Annonce

Annonce

Svar: Min søn vil ikke spise


28. august 2010

Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede mor

Børn i din drengs alder vokser ikke så meget som tidligere, deres appetit er ikke helt så stor og samtidig begynder børn i 1 års alderen ofte også at blive lidt mere selektive omkring fødevarer. Den naturlige lyst til at putte i munden og smage på maden er der ikke længere, maden kommes ikke automatisk i munden og selvom den gør, så vil den nogle gange komme ud igen - ikke nødvendigvis fordi barnet ikke kan lide maden, men fordi der også ligger noget undersøgende i hvordan "tygget mad ser ud", "hvordan mad føles mellem fingrene" og derudover, hvordan han kan få en reaktion fra jer ...

Der er ingen tvivl om at jeres dreng er meget bevidst om, at han ved at knibe munden sammen og skubbe tallerkenen væk, får en reaktion fra jer og det er spændende for ham at undersøge dette, at udforske hvad der sker og finde ud af, hvordan han med sin ageren, kan få jer til at agere ...

Jeres dreng mærker tydeligt, at I forældre har det svært med at han ikke spiser ... Man kan som I forsøge at lave anden mad, tilbyde specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.

Og det er ganske forståeligt, for som forældre så ved vi jo at det er vigtigt at børn spiser, at det er vigtigt at de vokser og tager på og at barnet skal spise for at trives.

Det bedste I kan gøre er dog at give ham mad ro og ikke koncentrere jer særlig meget om, hvad, hvordan og hvormeget der glider ned. Gør måltidet hyggeligt, tal om dagen, om hvad I hver især har oplevet, sørg for at der er en hyggelig stemning omkring bordet og giv ham så en tallerken med lidt forskelligt på og lad ham så spise det han vil.

Da han er glad for rugbrød, så gør det til en fast vane at han sammen med sin aftensmad om aftnen får en kvart eller en halv skive rugbrød. Giv ham en tallerken som er inddelt i rum, så I kan komme de forskellige fødevarer i forskellige rum. Ikke særlig meget af hver, får han for meget, bliver han frustreret fordi han mister overblikket og det fjerner appetitten.

I det ene rum ligger i et kvart stykke rugbrød, i det andet rum pasta, i det tredie rum kød eller fisk, hvad I nu får og i det fjerde rum f.eks. lidt sovs, som han kan dyppe maden i eller lidt grøntsager.

Rugbrøddet vil gøre ham tryg, det kender han, det kan han lide og derfor så starter han med at spise det. De andre ting på tallerkenen rører han, når han er parat til det og det gør ikke noget at det kommer i munden og måske kommer ud igen. Lad ham spise sin mad, uden større opmærksomhed fra jer.

Yoghurt, grød eller lignende skal ikke erstatte aftensmaden. Han skal altså have det ...


Annonce

... samme som I andre og spise sin aftensmad, når I spiser. Men han må gerne få en grød at sove på og det er helt fint at give børn i denne alder en godnatgrød. Den skal så indgå som en del af hans putteritual, en del af det at skulle sove og er således adskilt fra aftenmåltidet.

Til frokost skal han også have rugbrød som nu, men derudover også pasta, grøntsager, rejser, hårdkogt æg, frikadelle, pølse osv. Jo mere forskellige jo bedre er det og igen skal det serveres adskilt, så han kan spise det han nu har lyst til. Maden skal appellere til ham i farverne, det skal se interessant ud, virke lækkert og spændende og igen skal han have madro.

Han skal stadig have små hyppige måltider og spiser han ikke så meget til det ene måltid, så går der ikke så lang tid, så tilbydes han et nyt sundt måltid.

En plan for dagen ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød eller havregryn i yoghurt, et glas juice som nu eller gerne et glas mælk, brød med smøreost osv. Fint :)

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, bær, vand af kop.

Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, tun, rognguf, sildepostej eller lignende. Suppleres med kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, en kartoffelbåd, kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, rejer, muslinger, fiskefrikadelle eller almindelige frikadeller, pølse af forskellige slags osv. Vand af kop. Får de en varm middagsret i vuggestuen tilbydes han naturligt dette ved siden af et stykke rugbrød.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover middagslur

Eftermiddag 14: En portion yoghurt, frisk frugt, bær - vær opmærksom på at koldskål ofte er meget fedtfattigt og bør laves med tykmælk, så fedtindholdet kommer op.

16.00 banan og en ½ bolle med, smør, ost osv. Eller knækbrød som nu

Aften 18: Tilbydes jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Serveret som ovenfor beskrevet. Vand eller letmælk af kop.

Godnatgrød gives som en del af putteritualet ca 19.30 og puttes herefter til natten.

Som du kan se er der samme antal måltider i min plan, som i den plan I allerede følger. Men jeg varierer jeres drengs indtag mere og jeg har især fokus på kød, fisk, grøntsager og brød. Netop disse fødevarer er vigtige for at stabilisere vores humør. Når vi indtager f.eks. banan, brød, pasta, fede fisk, kylling osv. så indtager vi det der hedder tryptofanholdige fødevarer og dette sætter gang i dannelsen af stoffet Serotonin som både forbedrer vores søvnkvalitet og som er med til at holde vores humør stabilt.

Så du har fuldstændig ret i at når børn pylrer eller brokker sig meget i løbet af en dag, så kan det være ganske udmærket at se lidt på hvordan de rent faktisk spiser i løbet af en dag, fordi den mad vi indtager kan have stor betydning for vores humør :)

Jeg håber at ovenstående plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce