Svar: Søvn og rytme - 9 mdr.
Kære Pia
De fleste børn kan først nøjes med en lur dagligt, når de bliver mellem 12-18 måneder og din dreng vil sandsynligvis ikke være parat til det endnu.
Gennemsnitligt vil børn i 9 måneders alderen have brug for at sove ca 13½-14 timer i døgnet. At det er gennemsnitligt betyder, at nogle børn sover mere og andre mindre. Søvnen vil ofte være fordelt sådan, at barnet sover ca 2½ time i løbet af dagen og 11-11½ time om natten.
Hvis vi siger, at din dreng hører til de børn der ikke sove så meget, så vil hans søvnbehov måske samlet ligge på 13 timer i døgnet og da han ofte sover 12 timers nattesøvn fra kl. 20-08, ja så lyder det faktisk helt fint, at han sover ½ time om formiddagen og ½ time over middag. Samlet set, sover han jo så det han har behov for.
Hvis du vil have ham til at sove mere om dagen, så kan du naturligvis godt lægge dig med ham og netop på den måde nogle dage få ham lullet til ro og sove lidt ekstra - men som du selv skriver, så laver han lynhurtigt om på rytmen, - sandsynligvis fordi han får sit søvnbehov fint dækket og trives med den rytme han har ...
Som udgangspunkt skal man ikke ændre på noget der fungerer og jeg synes det lyder som om at det faktisk fungerer helt fint hos jer. Jeg er derfor lidt tilhænger af at du prøver at være lidt fleksibel omkring legestue og lader ham sove ½ time, når han har brug for det og så benytter legestuen som de nu kan passe ind i forhold til hans rytme.
Alternativet er at du korter hans nattesøvn af, så han om natten sover en time mindre, mod at han så kan sove en time længere midt på dagen - Det kunne du gøre ved at tage ham op kl. 7 i stedet for kl 8 og således lade dagen starte tidligere. Men igen, hvis det fungerer som det er nu, så ...
... skal man passe på med at ændre for meget.
En nogenlunde fast rutine er vigtig og med fast rutine mener jeg tidspunkter man kommer op på og tidspunkter barnet sover på. Jeg tænker også på tidspunkter for mad og aktiviteter, fordi netop dette er med til at påvirke det indre ur, den cirkadiske rytme. Men man skal naturligvis ikke være rigid og skal ikke kun kigge på klokken - man skal naturligvis se på sit barn og de signaler barnet sender :)
En plan for dagen til et barn på 9 måneder vil normalt se således ud:
Morgen 7.30-8: havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur, sover måske kun 45 minutter eller som hos jer ½ time.
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne suppleret med rester fra aftensmaden og også stadig gerne lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca 13 - tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Maden tager udgangspunkt i jeres mad og maden skal smage af noget. Der skal være mad i stykker og også moset mad, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften eller en gang i løbet af natten gives flaske eller ammes igen.
De fleste børn vil i denne alder have brug for 3 flasker eller amninger - i 10 måneders alderen kan skrues ned til to og det vil her ofte være flasken/amningen om dagen der helt forsvinder.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











