Svar: Morgenmad og aftensmad - 19 mdr.
Kære Astas mor
Det I fortæller lyder helt alderssvarende og det lyder faktisk meget fint med den måde I reagerer på :)
Det er nemlig helt normalt at børn i Astas alder spiser meget selektivt og til visse måltider kun spise en fødevare. Det I skal fokusere på er dog at hun spiser og at det at spise forbindes med noget hyggeligt og rart :)
Det er meget fint at I prøver at hjælpe hende, når hun er træt efter en lang dag og måske ikke kan overskue at spise selv. Ligesom det er meget fint, at I giver hende madro og så vidt muligt lader hende spise selv, uden for meget opmærksomhed eller interesse omkring hvad hun spiser eller hvordan hun gør.
Det er meget fint at I supplerer hendes indtag med en multivitaminpille, så I på den måde sikrer jer at hun får lidt ekstra vitaminer og mineraler.
Det er altid en god idé at se på barnets indtag over flere dage og her også medtænke at hun skal have alle typer af fødevarer. Det gør således ikke noget, hvis det kun er kødet hun spiser den ene dag, laksen den næste og grøntsager eller pasta den tredje. Det er fint, på den måde spiser hun varieret, hun får forskellige fødevarer og spiser fra alle fødevaregrupper, når I ser på hendes indtag over flere dage.
I må meget gerne give hende grød eller lidt yoghurt om morgenen og kan fint supplere med et lille stykke rugbrød, hvis hun virker mere sulten. I kan også komme rugbrødsdrys på lidt tykmælk eller lignende og se om hun kan lide det. Også mysli, revne æbler osv. kan bruges på et surmælksprodukt.
Minifras kan være en mulighed - de er anbefalet af TÆNK og udviklet af Viffos (videncenter for fødevarer og sundhed) og de kan være fine til børn - også som mellemmåltid en gang imellem. De mætter naturligvis ikke som en grød vil gøre, og den bedste start på dagen er faktisk grød - men som variation, så hun ikke kører træt i det, så kan det være en mulighed.
Der findes mange forskellige morgencerealier på markedet og I skal se jer rigtig godt for. Vælg ...
... altid produkter som indeholder max 10g sukker pr. 100g. Indeholder produktet mere sukker, så bør I ikke give det til jeres datter.
Hjemmebagte boller er godt og om morgenen kan hun få f.eks. havregrynsboller - se i babykøkkenet her på siden, hvordan du bager dem. De kan fryses, tages op og lunes i ovnen inden de serveres og en lun havregrynsbolle med lidt smør og ost eller måske en lille smule marmelade, vil hun måske gerne have om morgenen...
Maden skal serveres adskilt, de fleste børn bryder sig ikke om at tingene er rodet sammen. En tallerken der er rumopdelt kan være en rigtig god idé.
Mad med sovs, dressing osv. kan være en god idé - så kan hun dyppe og det er sjovt og samtidig giver det ekstra smag, hvilket mange børn godt kan lide. I skriver at hun ikke bryder sig om kartofler, men hvis hun f.eks. får kogte kartofler med gammeldags brun sovs og flæskesteg, så vil hun måske godt spise det ... kartofler kan også gives som kartoffelbåde med lidt ketchup eller remoulade til, ligesom bagt kartoffel kan serveres med lidt hvidløgssmør eller dressing. Børn kan ofte godt lide denne form for mad og det er et forsøg værd :)
Og ja - jeg synes bestemt at I skal fortsætte jeres strategi med familiemad og hygge over bordet og lade hende rode med maden selv - også selvom hun kun spiser en madgruppe fra tallerkenen. Og det er meget fint at bibeholde en godnatgrød, grovbolle eller lignende inden sengetid, så hun med sikkerhed ikke går sulten i seng.
Med hensyn til kogebøger, så findes der et utal af disse. Forfatter Katrine Klinken har lavet mange forskellige, de er værd at kigge på - søg på hendes navn og flere dukker frem :) Der er også en bog som "Den rene barnemad - fra mos til middagsmad" af Anne Hjernøe m.fl. Eller bogen "Æblekinder og kondisko - en forældreguide til sunde og glade børn" af Berit Elkjær. Der findes mange forskellige, du må i butikken og se hvad der mon tiltaler jer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :) God appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











