Svar: Separationsangst - 15 mdr.

---

Hej med dig

Josefine er lige aldersmæssigt på grænsen til at hun begynder at få lidt fornemmelse for at I stadig er der, selvom hun ikke kan se jer. Faktisk er børn ofte omkring 16 måneder inden de får en større bevidsthed omkring dette. Det betyder at børn inden den alder, faktisk ofte føler sig alene og forladt, når forældrene går - de kan simpelthen ikke forholde sig til at man er lige inde i stuen, lige inde på den anden side af væggen.

Dette udviklingspring sammenholdt med at Josefine også er startet i vuggestue og dermed er mere adskilt fra jer om dagen, vil naturligt kunne påvirke hendes nattesøvn og evne til at kunne overgive sig til søvnen. Børn vil ofte i denne periode virke mere klyngende, de vil helst bæres, klynger sig til de voksnes ben og de protesterer højlydt, hvis man prøver at putte dem og gå .. På samme måde, vil det at hun oplever adskillelse i løbet af dagen også gøre, at hun om natten begynder at drømme mere og derfor sover mere uroligt. Hun kan vågne op, være tydeligt ked af det og have brug for at mærke at I stadig er der for hende.

Jeg har den holdning at børn naturligt skal have den tryghed de behøver og derfor synes jeg i princippet det er helt fint at lade Josefine komme ind og sove hos jer, hvis det hjælper jer alle til en bedre og roligere søvn. Det kan være en god idé at holde fast i at hun skal falde i søvn i sin egen seng, så hun stadig forbinder sin seng med stedet hvor hun sover og føler det trygt og naturligt at blive puttet der, men vågner hun om natten og er ked af det, så synes jeg det er fint at lade hende sove hos jer og finde roen ...

---

---

... der.

Det I skal være opmærksom på i den forbindelse er dog, at hun jo også bliver mere og mere bevidst og det er sådan, at børn i 18-20 måneders alderen ofte får en periode, hvor de er ekstra meget tryghedssøgende om natten. Med det in mente, kan det være en god idé at forsøge at lære hende at hun så vidt muligt er i egen seng om natten. Alternativt skal I sige til jer selv, at hun gerne må være hos jer og så indstille jer på at behovet for at være hos jer, nok bliver større netop i 18-20 måneders alderen. Ellers er det et spørgsmål om at give hende ro, nærhed, omsorg osv. lige nu, men stille og roligt arbejde på atter at få hende til at sove videre i egen seng - inden hun bliver 1½ år ...

Det vil være rigtig godt at lære hende at I er der, selvom hun ikke kan se jer - ved at lege f.eks. gemmeleg med hende om dagen. I kan skiftes til at gemme jer, kalde på hende, sige små lyde osv. og den modsatte af jer kan så lede sammen med hende. I kan også bevidst bruge "hvor er far henne?" eller lignende i løbet af dagen og lære hende, at kigge i rummene og tilsidst finde far et sted i huset "nå, der var far - far ser fjernsyn" eller lignende. Netop for at bevidstgøre hende om at man stadig godt kan være der, selvom man er ude af syne.

---

---

I kan give hende en lille fotobog med i vuggestuen med billeder af jer, så hun stadig 'har jer med' selvom hun er der og igen får en bevidsthed om at I ikke er helt forsvundet. Det kan gøre at hun måske vil drømme mindre og vil føle separationen mindre svær :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende.

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---