Brev:
Ulykkelig i vuggestuen
Kære Helen,
Du har tidligere hjulpet mig vedrørende min søn, Noahs manglende sovevaner. Denne problematik er dog en helt anden.
Grunden til, at jeg lige netop i dag skriver til dig – da dette efterhånden har stået på i nogen tid – er at jeg her til morgen var lige ved at bryde sammen da jeg afleverede Noah i vuggestuen. Han er så ulykkelig og hver gang jeg afleverer ham føler jeg, at jeg svigter ham. Jeg kan jo umuligt tage ham alvorlig, når han gang på gang fortæller mig, at han ikke vil i vuggestue. Når jeg spørger om han har haft en god dag, svarer han nej og at han har grædt!
For at starte helt forfra, så drejer det sig som sagt om min søn på snart 2 år. Noah startede i vuggestue da han var 10 måneder og det var en forfærdelig tid for mig som mor, men også for ham. Samtidig med, at Noah startede på stuen, startede der ligeså fire andre børn – alle under 1 år. På Noahs stue var der tilknyttet tre ansatte til 12 børn. Da Noah startede var kun to på stuen til at tage sig af alle børnene, da den sidste stadig var på sommerferie. Noah kunne på ingen måder finde sig til rette og de ringede efter mig hver dag! Dette stod på i en lille måned.
Først da den tredje medhjælper kom tilbage fra ferie og min mand tog over med aflevering, begyndte det hele at ordne sig – dog kun for et par uger. Derefter er det kun gået ned af bakken. Stuen har været hårdt ramt af langtidssygemeldinger, udskiftning af MEGEN personale og ofte er vi kommet ind på Noahs stue, hvor der intet personale har været og hvor børnene skulle deles ud på de andre stuer eller personalet fra de andre stuer er kommet til undsætning. Hver eneste gang, at man har følt at nu kører stuen med et godt personale, forsvinder de uden man bliver informeret og nyt kommer til. Vi har på baggrund af dette fået at vide, at ledelsen er underlagt tavshedspligt og derfor ikke må kommentere de gentagne gange af personale som pludselig forsvinder.
Det skal siges, at jeg både aflevere og henter Noah, da jeg er jobsøgende og går hjemme. Jeg afleverer ham lidt i 9:00, så han er med til frugt og samling og henter ham omkring kl. 15:00 igen. Jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan det hele bliver når jeg får job.
Vores morgener er gode indtil jeg fortæller Noah, at han skal i vuggestue, så bryder hele hans verden sammen. Jeg prøver på alle mulige og umulige måder at få ham glad igen, men sjældent lykkedes det og han er bare dybt ulykkelig. Han vil ikke selv gå ind i vuggestuen og vil ikke sige hej til hverken voksne eller børn – hænger bare krampeagtigt fast på mig, mens han kigger på mig og siger ”Nej mor”.
Vi tager tøjet af og hænger det op i garderoben, snakker om en edderkop, som har lavet spindelvæv i Noahs garderobe, lægger madkassen i køleskabet og skriver på tavlen, hvornår Noah er vågnet og hvornår han bliver hentet igen. Jeg spørger hvad han vil lege ...
... med og han siger igen nej – jeg tager noget af det legetøj, som jeg ved han er glad for og han tager imod. Siger til ham, at vi skal finde en voksen og at mor skal gå. Så begynder han at græde og holder endnu mere fast i mig og derefter må han som oftest vrides væk fra mig.
Denne dårlige morgen sidder i mig hele dagen og indtil jeg henter ham igen, hvor han igen som oftest sidder hos en voksen og ikke har haft en god dag. Indenfor de sidste to uger har han hverken ville spise eller sove i vuggestuen og de mener bare, at han er inde i ”den” fase. Det mener jeg ikke! Jeg mener, at Noah er rigtig meget utryg og dette er nu også begyndt at vise sig herhjemme.
Han har altid været meget mor-glad, men dette er fuldstændig eskaleret nu og jeg må ikke gå fra ham. Han kan ikke sove uden mig og kan græde i flere timer, mens han kalder på mig. Når vi er ”fremmede” steder (naboen, venner etc.) bryder han panisk sammen og vil væk. Nogle gange kan jeg berolige ham og andre gange må vi gå og han falder først til ro når vi er ude. Jeg ser det på ingen måder som om, at han bare gerne vil bestemme – han er rædselsslagen!
Som jeg tidligere har beskrevet overfor dig havde Noah en hård start med kolik, overstimulering og problemer med at falde til ro. Da han var mindre fik vi ofte af vide af både læge og sundhedsplejerske, at hans udvikling gik væsentlig stærkere end at hans lille hoved kunne følge med. Noah har aldrig været det man kan kalde for et let barn, han har været et krævende barn og et meget tryghedssøgende barn. Han har aldrig været det barn, som gik på arm til diverse familiemedlemmer – han har brug for at se folk an, før han knytter sig til dem. Dette har været en umulighed i vuggestuen, da hans stue har været en hovedbanegård.
Når Noah føler sig tryg er han det gladeste og kærligste barn – der går ikke en dag hvor hans små hænder ikke tager om mit hoved og giver mig et stort kys, kigger inderligt på mig og derefter krammer mig. Jeg ved, at han føler sig meget elsket og ligeså forstået.
Da vi ikke bare kan se til, har min mand og jeg haft et par samtaler med lederen i vuggestuen, hvoraf den sidste var forrige mandag. Vi fortalte om vores ulykkelig søn, vores fortvivlelse og uforståenhed omkring situation på stuen og hun kunne kun give os ret i alt hvad vi sagde, men måtte dertil sige, at de kæmpede for en løsning. Jeg mener bare hvor lang tid skal der gå og hvor mange fejlplaceringer af personale skal man have lov at lave? Jeg har derudover snakket med pladsanvisningen og har fået skrevet Noah op i to andre institutioner, men jeg skulle nok ikke forvente noget foreløbigt!
Jeg håber meget at du kan finde hoved og hale i det, da tankerne kører rundt i hovedet på mig og jeg er bange for at jeg ikke har fået halvdelen med, men håber du forstår meningen med ovenstående.
På forhånd tak.
Kærlig hilsen
Noahs mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder