Svar: Urolig søvn om natten
Kære Camilla og familie
Tak for dit brev og velkommen til :)
Enkelte børn kan nøjes med og trives rigtig fint med 4 flasker i døgnet, men for de fleste vil det være i underkanten og med en vægt på 6400g så er din datters behov for mælk og dermed også væske faktisk noget større ... De fleste børn på hendes alder og størrelse vil normalt drikke 1000ml mælk i døgnet, nogle faktisk mere og du fortæller at hun nogle dage kun drikker 500ml.
Jeg har enkelte gange oplevet børn der som din datter drak meget meget lidt og som stadig tog nok på og fulgte deres kurve. Man kan her have en formodning om at barnet på en eller anden måde optager mælken anderledes og måske gælder det din datter. Hvis hun trives og virker til at vokse og få sit behov dækket, trods det faktum at hun spiser ½ af hendes udregnede behov, så må det naturligvis være sådan. Jeg synes dog det er relevant at tale med lægen omkring hvorvidt 500ml er nok ...
Det kan bestemt ikke udelukkes at der er en sammenhæng mellem hendes indtag af mælk, manglende rytme om dagen og urolig søvn om natten og måske er I der, hvor det vil være passende at starte med lidt skemad - det vil både give hende lidt ekstra næring, men det vil også være med til at give hende mere rytme på sigt. Maden skal jo serveres til faste tidspunkter, på de tider hvor I andre normalt også spiser - morgenmad, frokost og aftensmad og på den måde vil skemaden på sig hjælpe til mere rytme og regelmæssighed.
En plan for dagen vil normalt se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Tilbydes en lille smule grød, det kan være grød af ris, majs, hirse, boghvede, quinoa, vand af kop. Ikke ret meget, gå langsomt igang - bare 4-5 skefulde er fint.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16-16.30: Flaske og sover dagens 3. lur som ofte er en powernap
Aften 18: Her introduceres 2. skemåltid, men ikke før det fungerer om dagen til frokost. Dette måltid introduceres, når hun er ...
... omkring 5 måneder.
Flaske og puttes til natten ca 19.30 som nu
Sen aften eller en gang i løbet af natten gives endnu en flaske.
Som du kan se af denne plan indgår der 6 flasker i døgnet og det vil normalt være nødvendigt og det er altså nødvendigt ved siden af skemaden ... Du fortæller at du ikke kan få Rebecca til at spise flaske sen aften eller i løbet af natten - det kan godt være at hun vil tage imod nu, hvor hun bliver ældre og netop begynder at få fastere føde om dagen. Væskebehovet skal jo dækkes ved siden af den faste føde og man ser faktisk ofte at barnet begynder selv at melde sig og søge ekstra mælk om natten når skemaden introduceres om dagen og det vil være rigtig godt, at få givet hende den ekstra mælk her.
En fast rytme kunne bestemt være en idé, også fordi det er vigtigt at hun hjælpes til at finde ud af, hvornår hun egentlig er sulten og hvornår hun er mæt. Det lyder som om at hun er en pige, som ikke rigtigt selv kan fornemme dette og det må du hjælpe hende med, netop ved en fast rytme og faste tidspunkter for spisetid. Så hun også på den måde begynder at føle sig sulten, så du får påvirket hendes indre ur.
Gennemsnitligt vil de fleste børn på 4 måneder, have brug for at sove ca. 15 timer i døgnet. Nogle sover lidt mere, andre lidt mindre. Søvnen kan med fordel være fordelt sådan at barnet sover 4-5 timer om dagen og 10-11 timer om natten og dagssøvnen fordelt sådan, at barnet sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på dagen. Det er en god rytme at arbejde hen imod, med den alder hun har nu.
Hvorvidt I vil flytte hende til eget værelse, så I ikke forstyrrer hinanden er naturligvis jeres beslutning. Nogle gange kan det være nødvendigt for at alle for sovet godt, at flytte barnet. Men ellers er jeg mest tilhænger af at børn sover i samme rum som deres forældre til de er ca 6 måneder gamle - dette simpelthen fordi undersøgelser viser at forældres natlige støj er med til at forebygge vuggedød :)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende - og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S











