Svar: Opdragelse, manipulerende

---

Kære Trine, Jacobs mor

Tillykke med at du venter dig igen, det lyder rigtig dejligt og det skal nok komme til at gå fint. Jacob er jo en kvik dreng der forstår rigtig mange ting og som verbalt også er rigtig godt med, så han skal nok fortælle jer, hvis der er noget han synes er svært, på den ene eller anden måde og så må I tage den derfra :)

Du har fuldstændig ret i at han stadig er meget umoden hjernemæssigt, selvom han er kvik, så går der flere år før de to hjernehalvdele har lært at arbejde sammen.

Det lille barn bliver født med en umoden hjerne, der er milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør.

Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil som barnet oplever med sine forældre. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet det vi forstår ved et godt liv. Et barn der mødes med emotionel lydhørhed vil således stille og roligt lære at beherske vrede, at være venlig og hvordan man i det hele taget møder en anden.

Modsat vil et barn der mødes med tyranniserende forældre, med manglede omsorg og uden emotionel nærhed begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det du og din dreng gør sammen, vil påvirke hans hjerne og vil påvirke hans udvikling og også liv fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når din søn prøver grænser, gør ting han et eller andet sted godt ved han ikke må, gør det modsatte af hvad du vil have ham til - eller prøver at få dig til at gøre som han vil, så sker der en aktivitet i hans pattedyrhjerne. Han har lyst til at lege, han udforsker, han ser hvad der sker, hvad reaktion han får. Da ...

---

---

... pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du med din reaktion aktiverer. Det er vigtigt fordi du med din reaktion jo netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

Derfor er det vigtigt at du reagerer med lydhørhed, viser din søn, at du godt ved, hvad han vil og samtidig prøver at finde et alternativ, en anden måde at gøre ting på eller forklarer ham, hvorfor du f.eks. siger nej. Husk at det er kreativitet, fantasi, problemløsning, empati osv. som du skal aktivere.

Det kan nogle gange være en idé at bruge humor, gør det til noget sjov, lave lidt fis ud af det - ofte har han brug for at mærke dig, mærke at du er der for ham, f.eks. når han har været sat på trappen og så laver han et nummer med "du skal komme, du skal gå" osv. fordi han egentlig er i tvivl om hvor du er. Her kunne en løsning være at sige "nå din lille bølle, skal du være fræk - ved du hvad vi gør ved frække børn her i huset - vi kiiiiillllder dem" og så give ham en stor kildetur.

Hvis han sparker efter dig, så ville jeg flytte mig fra ham, appellere til hans empati, forklare ham at "det gør ondt", "jeg vil gerne være sammen med dig, men ikke når du sparker mig", "man må ikke gøre noget, der gør ondt på andre" og lignende og så gå fra ham. I stedet for at sende ham væk, kræve at han sidder på trappen, så fjerner du dig selv.

---

---

Når han siger "dumme mor" så skal du prøve at overveje hvorfor han siger det. Det kan være et udtryk for at han føler sig uretfærdigt behandlet og de ord kender han ikke. Han kan ikke verbalt sige "du behandler mig uretfærdigt" og hans ordvalg bliver derfor "dumme mor!". I en sådan situation skal du naturligvis bekræfte, at du godt kan forstå han synes det er irriterende og uretfærdigt, men holde fast i den regel du har opsat ...

Andre gange siger han "dumme mor" fordi han også prøver sproget af, øver sig i at finde ud af, hvad det gør ved dig. Hvordan han med sit sprog kan påvirke dig - og her er det vigtigt at markere at sådan vil du ikke høre ham tale. Igen sige til ham, at "sådan siger man ikke, ingen er dumme her" - du kalder jo heller ikke ham dum og det skal han naturligvis lære.

Når man irettesætter børn så handler det altså om at vælge nogle teknikker som aktiverer barnets storhjerne, den rationelle hjerne i stedet for at udløse reaktioner fra mellemhjernen (pattedyrhjernen) om trussel og angreb. Det er vigtigt at sætte ord på det som sker, de ting barnet selv mangler ord til:

"Du bliver bare så vred lige nu" eller "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende". Jo mere barnet føler sig forstået og lyttet til, jo mere ro falder der over barnet og jo bedre dannes de vigtige forbindelser i barnets hjerne :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---