Svar: Sover uroligt - vågner tidligt
Kære Maria
De fleste børn på 1 år vil normalt sove ca 13½ time i døgnet. Dette er gennemsnitligt, så nogle børn sover mindre og andre lidt mere ...
De fleste børn vil også stadig have brug for to lure dagligt, men i 12-18 måneders alderen begynder barnet at kunne nøjes med en lidt længere middagslur en gang dagligt. Dette sker ofte ved, at formiddagsluren bliver kortere og kortere og at barnet vægrer sig ved at blive putte der, tydeligvis ikke er træt og parat nok. I stedet begynder man så at putte til en lidt tidligere middagslur og barnet kommer derved stille og roligt ind i en rytme, med at sove en gang dagligt.
De fleste børn vil fordele deres søvn sådan, at de sover ca 2 timer i løbet af dagen og 11 timer om natten. Hvis jeres datter nogle gange sover en nattesøvn på 12 timer, så er det helt naturligt, at hun kun sover ½ time om formiddagen og en ½ time til middag ... Så længe hun trives med sin rytme, er det ikke noget I skal ændre på :)
Hvis hun begynder at have svært ved at sove formiddagslur, så kan man sagtens begynde at putte hende senere og i stedet arbejde på en rytme, hvor hun så sover en lidt længere samlet lur i løbet af dagen. En lur vil ofte ligge mellem kl. 12-14 - det vil være et passende tidspunkt i forhold til at være parat til at sove, når man er stået op om morgenen og også være aktiv om eftermiddagen og træt nok til at sove om aftenen, når man puttes i seng ...
Det er altid svært i de perioder, hvor børn skifter søvnrytme. Det er svært, når de går fra 3 til 2 lure dagligt, det er svært, når de skal gå fra 2 til kun en lur dagligt og det er ...
... nødvendigt at være fleksibel i denne periode. Det betyder at hun nogle dage vil have brug for en ekstra lur, måske endda om eftermiddagen eller vil gå meget tidligt i seng og andre dage ikke har problemer med at være vågen, lege og være aktiv. Der kan sagtens være forskel på søvnbehovet fra dag til dag i sådanne perioder.
Det spiller her også ind hvordan hendes dagligdag er og fungerer og netop start i institution, nye oplevelser, nye stimuli, nye mennesker, regler og rutiner at forholde sig til - det skal give urolig søvn. Drømme bearbejder dagens oplevelser og netop fordi hun lige nu oplever mere, så vil hun også drømme mere og derfor sove mere uroligt.
Samtidig sker der også en stor udvikling med hende motorisk, hun begynder at gå, bevæge sig ud i verden på egen hånd og det gør også at hun fysisk kan have svært ved at finde ro, når hun skal sove.
Når hun vågner om morgenen tidligt, så kan det skyldes at hendes rytme lige nu kører lidt ustabilt, at hun sover, spiser, leger osv. på lidt forskellige tidspunkter, netop fordi I er igang med en overgang mellem at kunne nøjes med kun en lur i stedet for to - men det kan også skyldes at hun drømmer og vågner af en drøm. Det kan være en god idé at tage hende ind til jer og lade hende sove videre hos jer :)
Det kan også nogle gange hjælpe at give hende en godnatgrød, inden sengetid, som en del af putteritualet, så hun er fyldt ekstra godt op inden den lange nat, ligesom det også nogle gange hjælper med et mørklægningsgardin, som holder solens stråler ude ....
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











