Brev:
Ulykkelig i vuggestuen
Kære Helen,
Du har tidligere hjulpet mig vedrørende min søn, Noahs manglende sovevaner. Denne problematik er dog en helt anden.
Grunden til, at jeg lige netop i dag skriver til dig – da dette efterhånden har stået på i nogen tid – er at jeg her til morgen var lige ved at bryde sammen da jeg afleverede Noah i vuggestuen. Han er så ulykkelig og hver gang jeg afleverer ham føler jeg, at jeg svigter ham. Jeg kan jo umuligt tage ham alvorlig, når han gang på gang fortæller mig, at han ikke vil i vuggestue. Når jeg spørger om han har haft en god dag, svarer han nej og at han har grædt!
For at starte helt forfra, så drejer det sig som sagt om min søn på snart 2 år. Noah startede i vuggestue da han var 10 måneder og det var en forfærdelig tid for mig som mor, men også for ham. Samtidig med, at Noah startede på stuen, startede der ligeså fire andre børn – alle under 1 år. På Noahs stue var der tilknyttet tre ansatte til 12 børn. Da Noah startede var kun to på stuen til at tage sig af alle børnene, da den sidste stadig var på sommerferie. Noah kunne på ingen måder finde sig til rette og de ringede efter mig hver dag! Dette stod på i en lille måned.
Først da den tredje medhjælper kom tilbage fra ferie og min mand tog over med aflevering, begyndte det hele at ordne sig – dog kun for et par uger. Derefter er det kun gået ned af bakken. Stuen har været hårdt ramt af langtidssygemeldinger, udskiftning af MEGEN personale og ofte er vi kommet ind på Noahs stue, hvor der intet personale har været og hvor børnene skulle deles ud på de andre stuer eller personalet fra de andre stuer er kommet til undsætning. Hver eneste gang, at man har følt at nu kører stuen med et godt personale, forsvinder de uden man bliver informeret og nyt kommer til. Vi har på baggrund af dette fået at vide, at ledelsen er underlagt tavshedspligt og derfor ikke må kommentere de gentagne gange af personale som pludselig forsvinder.
Det skal siges, at jeg både aflevere og henter Noah, da jeg er jobsøgende og går hjemme. Jeg afleverer ham lidt i 9:00, så han er med til frugt og samling og henter ham omkring kl. 15:00 igen. Jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan det hele bliver når jeg får job.
Vores morgener er gode indtil jeg fortæller Noah, at han skal i vuggestue, så bryder hele hans verden sammen. Jeg prøver på alle mulige og umulige måder at få ham glad igen, men sjældent lykkedes det og han er bare dybt ulykkelig. Han vil ikke selv gå ind i vuggestuen og vil ikke sige hej til hverken voksne eller børn – hænger bare krampeagtigt fast på mig, mens han kigger på mig og siger ”Nej mor”.
Vi tager tøjet af og hænger det op i garderoben, snakker om en edderkop, som har lavet spindelvæv i Noahs garderobe, lægger madkassen i køleskabet og skriver på tavlen, hvornår Noah er vågnet og hvornår han bliver hentet igen. Jeg spørger hvad han vil lege ...
... med og han siger igen nej – jeg tager noget af det legetøj, som jeg ved han er glad for og han tager imod. Siger til ham, at vi skal finde en voksen og at mor skal gå. Så begynder han at græde og holder endnu mere fast i mig og derefter må han som oftest vrides væk fra mig.
Denne dårlige morgen sidder i mig hele dagen og indtil jeg henter ham igen, hvor han igen som oftest sidder hos en voksen og ikke har haft en god dag. Indenfor de sidste to uger har han hverken ville spise eller sove i vuggestuen og de mener bare, at han er inde i ”den” fase. Det mener jeg ikke! Jeg mener, at Noah er rigtig meget utryg og dette er nu også begyndt at vise sig herhjemme.
Han har altid været meget mor-glad, men dette er fuldstændig eskaleret nu og jeg må ikke gå fra ham. Han kan ikke sove uden mig og kan græde i flere timer, mens han kalder på mig. Når vi er ”fremmede” steder (naboen, venner etc.) bryder han panisk sammen og vil væk. Nogle gange kan jeg berolige ham og andre gange må vi gå og han falder først til ro når vi er ude. Jeg ser det på ingen måder som om, at han bare gerne vil bestemme – han er rædselsslagen!
Som jeg tidligere har beskrevet overfor dig havde Noah en hård start med kolik, overstimulering og problemer med at falde til ro. Da han var mindre fik vi ofte af vide af både læge og sundhedsplejerske, at hans udvikling gik væsentlig stærkere end at hans lille hoved kunne følge med. Noah har aldrig været det man kan kalde for et let barn, han har været et krævende barn og et meget tryghedssøgende barn. Han har aldrig været det barn, som gik på arm til diverse familiemedlemmer – han har brug for at se folk an, før han knytter sig til dem. Dette har været en umulighed i vuggestuen, da hans stue har været en hovedbanegård.
Når Noah føler sig tryg er han det gladeste og kærligste barn – der går ikke en dag hvor hans små hænder ikke tager om mit hoved og giver mig et stort kys, kigger inderligt på mig og derefter krammer mig. Jeg ved, at han føler sig meget elsket og ligeså forstået.
Da vi ikke bare kan se til, har min mand og jeg haft et par samtaler med lederen i vuggestuen, hvoraf den sidste var forrige mandag. Vi fortalte om vores ulykkelig søn, vores fortvivlelse og uforståenhed omkring situation på stuen og hun kunne kun give os ret i alt hvad vi sagde, men måtte dertil sige, at de kæmpede for en løsning. Jeg mener bare hvor lang tid skal der gå og hvor mange fejlplaceringer af personale skal man have lov at lave? Jeg har derudover snakket med pladsanvisningen og har fået skrevet Noah op i to andre institutioner, men jeg skulle nok ikke forvente noget foreløbigt!
Jeg håber meget at du kan finde hoved og hale i det, da tankerne kører rundt i hovedet på mig og jeg er bange for at jeg ikke har fået halvdelen med, men håber du forstår meningen med ovenstående.
På forhånd tak.
Kærlig hilsen
Noahs mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to