Annonce

Annonce

Svar: Mor tilbage på arbejde og dagplejestart


18. august 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Velkommen til, dejligt at høre, at du selv har fået lyst til at skrive og at du har haft glæde af andres breve og mine svar:)

Der sker rigtig meget i løbet af de næste par måneder og det er slet ikke sikkert at det bliver et problem, når din dreng skal passes - hverken med amning eller med sovetider :)

Den plan I har for dagen ser umiddelbart fin ud og det er helt okay, at han nogle dage sover den længste lur om formiddagen og andre dage sover længere over middag. Det der er vigtigt er at han trives, får den søvn han skal have og udvikler sig i rigtig retning og det lyder det bestemt som om at han gør.

Han har stadig brug for 6 amninger i døgnet og at sove igennem, hvilket det fleste børn faktisk først begynder at gøre netop nu i 6 månederes alderen er at sove 5-6 timer uden at få mad. Det gør din dreng faktisk - nogle nætter sover han fra 1 til 6, andre nætter fra 22 til 03/04 - det er fuldstændig som man må forvente.

Netop fordi han ikke er ældre end han er, vil han naturligt også have nætter, hvor han stadig har brug for en ekstra amning og det er okay - men prøv her for det første at fylde ham lidt ekstra op hele dagen igennem med både mælk og mad, og prøv så også at lirke brystet ud af munden på ham, så han ikke mættes med mælk men kun lige beroliges imens du sætter noget andet i stedet for brystet (beroligende ord, kærtegn osv.).

Det er altså okay at du ammer ham i søvn, så længe han sover godt på denne måde og netop sover igennem og bliver ammet som du fortæller. Det er først, hvis han begynder at vågne hver time og søge efter brystet, ikke kan komme videre i søvnen uden at have brystet i munden at det er et problem :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost

11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13.13.30 som nu

Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes igen lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, ammes også stadig her.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, suppleres igen med lidt brødskorper eller andet at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes ca 19.30-20 som nu

Sen aften eller først på natten ammes som ...


Annonce

... nu.

Som du kan se har jeg indførst små mellemmåltider i form af frugt formiddag og eftermiddag. Frugt er godt netop fordi han nu også skal have jerntilskud dagligt :) Eftermiddagsmåltidet kan også være en lille smule flerkornsgrød med frugtmos på, hvis han virker meget sulten der - det kan dog være fornuftigt stadig at bibeholde amning om eftermiddagen. Det vil være dejligt for jer netop at mødes med amning der, når du begynder at arbejde og I har været adskilt og samtidig sikrer en amning der, at jeres dreng får mælk nok, så han ikke behøver søge det om natten ..

I kan godt overveje om han skal introduceres for en flaske, fordi det kan gøre det lettere for far at overtage barsel. Flasken kan gives inden middagsluren af far, så han stadig kan få denne og sove en god lur midt på dagen - der er noget fornuftigt i at mælken ligger fordelt på den måde over hele døgnet. Når jeres dreng bliver 7 måneder vil 4 amninger dagligt ofte være nok - de vil ofte ligge aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagsluren ...

I må her forsøge at vurdere, hvad der vil fungere bedst for jer, - måske vil I hellere at der ligger en amning om eftermiddagen og helt springe flasken over, netop fordi mor og søn jo så kan mødes med amningen :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det vil normalt være sådan at det er amningerne om dagen der forsvinder først, - formiddags og eftermiddagsamningen og således vil børn der ammes i 8-9 måneders alderen få brystet aften, sen aften og tidlig morgen. Men det kan også sagtens være sådan at man ammer f.eks. kl. 20, kl 01 og så en gang i løbet af dagen (inden middagslur eller om eftermiddagen) og på den måde vil det kunne kombineres at du både ammer og går på arbejde :)

Hans lure om dagen vil naturligt ændre sig det næste stykke tid og det er meget fint det du allerede gør, når han skal sove. Du kunne prøve at lade ham sidde op i vognen, når han puttes, så han ikke under store protester lægges ned, men først lægges, når han selv viser sig parat. Du må gerne trille ham en tur, så han kan se på hverden og blive mentalt træt og mere parat :) Far kan også fint putte på denne måde, når han skal tage over.

Dagplejer vil i princippet kunne gøre det samme, lade jeres dreng starte med at sidde og kigge i vognen og imens kan hun så putte de andre børn. Så kan han sidde og kigge på det og tilsidst kan hun så lægge ham ned og han vil være parat til at sove ... Der er mange måder at gøre det på :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med det hele. Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce