Svar: Bør min datter spise noget andet?
Kære Susanne
Jeg er ked af at høre at du har været indlagt, håber du er okay igen :) Det har været en fin og helt rigtig beslutning med flaske og selvom det er hårdt, så behøver du ikke have dårlig samvittighed over det - som du selv er inde på, så har det jo også lidt fordele at give flaske, f.eks. at du nu har mere tid til også at være der for din ældste datter :)
Lillesøsters plan for dagen er meget fin og helt alderssvarende ud. Det er meget fint at I nu er begyndt med skemad og du må faktisk gerne øge hende til 2 gange dagligt. Hun skal som du skriver ikke have mere end 4-5 skefulde til ½ dl. af gangen, men 2 gange dagligt og flasker som nu, vil være fint.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre hos mor og far
Morgen 8.30: Flaske og puttes til lur
Formiddag 10: Tilbydes lidt grød evt med lidt frugtmos som topping ligesom nu, vand af kop
Flaske og puttes til middagslur kl. ca 12.30 som nu
Eftermiddag 14-14.30: Flaske og storesøster hentes
Sen eftermiddag 17: Flaske og sover dagens 3. lur
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, du kan prøve at starte med lidt mos af gulerod og kartoffel, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23: Flaske og sover som nu til næste morgen tidlig
Som du kan se er min plan fuldstændig som din, bortset fra at jeg nu indfører lidt mere skemad, så hun får mos om aftenen ...
... og grød om dagen :)
Det er korrekt at der altid er en risiko for at børn der får flaske overspiser, fordi det er let at spise af en flaske i forhold til at spise af et bryst. Det lyder ikke til at være tilfældet for din datter, hun spiser ikke voldsomt store mængder af gangen og lyder til at have en fin evne til at kunne regulere sit behov. Og jeg synes som du - at det er ren luksus at kunne sove fra midnat til kl. 05 - give mælk og sove lidt videre - nyd det! :)
Ingen grund til at lave store ændringer hos jer lige nu, ro på :)
Med hensyn til færdiglavet børnemad, så synes jeg din 2 årige datter er for stor til dette ... også selvom du forsøger at blande forskelligt i for at give det lidt mere bid ...
Hvad spiser I andre? får I boller, brød eller lignende om morgenen? Kan I så ikke nogle dage prøve at give hende lidt det samme som I andre spiser ...
Du kan også prøve at lave hjemmelavet havregrød og iblande lidt af beauvaisgrøden og på den måde få hende mere og mere over på den hjemmelavede grød.
Eller du kunne prøve at servere helt almindelige rå havregryn med lidt sukker og lidt mælk måske hun vil spise havregrynene på den måde, men bare ikke er så glad for havregrød :)
At hun ikke er glad for kogte kartofler og blomkål - fred være med det. Kartofler kan hun få på alle mulige andre måder og blomkål lærer hun måske at spise hen af vejen.
Ro på, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











