Svar: Opgive amning? - 0 mdr.
Kære Inge
Tillykke med den lille dreng og velkommen til :) Det kan godt være et forsøg værd at du begynder at amme og arbejder på at få amningen rigtigt igang. Men du skal være opmærksom på at det naturligt vil kræve rigtig mange ressourcer og tid og du skal have ro og overskud til dette ...
Som jeg læser dit brev, så vil din dreng gerne die ved brystet, men han bruger enten brystet som sut eller bliver frustreret, fordi mælken ikke løber så let til ham, som når han får flaske.
Derfor er det første du skal gøre, at stimulere dit bryst, så du får dannet mere mælk og det betyder at du skal bruge en brystpumpe og gerne leje en, fordi dem man lejer er større og virker bedre, når du skal stimulere og malke ud flere gange dagligt. Du må stadig også gerne lægge ham til brystet og lade ham stimulere dig, men det vil ikke være nok, du er nødt til at bruge en brystpumpe for at få sat rigtigt gang i mælkeproduktionen.
En brystpumpe eller malkemaskine, kan lejes i større babyudstyrsforretninger eller hos Falck. Når du vil stimulere brystet for at få mere mælk til dit barn, så vil det være vigtigt at du malker ud flere gange i døgnet, gerne hver 3-4 time, altså på de tidspunktet, hvor man normalt ville forvente at din dreng ville die hos dig.
Det er også vigtigt at malke ud om natten, da du producerer mere af det mælkestimulerende hormon om natten. Der bør aldrig gå mere end 6 timer imellem at du malker ud. Og så er det vigtigt at du også får hvilet dig, får mad at spise og nok at drikke. Man kan lidt populært sige, at der skal være "noget at lave mælk af" - men det handler ligeså meget om, at du får det bedre, for mere overskud, hvis du når at tænke lidt på dig selv i løbet af dagen. Kommer i bad, får mad, husker at drikke :)
Det kan være en god idé at malke ud på begge bryster samtidig - det man kalder for dobbeltudmalkning. Det sparer tid og samtidig øger det mælkemængden. Du kan derfor med fordel leje et dobbeltaggregat til brystpumpen du lejer. Du kan også skifte mellem brysterne flere gange, mens du malker ud, for ...
... at få stimuleret til lidt ekstra mælk.
Du kan hos lægen få medicin der kan fremme mælkedannelsen og også fremme nedløbsrefleksen, så mælken løber hurtigere til dit barn. Men i første omgang er det en god idé at forsøge at få stimuleret til mere mælk uden at bruge medicin ... og hvis stimulation og udmalkning så ikke er nok, så må der medicin til.
Man kan også brug det der hedder et "hjælpebryst", "ammesugerør" eller "Lact-aid system". Det er hvis barnet skal have ekstra mad, men er stærk nok til at die ved brystet, danne vakuum og egentlig i stand til at spise et fuldt måltid. Det består af en sonde, som man sætter fast ved brystvorten og den modsatte ende af sonden sættes så ned i en flaske med mælk. Når barnet dier ved brystet, så vil barnet stimulere og få mælk fra brystet, men vil samtidig også kunne trække ekstra mælk op fra flasken via sonden.
På denne måde oplever både mor og barn, at barnet dier ved brystet og får mad derfra og ikke af flaske. Brystet stimuleres samtidig med at barnet drikker sin ekstra mælk. Det kræver normalt støtte af en ammevejleder, at få dette sat igang .... men der er naturligvis ingen der siger, at man ikke kan forsøge selv. Jeg skal sende dig lidt omkring det i en separat mail :)
Når du har mælk i brystet, men oplever at det ikke løber helt hurtigt nok til din dreng, så kan du med fordel starte med at stimulere brystet og få gang i nedløbsrefleksen inden du lægger ham til. Når han kan mærke at der er noget at komme efter, vil han tage fat og bliver ikke så frustreret. Du kan også prøve at dryppe lidt mælk i mundvigene på ham, imens han ligger ved brystet, gerne med en lille engangsprøjte, så han kan mærke at der er noget at komme efter og derfor gerne vil die hos dig.
Der er flere ting du kan gøre for at få sat gang i amningen, men det første du skal gøre er at få stimuleret din mælkeproduktion, du skal malke ud mange gange dagligt, så du får mælk til ham og så der er noget for ham, at få når han lægges til brystet :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











