Brev:
Hysteri/raserianfald

Kære Helen.
Tusind tak for dit svar vedr. vores datter på knap 2 år. Det er meget, meget mærkeligt men kort tid efter dit fremragende svar, har vi ikke mærket hendes temperament særlig meget. Det hænger måske lidt sammen med, at hun verbalt bliver stærkere og stærkere. Og selvfølgelig ældre.
Denne forespørgsel drejer sig om vores søn på lidt over 4 1/2 år. Han har altid været den milde, følsomme og forsigtige af vores to vidunderlige børn. MEN den seneste tid har haft nogle voldsomme hysteriske raserianfald, hvor han græder, sparker til ting og til tider, slår ud efter os, hvilket er fuldstændigt uacceptabelt. Det sker, hvis han ikke får sin vilje. Fx. noget så simpelt som en is før aftensmaden, eller hvis tingene ikke sker i dét sekund han ønsker det.
Vi kan slet ikke nå ind til ham i ca. 5-15 min. og det virker som om, at han ikke ser og hører os. Han er opslugt af sit raserianfald. Når han falder ned, er han den sødeste og mest kærlige lille dreng. Sommetider virker han meget ked af det. Når vi spørger ind til, hvorfor han blev så gal, kan ikke forklare os det. Det virker som om, at han ikke kan huske det, selvom det lige er sket.
Når det står på, prøver vi at tale stille og roligt. Prøver at forklare ham, at man ikke kan spise is før aftensmaden. Så går det løs! Hvis det udvikler sig til det uacceptable med sparken til ting og/eller slår efter os, bliver han sat ud på gæstebadeværelset i nogle minutter. Han skriger og græder. Vi spørger, om han kan opføre sig pænt nu. Hvis han siger nej, kommer han derud igen i nogle minutter og sådan fortsætter det til han kan opføre sig ordentligt. Han er helt opløst af raseri og gråd, og det er frygteligt at være vidne til. ...
... Vi bliver selv så ulykkelige. Vi bruger badeværelset, fordi vi ikke ønsker at bruge hans elskede værelse som "straf".
Vi har talt med pædagoerne i børnehaven, som fortæller, at han stortrives. Det er en lille og ressourcestærk børnehave, så vi ved med garanti, at der bliver holdt øje med ham. Når jeg henter ham, er han altid i fuld gang med at lege. Han bliver vildt glad for at se mig, og sommetider vil han hjem med det samme, fordi han er træt. Andre gange går der op til en halv time, før han vil hjem. Så leger han videre, og lillesøster leger med.
Han er, som sagt, meget følsom og for nogen tid siden var der en, som kaldte vores søn noget grimt - "en lort". Det tog hårdt på ham og han ville ikke i børnehave i nogle dage. Det kom han men jeg blev der lidt længere tid om morgenen.
Jeg har valgt at gå hjemme i et år (indtil videre) for børnenes skyld, så jeg har tid til at hygge med dem uden jag og stress fx. om morgenen.
For et par uger siden var jeg på kursus i fem dage, og det indebar, at jeg skulle køre kl. 8, dvs. alle fire skulle afsted kl. 8. Det var nogle skrækkelige morgener. Vores søn ville ikke tage tøj på, spise morgenmad eller noget som helst. Han var så ulykkelig og umulig, at min mand tog en fridag for at være sammen med ham. En anden morgen ringede jeg til min mand, fordi vores søn var dybt ulykkelig og ikke ville ud af døren. Min mand måtte en morgen køre hjem igen, fordi jeg skulle afsted. Det endte med, at han kom i børnehave en time efter.
Vi gør aldrig forskel på børnene men synes selv, at vi gør ALT for, at de trives på bedst mulig måde og er nogle lykkelige og velfungerende børn.
På forhånd tusind tak for svar.
Kærlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.






