Svar: Hvornår trækker jeg grænsen?

---

Kære Camilla

Det er utrolig svært at finde balancen mellem at rumme og anerkende og samtidig også sætte grænser for sit barn. Og det er den balance du er i gang med at finde lige nu.

Man taler om tre typer af forældre, 3 måder at opdrage på:

De autoritære forældre: Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til hvordan barnet skal opføre sig og hvis barnet ikke gør, som hun har fået besked på, så falder der en straf.

De eftergivende forældre: Her stilles der meget få krav til barnet, hun får lov til det meste og der er rigtig meget inkonsekvens. Faktisk bliver barnet ofte opmuntret til at handle impulsivt.

De myndige forældre: Her sætter man klare grænser for barnets opførsel, der lægges vægt på at forklare hvorfor det er nødvendigt med regler og man har realistiske forventninger til sit barn.

Det lyder lidt for mig som om at I er havnet i rollen af eftergivende forældre - far har givet mere eller mindre op, du står med det hele, to børn, forsøger at få det til at gå op i en højere enhed og finde lige meget plads til begge - og det kan du naturligvis ikke.

Og ja - jeres datter skal ikke styre det hele og I skal ikke sætte alt til side for at tilgode se hende - I skal være myndige forældre. Og det er det du skal arbejde på nu.

Det er vigtigt at I forældre samarbejder omkring dette. Far kan ikke melde sig ud, I skal begge være en del af opdragelsen. Det er vigtigt at I forældre fremstår som en enhed - har den ene sagt nej, så kan man ikke gå hen til den anden og få et ja. Derfor er I forældre også nødt til at sætte jer ned og blive enige om, hvad regler der gælder for jer, hvordan I vil opdrage jeres børn og så skal I holde fast i de aftaler I har lavet.

Og ja - det betyder at jeres datter nogle gange vil blive frygtelig frustreret, når tingene ikke går som hun gerne vil eller har forventet - men hun skal netop også lære at tackle den frustration. De næste mange år, når hun skal finde ud af at begå sig i verden, så vil hun jo også møde modstand og vil ikke kunne få sin vilje, men må bøje sig og det kan ikke nytte noget at hun hver gang noget går hende imod, går i seng som Maude fra Matador eller lægger sig og sparker og skriger på gulvet. Hun skal lære at håndtere disse ting og det lærer hun ved at I også sætter grænser og har regler nu og så rummer hendes følelser, når det er svært for hende.

Nogle gange vil det være nødvendigt at du går. Det kan være bedre at gå ind i et tilstødende lokale end ...

---

---

... at sende hende væk. Ikke på den måde at du går fra hende, fordi du ikke kan holde ud at være sammen med hende, det skal ikke være "nu går jeg, så kan du komme ud til mor, når du kan opføre dig ordenligt". Det skal i stedet være "jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg kan mærke du har brug for lidt tid, så jeg går lige lidt og så kommer jeg igen om lidt". På den måde viser du hende at du er tilgængelig og gerne vil hjælpe hende, når hun er klar. Og samtidig sender du også nogle signaler om at det ikke er alt opførsel du synes er sjov at se på eller være en del af.

Nogle gange er en måde at opføre sig på, jo netop kun sjov, når man får opmærksomhed - er der ingen til at se på en, så er det ikke sjovt mere.

Og hun skal naturligvis også lære at tage hensyn til sin lille bror og du må gerne bede hende om at være stille en gang imellem, fordi han bliver forskrækket, når hun råber og skriger. Hvis hun bliver ved med at råbe og skrige selvom du har sagt hun skulle lade være, så synes jeg du skal sende hende ud og så bede hende skrige så højt hun kan udenfor. Og når hun så har fået skreget færdigt, så kan hun komme ind igen. Det er helt okay at sige "det er fint du gerne vil råbe og larme, det må du gerne - men det foregår udenfor - indenfor skal du være stille" eller lignende.

---

---

Når børn opfører sig irriterende og grænsesøgende, så handler det ofte om at de gerne vil have opmærksomhed. Det kan hos jer sagtens handle om at hun synes du bruger lidt for meget tid på lillebror eller at du har talt i telefon i måske 20 minutter og at hun i den tid ikke har haft kontakt med dig. Nu vil hun så gerne have du ser hende og det gør at hun finder på et eller andet for at få kontakt.

Prøv om du kan appellere til mere rolige aktiviteter som I alle vil synes er hyggeligt. Det kan være at bage boller sammen eller spille et spil. Hun kan spille vendespil, billedlotteri eller lignende lettere spil og lillebror kan sagtens være med, ligge ved siden af i sin lift eller det kan være imens han sover.

Når I laver de mere stille aktiviteter, så fortæl hende direkte, hvor dejligt det er. Fortæl hende hvor du nyder at I kan sidde og hygge sådan, at det er super dejligt at hun vil være med til at bage boller osv. Så hun hører, hvad det er du gerne vil have mere af. Børn vil som udgangspunkt gerne gøre det, der gør forældre stolte af dem - men de er nødt til at vide, hvad det er :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre - fortsat held og lykke til jer alle fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---