Annonce

Annonce

Svar: Skift i søvn og mad


8. oktober 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mai-Britt

Når børn bliver 3-4 måneder, så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget, som gør at de sover anderledes end tidligere og det er sandsynligvis den forandring du mærker lige nu.

Det handler for det første om søvnen og søvnens sammensætning, søvnen får lidt flere faser nu, er lidt anerledes inddelt end den er hos spædbarnet og det kan mærkes. Derudover er din datter også i en alder, hvor hun ikke vil gå glip af noget, hun er på oplevelsesrejse og skal følge med i alt - det er som om at hun ikke har tid til at sove ...

Børn i 3-4 måneders alderen vil altså sove kortere lure end de tidligere har gjort. De begynder at opleve mere af verden, følge meget mere med i hvad der sker omkring dem, de skelner mere og mere bevidst hvorvidt de er ude eller hjemme, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Derfor vil børn i denne alder ofte ikke sove særligt længe om dagen, de powernapper mere, vil ligesom ikke give slip på oplevelserne og har brug for at få det hele med.

Det betyder ikke at det er fuldstændig uden struktur, faktisk vil det være super godt, hvis I nu begynder at arbejde på at hun skal sove 3 lure i løbet af dagen. Du skal regne med at hun har brug for at sove ca 5 timer i løbet af dagen, men det betyder også, at hvis hun sover 3-3½ time om formiddagen, så vil hun ikke kunne sove mere end ½1 time resten af dagen og det skal så fordels på to lure - en middagslur og en eftermiddagslur.

Hvis I trives med at din datter sover sin længste lur om formiddagen og powernapper x 2 resten af dagen, så er det helt fint. Det må hun gerne, sålænge hun har det godt og får den søvn hun har behov for, så er det fint. Men hvis du oplever at hun kunne have brug for at sove længere middagslur, for at eftermiddagen ikke skal blive for lang og for pylret, så er du nødt til at overveje om du vil vække hende om formiddagen og arbejde på en rytme, hvor hun så sover længere midt på dagen. Det kunne være at hun f.eks. kunne sove 2 timer om formiddagen, 2½ time over middag og ½ time sidst på dagen. Vær her opmærksom på at de 5 timer er gennemsnitlige, så nogle børn sover lidt mindre, andre en lille smule mere ... :)

Hendes uro om ...


Annonce

... natten kan også sagtens skyldes at hun har brug for at få mere mælk og hvis dette ikke er nok, så lidt skemad. Netop fordi hun lige nu har en alder, hvor hun er mere optaget af verden og hvad der sker omkring jer, end optaget af at spise, når hun ligger ved brystet (du oplever sikkert at hun slipper, smiler til dig, dier lidt igen, atter slipper osv. når hun spiser) ja så får hun ikke helt samme mængde mælk som tidligere og hun begynder måske at slatspise mere.

Derfor er det vigtigt at du er opmærksom på at hun skal fyldes rigtig godt op med mælk hele dagen igennem og at hendes søgning mod brystet om natten, godt kan være tegn på at din mælkeproduktion skal sættes lidt op igen. Netop ved at melde sig hyppigere og lægges mere til brystet øges din mælkemængde.

Det er fint at du har forsøgt med lidt skemad, men det lyder som om at hun lige nu har brug for en pause. Mit råd er derfor at du prøver at give hende mere mælk dagen igennem og mælken skal indgå som en fast del af hendes putteritual. Hun skal ammes inden hun skal sove - det vil være perfekt i forhold til den rytme hun skal have, når hun begynder fast med skemad. Her vil det nemlig være super, at hun får skemad, når hun vågner og får mælk inden hun puttes - hele dagen igennem, når I kommer til det :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Men lige nu, altså pause fra skemaden og mere mælk i hende og faktisk kan det være udmærket at du i en periode både prøver at amme hende lidt når hun vågner og derefter skifter hende, tumler og leger med hende osv. og så ammer du fra modsatte bryst inden du lægger hende til at sove. På den måde får du stimuleret begge bryster mellem hver lur og det vil for det første give hende mere mælk at sove på, men det vil også øge din mælkemængde i løbet af ca 2 døgn ...

Med hensyn til at bøvse, så må du prøve at få hende til at bøvse før hun falder i søvn. Lykkes det ikke, så må du bare lægge hende til at sove og så elevere hendes hovedgærde lidt, så luften bedre kan finde vej ud og op. Nogle gange kan det være nødvendigt at lægge hende til brystet en ekstra gang og det er helt fint. Andre gange er en sut en rigtig god løsning ..

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce