for voldsomt og det bliver får meget for lillebror, så anerkend hans lyst til at lege vilde leg, men forklar ham samtidig at lillebror er for lille og det gør ondt.

Når han 'opdrager' på lillebror, så skal I vurdere hvad det er præcist han gør - for et eller andet sted, så ved han jo bedre og lillebror spejler sig i storebror, så hvis storebror fortæller at lillebror gør noget forkert, så er det vel okay. Men han skal naturligvis ikke kritisere sin bror, måden han spiser på eller andet, så skal han i stedet forklares at sådan er det med mindre børn. "jeg kan godt forstå du synes lillebror grisser lidt, men sådan spiser man når man er 1 år - det gjorde du også da du var lille" og så tal med ham omkring dette og anerkend ham for, hvor meget han har lært siden da. Vi skal alle lære, både store og små :)

---

---

Man kan opdrage børn på mange måder og som forældre behøver man ikke altid være helt enige - men det er vigtigt at man overordnet set udgør en enhed i forhold til børnene. Altså at man i de overordnede linier er enige om, hvordan man gør, så barnet ikke oplever at den ene siger det ene og den anden noget andet ... det giver usikkerhed hos børn.

Samtidig kan børn jo så også lære noget af at forældre ikke altid er enige. Hvis far f.eks. har sagt nej og jeres dreng så kommer og spørger dig om det samme, så kan du sige "hvad sagde far?", "Han sagde nej" - og hvis du så også mener nej, så er det jo fint at sige "Jamen hvis far har sagt nej, så er det nej". Men måske tænker du, hvorfor kunne det ikke være et ja og så kan I gå hen til far, og tale med far om, hvorfor han har sagt nej og hvorfor du vil sige ja - på den måde lærer jeres dreng noget meget vigtigt nemlig at man via dialog kan finde en løsning og måske finde et kompromis.

Man kan opdrage forskelligt. Nogle forældre har meget svært ved at sætte grænser og stiller meget få krav til barnet. Forældrene er meget inkonsekvente og det opmuntrer ofte barnet til at handle meget impulsivt. Andre forældre er modsat meget autoritære, de lægger stor vægt på at barnet er lydig og hører efter. De er meget hurtige til at straffe barnet, hvis det ikke gør som forældrene siger.

Og måske kan man finde en middelvej mellem dette, det at være en 'myndig forældre'. Her sætter man klare grænser for barnets opførsel, men hvor man samtidig anerkender barnets lyst til at udforske og lyst til at prøve grænser og også forklarer barnet, hvorfor der er regler og hvorfor de skal overholdes.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---