Svar: Kost og ernæring - gør jeg det godt nok?
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :) Det lyder umiddelbart som om at du gør det hele rigtig fint, planen for dagen ser fin ud og din dreng kan godt få mælk nok af fire amninger. Du fortæller jo at du oplever brystspændinger og tydelig nedløbsrefleks og derfor som om at du har en del mælk, så hvis du f.eks. producerer og leverer 180-200ml hver gang han dier og han så spiser 4 gange i døgnet, så er det helt fint.
Når man ammer så ved man jo aldrig præcist hvor meget barnet får, derfor må du stole på din krops signaler og også stole på det du ser hos din dreng. Tisser han, har han gode vandladninger og klar urin, er der godt gang i maven osv. så må du tro på at han får væske nok. Hans behov for væske dækkes også af det vand han kan drikke af kop, så det er vigtigt at du også giver ham dette og så er det rigtig fint at du laver hans grød og mos med mælk, så han får lidt ekstra næring den vej også.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen trives med 5-6 amninger dagligt og i 7 måneders alderen vil 4 amninger være passende - men det kan sagtens være at din dreng kan nøjes med fire amninger allerede nu. Tilbyder du brystet og han siger fra, så må du gå ud fra at han ikke har brug for det lige der - MEN, når det er sagt, så er det dog en balance, for det er vigtigt at du ikke giver ham så store mængder grød og mos at han ikke vil drikke bagefter. Det er altså bedre kun at give ham 3/4-1 dl skemad og han så tager imod brystet inden han puttes til lur end det er at give ham 1½ dl. grød eller mos og han så afviser brystet.
I 8-9 måneders alderen vil 3 amninger ofte være rigtig godt og i 10 måneders alderen nedsættes så til 2 amninger dagligt, som bibeholdes til barnet er 12 måneder eller så længe både mor og barn har det godt med det.
Hvis du ikke ønsker at amme ham så længe, så vil det være nødvendigt at du fortsat forsøger med flasken. Du er her nødt til at finde ud af om det er teknikken at spise af ...
... flaske, han ikke vil eller ikke kan finde ud af, eller om det er smagen af mælk han protestere overfor.
Du kan derfor prøve at give ham vand eller lidt kamillete af en flaske og se om han så acceptere det eller du kan prøve at malke lidt af din mælk ud og se om han vil det. Hvis han tager flasken her, så er det smagen af mme han ikke bryder sig om. I givet fald kan du forsøge med et andet mærke, de smager nemlig forskelligt - købe mme i brik, så er det lettere at prøve sig frem og der går ikke en helt box til spilde.
Du kan også prøve at komme lidt sukker i mme, for at se om han så bedre kan lide den - 1tsk. sukker i 100ml mme - det skal naturligvis trappes ud igen hen af vejen, så han lærer at drikke det rent :) Og ellers så er vælling naturligvis også helt okay - det tæller også som mælk :)
Hvorvidt du skal give jerntilskud eller ej .. tja, jeg arbejder jo efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer og i DK anbefales jerntilskud til alle børn der ammes, eller børn som ikke med sikkerhed får mindst 400ml mme dagligt.
Jeg ved desværre ikke hvor meget jern der er tilsat grød og mos i Sverige - men din hjemmelavede mad indeholder jo ikke ekstra jern og jo mere hjemmelavet mad din dreng får, jo mere vil han så også have brug for jerntilskud. I DK handler anbefalingen om at sikre børn optimal jernstatus ved udgangen af første leveår, idet risikoen for anæmi (blodmangel) i andet leveår mindskes betydeligt, hvis barnet har fået et jerndepot opbygget inden det bliver et år. I DK skal børn altså have jern - også selvom de spiser varieret og spiser både færdiglavet og hjemmelavet børnemad.
Modsat, så må du også gå ud fra at læger og sundhedspersonale i Sverige anbefaler noget som er i orden i forhold til hvordan I spiser og lever der ... og Svenske børn spiser jo 3 gange så meget færdiglavet mad som danske børn gør :)
Jeg håber mine tanker hjælper dig videre og giver lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








