Svar: Hysterisk 1årig?

---

Kære Maria

Det er dejligt at det går så godt med jeres datter, det lyder som om at hun trives, udvikler sig rigtig godt og tager imod verden med stor entusiasme :)

Der er bestemt ikke noget i vejen med at være første barn og intet i vejen med derfor at få lidt ekstra opmærksomhed. Det er kun dejligt at I er så opmærksomme på hende som I er og nyder det - det er jo derfor vi får børn :) så lad lige være med at have dårlig samvittighed over at give hende så meget - det er ikke for meget, det er super!!

Tag det derfor også positivt når vuggestuen siger at hun har vilje og tydeligt giver udtryk for hvad hun vil og ikke vil. Det er kun et sundhedstegn, hun er jo stadig bare en lille pige og faktisk ved hun ofte ikke selv hvad hun vil eller ikke vil. Hun reagerer meget impulsivt og lystbetonet og det hun siger nej til i første omgang vil hun 2 minutter efter gerne og modsat - det hører med til alderen og den udvikling hun går igennem.

Det bedste I kan gøre er at give hende så få valgmuligheder som muligt. Det vil sige, at hvis I serverer mad for hende, så giv hende kun få dele af gangen, får hun for meget kan hun ikke koncentrere sig om det og mister overblikket.

Hold fast i nej, når I giver nej, også selvom hun bliver frustreret. Det er vigtigt at hun også lærer at tackle sine frustrationer og det gør nu netop, når hun fornemmer at I kan rumme dem og tager det roligt.

Når hun skriger højt, så prøv at aflede hende - lav en fjolle-bevægelse eller prøv selv at skrige eller lave mærkelige lyde, så hun glemmer hvad der var galt og fascineres af det sjove og nye der sker, af det I finder på.

Afledning er generelt en rigtig god ting i denne alder, netop fordi hun ikke kan forklares særlig meget og heller ikke kan forholde sig til tid. I kan ikke sige "ikke nu, først når vi har spist" eller lignende - det forstår hun slet ikke. Så at aflede, bruge humor, tilbyde noget andet der i jeres øjne er ligeså godt og måske bedre er en rigtig god ting :)

Især alderen 1-3 år er udfordrende for forældre og barn. Det er en tid som kræver utroligt stor forståelse og overskud fra jeres side, samtidig med at der naturligvis også er et opdragelsesmæssigt aspekt. Det handler om at hun nu øver si selvstændighed og derfor også skal ...

---

---

... lære visse regler. I skal f.eks. lære hende, at hun ikke må hoppe i møblerne, at hun ikke må smide med maden, ikke må vælte koppen med mælk med vilje osv. men det kommer hen af vejen.

Det vigtigste er at forsøge at lytte til hende og prøve at finde ud af, hvad det er hun vil, eller ikke vil og så hjælpe hende med at sætte ord på.

Når man er frustreret og ked af det, så pumper adrenalinen rundt i kroppen. Hvis man bliver kaldt hysterisk eller bliver sat i et hjørne eller sendt på værelset, så puster man til ilden, adrenalinen pumper endnu mere og det bliver sværere at falde til ro. Hvorimod, hvis man lyttes til og føler sig forstået, så slapper man mere af.

Det kender I også fra jer selv. Hvis du f.eks. er irriteret og frustreret, utilfreds med noget og din mand, din chef eller en anden f.eks. jeg sagde til dig: "hold dog op med at være så hysterisk", eller "gå med dig, jeg kan ikke holde dig ud", "sæt dig lige over i hjørnet og slap lidt af" - så ville du blive stik tosset. Men hvis de derimod lyttede til dig, spurgte ind til hvad der var galt, forsøgte at forstå dig, så ville du få det meget bedre. Det betyder ikke, at de ville give dig ret, at de automatisk sagde "jamen så gør vi som du vil", men det at du følte dig lyttet til og din mening talte, det ville få dig til at føle dig værdifuld og det er meget vigtigt.

---

---

Og sådan er det også med børn og det starter nu og er altså i især de næste år frem - uha ja, en lang periode - selvstændighedsalderen, det der tidligere hed trodsalder ...

Når din datter bliver ked af det, frustreret eller hidsig om du vil, så er det vigtigt at du viser hende at du forstår det "sååå, bliver du bare så ked af det, såå skat" og lader hende mærke at det er okay. Lader hende fornemme, at du bevarer roen og overblikket, du har styr på det, selvom verden kan være svær for hende at finde ud af.

Når du siger nej til noget, så tilbyd noget andet "du kan ikke få kiks, men se her er et dejligt stykke agurk". Når hun bliver frustreret over legetøj der driller og ikke vil som hun vil, så sæt igen ord på "såå, driller det, skal mor hjælpe dig, se skat, åbne lågen, sådan ..." eller lignende :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---