Annonce

Annonce

Svar: Amme- og søvnrytme - 3 mdr.


24. september 2010

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære BP

Jeg kan godt forstå du synes det er svært at finde en rytme og med den alder din dreng har nu, så er det også stadig vigtigt at være lidt fleksibel.

I 3-4 månedersalderen begynder mange børn at ændre søvnrytme, de begynder at opleve mere af verden, følge meget mere med i hvad der sker omkring dem, de skelner mere og mere bevidst hvorvidt de er ude eller hjemme, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Derfor vil børn i denne alder ofte ikke sove særligt længe om dagen, de powernapper mere, vil ligesom ikke give slip på oplevelserne og har brug for at få det hele med.

Det vil være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor din dreng sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må du så vurdere, hvor tidligt han skal i seng om aftenen. Det er f.eks. ikke unormalt at børn i denne alder kan sove 3. lur kl. 18-19 og derfor først går i seng når kl. er 22 - det er normalt og ikke noget man skal ændre, det ændrer sig i takt med at han bliver ældre.

Din dreng må godt sove 7 timer om natten, hvis han og du trives med dette - men hvis han sover så langt et stræk om natten, så er det vigtigt at han spiser hyppigere om dagen. Hans mælkebehov skal jo dækkes og han skal øge sin vægt og derfor må du finde balancen mellem at han får den mælk han har behov for, men også for lov til at sove.

Han har brug for at få mælk aften og sen aften - f.eks. kl. 19.30 og kl. 23.30. Herefter må han så gerne sove til næste morgen tidlig kl. 6, med den alder han har, hvis han kan og vil, men det kræver at han trives om dagen og er i stand til at indtage sit behov der.

Det vil være rigtig godt at du som udgangspunkt ammer ham inden han puttes til en lur, så han får bryst/mælk som en fast del af sit putteritual. Han sover bedre med mælk i maven end han gør på tom mave. Samtidig er det naturligt, afslappende og dejligt at sove i forbindelse med en amning. Så som udgangspunkt skal han altså ammes inden han skal sove.

Men, det er klart, at hvis han pludselig sover 3-4 timer midt på dagen, så vil han naturligt have brug for mælk når han vågner og kan ikke vente med at blive ammet til han skal sove igen. Her skal du så give ham mælk når han vågner af sin lur, skifte ham, lege med ham, pludre osv. og inden han så skal sove, så ammer du ham igen (fra modsatte bryst) og putter ham.

Faktisk kan det være ganske udmærket at du ammer ham fra det ene bryst ...


Annonce

... når han vågner og fra modsatte bryst inden han skal sove igen i en periode - det vil være med til at øge din mælkemængde og gøre at han måske igen begynder at tage mere på...

Men ellers ser en plan nogenlunde således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng og vågner ofte også med en ekstra amning inden dagen begynder

Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 12-13: Ammes og puttes til middagslur - tidspunktet afhænger naturligt af hvor lang en formiddagslur han tager

Eftermiddag 16: Ammes

Sover dagens 3. lur og har evt. behov for en lille ekstra amning inden - igen afhænger det af hvor lang en middagslur han har taget og hvor sent den 3. lur ligger.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Aften 19.30-20: Ammes og puttes til natten - igen afhænger tidspunktet af hvor sent den 3. lur ligger og som sagt går nogle børn i denne alder først sent i seng

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover så til natten.

Nat: Evt. amning, men sover han bare og trives med dette, så er det helt okay :)

Det er altså for mig helt naturligt at putte sit barn ved at amme det først og altså bruge brystet som en del af putteritualet. Men du har naturligvis ret i at han på sigt skal lære at falde i søvn uden at have brystet i munden.

Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Han skal altså ikke være vågen, men være lige ved at falde i søvn - han skal flyttes fra din favn lige der, hvor øjnene ruller, han misser med øjnene og lige når at registrere hvor han bliver lagt.

Stille og roligt putte ham fra din favn ned i sengen. Han må meget gerne være svøbt, og det er fint at du bruger en voksipose, så han føler sig omsluttet og tryg. Han må gerne få erstattet brystet af en sut og en klud, som følger med fra din favn og ned hvor han skal sove. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser, så han stadig mærker at du er der og så du på den måde luller ham til ro :)

Læs også min bog "Sådan får du dit barn til at sove!", hvor du netop kan læse om rytmer, putteritualer, forventninger til søvn osv. i forhold til børns alder og udvikling :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce