Svar: Tics

---

Hej med dig

Tics ses oftere hos drenge end hos piger og man kan ikke altid finde årsagen til at barnet i perioder har tics. Det kan dog hænge sammen med stress eller nervøsitet i hverdagen, præcis som du også har oplevet og været opmærksom på ...

De fleste tics er forbigående og forsvinder af sig selv. Der er således ikke nogen behandling man kan give barnet. Med mindre der er tale om den form som hører under Tourettes Syndrom - dette er dog arveligt og jeg går ikke ud fra at I har nogen i familien med dette, så ville du have nævnt det.

Tics ses hyppigere hos børn end hos voksne og de kan veksle meget både i antal, varighed og sværhedsgrad. Der vil ofte være gode og mindre gode perioder og nogle børn kan faktisk godt tilbageholde tics i flere timer, for så når de er alene få en lang række tics. Det vil ofte være sådan, at hvis barnet er igang med hård fysisk aktivitet, så mindskes antallet og nogle gange forsvinder tics´ene helt. At sende ham ud for at klatre, spille bold osv. kan derfor godt nedbringe antallet af tics.

Børn har ofte heller ikke tics, når de sover, men kan godt have ekstra mange tics når de er trætte efter en lang dag, hvor de om aftenen endelig slapper af. Det kan således godt være lidt værre om aftenen inden sengetid, end det er om dagen. At hjælpe barnet med gode faste sengetider kan være en idé, fordi barnet så naturligt ikke er træt og uoplagt om dagen.

I fortæller at pædagogerne har lagt mærke til det og det betyder at de andre børn sandsynligvis også har set det og måske kommenteret på det... I skal være opmærksom på at tics ofte kan være årsag til mobning og drilleri, hvilket jo bestemt ikke gør det bedre. Læg mærke til om han har andre tegn eller symptomer på at være stresset, det kan være søvnforstyrrelser, ondt i maven, hovedpine, tilbageskridt i sin udvikling, så han gør "sig mindre end han ...

---

---

... er", spiseproblemer eller udtrykker måske angst/uro for forskellige ting.

Det kan ikke udelukkes at de tics din dreng har skyldes en eller anden form for pres og da det ikke er første gang han har det, så synes jeg du skal drøfte det med jeres læge. Du kan også ringe til PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og drøfte det med dem, her kan du tale med en børnepsykolog. I første omgang vil jeg råde dig til at tale med disse personer alene, uden at din dreng er med, ring og tal med dem i telefonen og forhør dig om, hvordan I skal forholde jer. Så kan du tale med din dreng bagefter, når du sammen med dem, har fundet ud af hvordan og hvorledes, hvad der skal ske.

Der er jo ikke noget i vejen for at du fortæller din dreng at du har lagt mærke til at han har dem, at du spørger ham om han selv er opmærksom på det og taler med ham om det. Og i den sammenhæng kan du jo også fortælle ham, at det kan læge eller en anden måske hjælpe med og derfor skal I derhen. Han er jo ganske givet godt selv klar over det og måske kan han ikke forstå, hvorfor ingen af jer voksne siger noget ... :)

---

---

Det betyder ikke at I skal rette på ham, eller sige til ham at det er forkert eller lignende, han skal jo netop have at vide at I gerne vil hjælpe ham, så han ikke generes af det, hvis han vel at mærke føler sig generet af det, det er jo ikke sikkert :)

Så prøv også at tale med ham om, hvad hans tics kommer af. Måske har han selv en idé om det, måske ikke. Lyt til hvad han selv siger og prøv at forklare ham at det er okay, at han ikke er den eneste som har det sådan og forklar ham, at det måske er fordi han reagere på noget i dagligdagen. Fortæl ham, at du gerne vil hjælpe ham og se om han selv, trods sin stadig unge alder, kan sætte lidt ord og lidt forklaring på sine tics.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham. Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---