Svar: Plan 8 mdr
Kære Camilla
Din datters behov vil fint blive stillet, hvis du giver hende bryst 3 gange i døgnet. Disse amninger kan ligge aften, sen aften og tidlig morgen eller du kan amme aften, en gang i løbet af natten og inden middagslur. Sidstnævnte løsning vil måske være det der passer bedst til jer ...
Som du kan høre, får din datter altså bryst lidt for mange gange og det er her super fint, at du forsøger at trappe ud af dette ved at sætte noget andet i stedet. En puttebamse, er hun nok for lille til at ville tage til sig, men en klud, der dufter af mor og som samtidig kan ligge hos hende, når du ammer og dermed tage mere og mere over vil være rigtig godt.
Som du selv skriver så virker hun ikke sulten, men mere tryghedssøgende, når hun vågner om natten og det er her vigtigt at du ikke per automatik putter brystet i munden på hende. SElvom du ikke føler at hun spiser særlig meget hos dig, så får hun sandsynligvis en del mere end du regner med og det er derfor hun mangler appetit om morgenen og op af formiddagen ...
En dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og frugtmos med laktulose som nu, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, tun, rognguf eller lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur som nu
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og frugtmos med jerntilskud som nu, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og ...
... udgangspunktet er mere og mere jeres mad. Kartofler kan moses med sovs og frikadellen gives i stykker, hun kan få pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, fiskefrikadeller, rødspættefilet osv. Der skal både være mos og mad i små stykker som skal tygges og også gerne lidt i hånden som hun selv kan sidde med. Maden skal smage af noget og sovs er godt :) Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød, så I er sikre på at hun ikke går sulten i seng
Ammes og puttes til natten ca kl. 20, sover i sin egen seng
Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes og sover herefter videre i sin egen seng. Skal ikke have mælk igen men kan komme op og starte dagen med morgengrød ...
Så amningerne om natten skal du altså væk fra, hun har som sagt brug for 3 amninger dagligt og ja - hos nogle fungerer det bedst at de ligger kl. 20, 23.30 og 05 - men så forsvinder de altså helt om dagen ... Hos andre virker det bedre med amning f.eks. kl. 20, 01 og så morgengrød og amning inden middagslur - du må forsøge at gøre det som virker umiddelbart bedst hos jer :)
Det er naturligt at hun søger dig om natten, men det er vigtigt at hun ikke får brystet, men i stedet beroliges på anden vis, så hun lærer at sove videre uden at have brystet i munden. For at hun skal kunne dette, er det også vigtigt at hun ikke falder i søvn med brystet i munden om aftenen, men netop når at registrerer hvor du lægger hende og hvor hun falder i søvn. At hun får brystet og den mælk hun har behov for, men ikke sover med brystet i munden :) Det er vigtigt for at hun også kan sove videre om natten, uden at få bryst i munden hele tiden ...
Jeg håber at ovenstående plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








