Svar: Pludselige soveproblemer

---

Hej med jer

Dejligt at høre fra jer igen - lang tid siden og hvor dejligt at høre at I nu venter jer en lille ny, stort tillykke med det:)

Når man har haft et barn med et godt sovehjerte og dette pludselig ændrer sig, så bliver man naturligvis bekymret. Det lyder dog som om at det hos jer handler om alder og udviklingsspring og det er helt naturligt at jeres dreng lige nu søger jer ekstra meget.

De fleste børn vil i 2-3 års alderen få en periode, hvor de pludselig vægrer sig mod at skulle sove. De begynder i denne alder at blive bange for især mørke og også små dyr og kan gå helt i panik, når og hvis man slukker lyset eller hvis de kan høre en flue der flyver rundt ...

Det er her rigtig fint at I har givet ham en lille natlampe, men det er også vigtigt at I nu lader døren til hans værelse stå åben, så han kan høre at I er der og at han ikke er ladt alene på værelset.

I skal naturligvis overveje om puttetidspunktet er rigtigt, det er vigtigt at han er træt nok til at sove, når han bliver puttet og måske skal han sove lidt senere end han gør lige nu ...

I fortæller at han er en følsom dreng og jeg tænker at der naturligt i kraft af hans alder, sker mange ting i hans hverdag lige nu som kan være svære for ham at kapere. Selvom han er glad for sin dagplejer, så er hverdagen nu mere end før sandsynligvis fyldt med flere krav, flere regler og flere restriktioner. Der bliver sagt nej flere gange i løbet af en dag, han møder mere modstand og prøver naturligt flere grænser, hvilket for ham er smadder hårdt. Det er svært at være 2½ år, det er svært at ville rigtig meget - ikke at kunne og ikke at få lov og han vil naturligt i løbet af dagen opleve mange frustrationer omkring dette.

Samtidig er du gravid, du stiller måske også større krav og selvhjulpenhed, forventer at han nu kan flere ting selv. Du bærer ham ikke som du gjorde før, pladsen på dit skød er mere trang og han mærker tydeligt at der er forandringer på vej, tingene er ikke som de var før.

Det betyder også at han om aftenen har svært ved at overgive sig til søvnen, har svært ved at sige farvel til dagen, svært ved at ...

---

---

... give slip på alle oplevelserne. Sådan har vi det også selv, ingen af os kan sove med hovedet fuld af tanker og derfor er det utrolig vigtigt at I prioriterer at sidde hos ham om aftenen og tale lidt om dagen, om hvad der er sket, hvad han har oplevet af både gode og mindre gode ting. Jo mere han får tingene bearbejdet, jo mere ro falder der også på ham.

Og så er det også vigtigt at I anerkender hans behov for at vide at I er ham nær. Samtidig med at I også signalerer at det er sengetid nu. Han er så gammel nu, at han godt ved hvis I sidder i stuen og spiser slik, når han er puttet og han vil naturligt også være med til at hygge om aftenen. Måske har I netop hygget jer rigtig meget i ferien og han er så bevidst nu, at det er noget han også vil være med til. Derfor protesterer han, for han vil hellere være sammen med jer end sove for sig selv.

Derfor er det også vigtigt at I får signaleret at der ikke sker noget hyggeligt, når han skal sove og at I har noget praktisk og noget kedeligt at lave.

---

---

Jeg vil derfor foreslå jer at I putter ham som I plejer, synger en sang og så sætter jer og taler lidt med ham om dagen og hvad han har oplevet. Derefter stiller I jer i nærheden, så han kan se jer og høre jer og laver noget praktisk. Det kan være at ordne strygetøj eller lægge tøj sammen.

Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge ham ved at fortælle at I er der og holde fast i at han skal sove.

I kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", I kan svarer når han kalder "Moaar - ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til ham om at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og I betrygger og beroliger og lader ham mærke at I stadig er der, I gør ham tryg :)

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham og med det hele fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---