Annonce

Annonce

Svar: Hysterisk 1årig?


12. september 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Maria

Det er dejligt at det går så godt med jeres datter, det lyder som om at hun trives, udvikler sig rigtig godt og tager imod verden med stor entusiasme :)

Der er bestemt ikke noget i vejen med at være første barn og intet i vejen med derfor at få lidt ekstra opmærksomhed. Det er kun dejligt at I er så opmærksomme på hende som I er og nyder det - det er jo derfor vi får børn :) så lad lige være med at have dårlig samvittighed over at give hende så meget - det er ikke for meget, det er super!!

Tag det derfor også positivt når vuggestuen siger at hun har vilje og tydeligt giver udtryk for hvad hun vil og ikke vil. Det er kun et sundhedstegn, hun er jo stadig bare en lille pige og faktisk ved hun ofte ikke selv hvad hun vil eller ikke vil. Hun reagerer meget impulsivt og lystbetonet og det hun siger nej til i første omgang vil hun 2 minutter efter gerne og modsat - det hører med til alderen og den udvikling hun går igennem.

Det bedste I kan gøre er at give hende så få valgmuligheder som muligt. Det vil sige, at hvis I serverer mad for hende, så giv hende kun få dele af gangen, får hun for meget kan hun ikke koncentrere sig om det og mister overblikket.

Hold fast i nej, når I giver nej, også selvom hun bliver frustreret. Det er vigtigt at hun også lærer at tackle sine frustrationer og det gør nu netop, når hun fornemmer at I kan rumme dem og tager det roligt.

Når hun skriger højt, så prøv at aflede hende - lav en fjolle-bevægelse eller prøv selv at skrige eller lave mærkelige lyde, så hun glemmer hvad der var galt og fascineres af det sjove og nye der sker, af det I finder på.

Afledning er generelt en rigtig god ting i denne alder, netop fordi hun ikke kan forklares særlig meget og heller ikke kan forholde sig til tid. I kan ikke sige "ikke nu, først når vi har spist" eller lignende - det forstår hun slet ikke. Så at aflede, bruge humor, tilbyde noget andet der i jeres øjne er ligeså godt og måske bedre er en rigtig god ting :)

Især alderen 1-3 år er udfordrende for forældre og barn. Det er en tid som kræver utroligt stor forståelse og overskud fra jeres side, samtidig med at der naturligvis også er et opdragelsesmæssigt aspekt. Det handler om at hun nu øver si selvstændighed og derfor også skal ...


Annonce

... lære visse regler. I skal f.eks. lære hende, at hun ikke må hoppe i møblerne, at hun ikke må smide med maden, ikke må vælte koppen med mælk med vilje osv. men det kommer hen af vejen.

Det vigtigste er at forsøge at lytte til hende og prøve at finde ud af, hvad det er hun vil, eller ikke vil og så hjælpe hende med at sætte ord på.

Når man er frustreret og ked af det, så pumper adrenalinen rundt i kroppen. Hvis man bliver kaldt hysterisk eller bliver sat i et hjørne eller sendt på værelset, så puster man til ilden, adrenalinen pumper endnu mere og det bliver sværere at falde til ro. Hvorimod, hvis man lyttes til og føler sig forstået, så slapper man mere af.

Det kender I også fra jer selv. Hvis du f.eks. er irriteret og frustreret, utilfreds med noget og din mand, din chef eller en anden f.eks. jeg sagde til dig: "hold dog op med at være så hysterisk", eller "gå med dig, jeg kan ikke holde dig ud", "sæt dig lige over i hjørnet og slap lidt af" - så ville du blive stik tosset. Men hvis de derimod lyttede til dig, spurgte ind til hvad der var galt, forsøgte at forstå dig, så ville du få det meget bedre. Det betyder ikke, at de ville give dig ret, at de automatisk sagde "jamen så gør vi som du vil", men det at du følte dig lyttet til og din mening talte, det ville få dig til at føle dig værdifuld og det er meget vigtigt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Og sådan er det også med børn og det starter nu og er altså i især de næste år frem - uha ja, en lang periode - selvstændighedsalderen, det der tidligere hed trodsalder ...

Når din datter bliver ked af det, frustreret eller hidsig om du vil, så er det vigtigt at du viser hende at du forstår det "sååå, bliver du bare så ked af det, såå skat" og lader hende mærke at det er okay. Lader hende fornemme, at du bevarer roen og overblikket, du har styr på det, selvom verden kan være svær for hende at finde ud af.

Når du siger nej til noget, så tilbyd noget andet "du kan ikke få kiks, men se her er et dejligt stykke agurk". Når hun bliver frustreret over legetøj der driller og ikke vil som hun vil, så sæt igen ord på "såå, driller det, skal mor hjælpe dig, se skat, åbne lågen, sådan ..." eller lignende :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce