Svar: Vil ikke hjem

---

Kære Stine

Det er meget normalt at børn græder lidt, når de afleveres og at de også græder eller protesterer, når de hentes og man taler om at børn har et dobbelt socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener institutionen og hjemmet mødes.

Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være hos mor og det er bestemt ikke rart at blive afleveret i favnen på en måske fremmed pædagog. Jo længere tid barnet har gået i institutionen, jo bedre går det ofte med afleveringen, jo gladere er barnet, jo tryggere er barnet. Barnet kan stadig græde lidt, når det bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, så er de glade, glade for at være der, være sammen med de andre børn osv. og pædagogen viser sig at være okay ..

Og når man så kommer og henter dem igen, så kommer ofte en ny protest - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem.

Det er her man taler om, at der opstår et dobbelt socialiseringsrum - en lille konflikt. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, både når man bliver afleveret og når man bliver hentet igen. Og det er dette skift, jeres ene dreng især har svært ved. Han protesterer over at skulle hjem og reagerer måske også med at ville køre ekstra tur, ville have dig til at gøre 'som han vil', fordi han jo har været væk fra dig, er blevet afleveret og har måtte gøre 'som du vil'. Han har jo også en grænsesøgende alder og vil naturligt prøve sig selv af i forhold til dig.

Det er interessant for ham at mærke, hvad han kan gøre ved dig, hvordan han kan få en reaktion fra dig - det er en læring han skal igennem.

Derfor skal han også nogle gange mærke at tingene ikke altid kan gå efter hans hoved og at det er nødt til ...

---

---

... at være som du vil - også selvom han bliver ked af det og frustreret. Ligesom du også nogle gange skal anerkende at han har det som han har det - at det netop er svært at skifte situation, svært at finde ud af hvad han skal og derfor motivere og glæde ham ved f.eks. at fortælle, hvad I skal lave, når I kommer hjem. Bekræfte overfor ham at du har savnet ham, glæder dig til at komme hjem og læse en historie, spise lidt mad og sidde og hygge lidt ... eller hvad det nu kan være.

Når han bliver ked af det, så sæt dig ned hos ham, tal stille og roligt, sæt ord på hans følelser "sååå, skat, bliver du bare så ked af det, såååå" - så han kan høre at du forstår ham og mærke roen i din stemme. Det giver ham også mulighed for at rette dig "jeg er ikke ked, jeg er sur!" og så er udgangspunktet jo netop den følelse og det I skal tage afsæt i. Så er I så langt. Lige nu aner du jo ikke, hvad der foregår, så hvis han selv begynder at kunne sætte lidt ord på, så vi vil det være rigtig godt.

---

---

Det er vigtigt at du lytter til ham og viser ham at det er okay at han reagerer. Når han er frustreret og føler at tingene går imod ham, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud. Derfor skal han føle sig lyttet til, han skal føle at du forstår ham og gerne vil ham, at det er okay, at han har det som han har det og at du sagtens kan klare det, at du kan rumme det. At rumme betyder her at du ikke forsøger at lave ham om, og at du ikke tager det personligt, når han bliver frustreret.

Håber at ovenstående giver lidt et indblik i hvad der foregår og hvordan du skal komme lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---