Svar: Natamning vs. Flaske
Kære Line
Vi har alle sammen brug for søvnassociationer, det vil sige små ting som forbereder os til at sove, ting vi naturligt forbinder med at skulle overgive os til søvnen. For voksnes vedkommende er det f.eks. ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi barnet her lærer at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove og barnet sover uden at være afhængig af mor eller far flere gange om natten. De mindre gode søvnassociationer i jeres søns alder, handler om at han kun kan sove, hvis han bliver ammet, får flaske, sut eller bliver vugget.
Søvnassociationer som bryst, flaske og sut er i starten rigtig gode og det er for stort set alle børn helt naturligt at få mælk inden de skal sove. Men nogle gange bliver det der startede som en god søvnassociation uhensigtsmæssigt og det sker, når barnet ud over at få bryst/flaske inden søvn også begynder at vågne op hver time natten igennem for at kunne sove videre - og så er det problematisk. Her har barnet fået en uhensigtsmæssig afhængighed.
Derfor er man her nødt til at lære barnet at falde i søvn uden denne afhængighed, men stadig skal barnet jo også have sit behov for mælk dækket og amning/flaske er derfor stadig nødvendigt.
For at sikre barnets indtag af mælk og samtidig give barnet gode vaner, så er det en rigtig god idé at amme eller give flaske - og så derefter putte barnet halvvågen, så han lærer at sove uden at have bryst eller flaske i munden. Og for at sikre mælkebehovet, så vil en ekstra amning f.eks. sen aften ofte være nødvendig. Denne vil ofte kunne indtages uden at han er vågen - altså uden at han når at registrere at han får den ... de fleste børn vil godt kunne die, selvom de sover. Og ved øvrige opvågninger skal barnet så beroliges og hjælpes videre i søvnen med nye ritualer, som ikke indbefatter bryst eller flaske, altså med ritualer der på sigt gør barnet uafhængig af mor eller far.
Du har ret i at det måske godt kan være forvirrende for barnet, at de nogle gange må få bryst/flaske og andre gange ikke må. Men mælkeindtaget skal jo stille og roligt trappes ned og det er et spørgsmål om at få sat noget andet i stedet, noget som på sigt, vil give barnet samme tryghed og ro. Det gælder jo ikke kun om aftenen og natten, men det starter allerede om dagen, hvor barnet jo også skal lære ikke at få mælk hele tiden, men stille og roligt skal lære at spise rigtig mad i stedet. Og når barnet skal puttes, erstattes bryst og flaske med ...
... et mellemmåltid og derudover nye putteritualer som klud, bamse, beroligende ord, eller lignende. Og disse ritualer overtager så mere og mere.
Så ja det er eller kan være svært for barnet at forstå at det nogle gange må og andre gange ikke må - både dag og aften, for hvorfor må man om aftenen, når man ikke må om dagen - barnet kan jo ikke klokken. Men nogle gange må vi som forældre vælge for barnet fordi vi ved, hvad der er bedst for barnet og derfor tage nogle beslutninger som vores børn ikke altid kan forholde sig til eller vil acceptere. Og lige i forhold til amning/flaske, så gælder det så om at finde en ny og på sigt bedre erstatning :)
At erstatte amning med flaske er ikke nødvendigvis nogen god idé. For nogen er det, her trives både forældre og børn med det og det er fint - men et barn kan blive lige så uhensigtsmæssig afhængig af flasken, som af brystet og hvis der er tale om at mælkeindtaget skal skrues ned, så er det ikke en idé at give flaske - det bliver indtaget af mælk jo ofte ikke mindre af ...
Jeg vil sende dig en plan for dagen, som den kan se ud til et barn på 9 måneder:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop
Formiddagslur og puttes med ritual, der ikke indeholder bryst eller flaske
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart fiskepålæg, stykker af frikadelle, kogte pastaskruer og lignende - øve pincetgreb. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Bryst, flaske eller kop med mælk og dette udgår stille og roligt. Omkring 10 måneders alderen vil 2 amninger/flasker dagligt være meget fint og det vil normalt være om dagen de forsvinder først. Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30. Tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs - almindelige børnevenlige retter, naturligvis i en konsistens som han kan kapere. Vand eller mælk af kop.
Suppleres ofte med en godnatgrød som en del af putteritualet
Ammes/flaske og puttes til natten
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes eller flaske x 1.
De fleste børn vil i 9 måneders alderen have brug for 3 amninger/flasker dagligt og vil i 10 måneders alderen kunne skrues ned til to. De to vil så ligge aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten.
I forhold til separationsangst, så er det vigtigt at du giver ham nærhed og tryghed, - hvilket ikke behøver være det samme som brystet :)
Læs også min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" netop om børn og søvn i 9 måneders alderen og hvad der sker i denne alder, om søvnassociationer, nye rutiner osv. :)
Håber du kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor











