Brev:

Svigter jeg hende?

Hej Helen

Tak for en dejlig brevkasse :-) Det er dejligt at have dig ved tasterne, når man er i tvivl om noget.

Og nu til 'problemet':

Jeg blev fyrret i maj, men fik straks efter et vikariat. Og det var jo heldigt. Men min nye arbejdsplads ligger ret langt væk, så jeg har over en times transport hver vej.

Det betyder, at jeg står op og tager afsted inden Agnes vågner og at jeg først er hjemme igen ved 17 tiden om eftermiddagen. Hendes far har heldigvis meget fleksible arbejdstider, så det har ikke påvirket hendes rytme på den måde. Hun sover stadig til hun vågner, bliver afleveret i vuggestuen kl 9 og hentet igen kl 15. Eneste forskel er, at jeg ikke deltager i noget af dette. det hviler altsammen på far.

Agnes er meget glad for sin far, så jeg tænkte det faktisk ikke som et stort problem. Jeg tænkte som udgangspunkt, at hendes forældretid jo ikke blev ændret. Hun fik bare mindre tid med mor.

Men Agnes er pludselig blevet meget fokuseret på om jeg er der eller ej. Hun spørger mig f.eks. hver aften om jeg skal på arbejde i morgen eller om det er weekend. Hun leger også 'arbejde' - en lille leg som går ud på at jeg skal sidde et sted, så går hun fra mig (på arbejde) og så kommer hun tilbage og henter mig og vi krammer og kysser. Og så starter legen forfra.

Hun gider slet ikke sin far om aften, det er kun mor der dur til at lege osv. Hvis jeg går ud af det rum hun er i bliver hun ulykkelig og råber: "NEJ, mor ikke gå!!" og ofte er jeg faktisk nødt til at tage hende med på toilettet, ellers står hun ulykkelig og græder på den anden side af døren. Hun vil gerne være på arm, og er også begyndt helst at ville spise mens hun sidder på mit skød.

Hun er begyndt at vågne om natten og putte sig ind til mig. (Vi flytter hende ind i vores seng når vi selv går til ro, fordi hun ellers vågner flere gange i løbet af natten. Det er en ordning vi alle 3 trives med) Hun nusser min kind og siger: "min mor" og "elsker mor" meget bestemt. Tager min hånd og ligger den på sin pande. Kysser mig og vil holde i hånd. Altsammen meget sødt og kærligt, men måske ikke oplagt kl 3 om natten, når mor skal op kl 5:40.

Den første tid tænkte jeg, at det var et spørgsmål om tilvending. Hun skulle jo lige have lov til at finde ud af den nye virkelighed og ...

... også have lov til at reagere. Jeg brugte meget tid på at sætte ord på sammen med hende. Mor er på arbejde, men hun kommer hjem igen osv.

Og så fokuserede jeg meget på, at jeg var 100% tilstede, når jeg var sammen med hende. Desuden har weekenderne været helliget familien, så vi har ikke løbet rundt til en masse, men hygget og været sammen, for vi fornemmede jo begge to, at det var det Agnes havde brug for.

Men jeg kan mærke at jeg bliver mere og mere ulykkelig over, at jeg aldrig synes at kunne fylde hende op - hvis du forstår hvad jeg mener. Det virker som om Agnes altid er i underskud på mor-fronten, og det giver mig kronisk dårlig samvittighed.

Som du måske husker var jeg i en periode mens Agnes var helt lille på 'lykke-piller' og havde mange tanker om, at jeg ikke var en god nok mor for min datter. Jeg følte at jeg ikke slog til, og jeg fokuserede på selv den mindste fejl, og havde svært ved at sætte grænser for min selv. Fx. holdt jeg mig vågen om natten for at tjekke at hun var okay og ikke døde fra mig. Jeg glemte at spise og drikke, fordi mit fokus kun var på Agnes og alligevel synes jeg aldrig at jeg havde givet nok, gjort nok, været 'rigtig' nok. (puha - får det helt dårligt ved at skrive om det, kan jeg mærke).

Jeg fik det jo heldigvis ret hurtigt bedre, da jeg fik hjælp af min fantastiske læge og det sidste års tid har jeg ikke haft den slags tanker.

Men nu kan jeg mærke at denne situation sætter gang i de samme følelser som dengang. Det betyder, at jeg har svært ved at se klart og rationelt på Agnes opførsel. Jeg vender det hele ind ad og føler, at jeg svigter mit barn. Jeg har selvfølgelig talt med min mand om det, og han forsikrer mig om, at jeg er en dejlig, tålmodig og kærlig mor. Han siger, at jeg skal tage Agnes opførsel som netop et udtryk for, at hun både elsker mig, men også at hun tager hvad hun har brug for. Fordi hun ved at hun kan. Hun holder sig ikke tilbage fra at 'kræve mig', fordi hun ved at hun har ret til mig. Så han mener, at hendes opførsel og reaktion viser at hun er sund og tryg. Men jeg kan ikke finde ud af at tænke på den måde.

Derfor ville jeg være taknemmelig, hvis du 1, kunne fortælle mig, om Agnes reaktion er 'normal' og 2, om der er noget (mere) jeg kan gøre for at hjælpe hende.

/Stine

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.

Hurtig pottetræning

Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: