Annonce

Annonce

Svar: Flaskeafvænning om natten


16. august 2010

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Med den alder Josefine har nu, behøver hun ikke længere flaske om natten og det er en god idé helt at få denne trappet ud.

Hun skal slet ikke have mælk eller andet i flaske, det kan drikkes af en kop i stedet ...

De er vigtigt at I nu indfører et nyt putteritual og at hun i stedet får noget andet, noget som er mindst ligeså hyggeligt og dejligt. Flasken kan erstattes af en kop mælk og det bør være letmælk. Minimælk, skummetmælk og kærnemælk anbefales først ved 3 års alderen - det er for fedtfattig mælk til mindre børn. Så letmælk vil være rigtig fint.

Letmælk af kop inden sovetid, det kan evt. lunes lidt og så kan hun få en banan, så hun mættes lidt og så en godnathistorie. Sidde på jeres skød, få læst lidt, sidde og putte sig og så derefter komme over i sin seng, hvor I så bliver siddende, taler lidt med hende, synger en lille sang og på den måde hjælper til ro.

Det vil være rigtig godt også at introducere en puttebamse med den alder hun har nu, de fleste børn er mellem 12-18 måneder når de begynder at tage en puttebamse eller sutteklud til sig. Den skal konsekvent bruges dagen igennem både når hun er ked af det, når hun skal sove middagslur og også om aftenen. Den skal følge hende og det kan være en god idé at lade hende selv tage med i en butik og vælge noget, som hun umiddelbart finder interesse for :) Puttebamsen puttes hun med og kan også bruge den om natten, hvis hun vågner af en drøm.

Og så vil det være ...


Annonce

... rigtig godt at tage hende med i processen med at flasken er slut. Der skal købes nye flaskesutter på et tidspunkt, de gamle bliver mørnede, dur ikke mere og hun skal se dette og være med til at smide dem ud. "Flasken er i stykker, det er slut!" Fuldstændig ligesom når mælkekartonen på bordet er tom eller når historien slutter og bogen klappes sammen "det er slut, der er ikke mere historie" og så slår I ud med hænderne og signalerer og siger "slut!". Det kender hun og det skal I overføre til flasken. "Flasken er slut, den dur ikke mere!". Og I kan naturligvis vise hende flasken, som ikke har noget flaskesut, så hun kan se at det er rigtigt hvad I siger og minde hende om at sutten er smidt ud.

Og ja, hun bliver ked af det, fortvivlet, for hun har jo været glad for den og derfor er det netop også vigtigt at hun får noget andet. At hun stadig kan få lidt mælk af en kop, at hun stadig kan sidde på skødet og få godnathistorie, at hun får en bamse at putte med i stedet og et nyt ritual, som er mindst ligeså godt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og ja, hvis hun så vågner om natten og er reelt tørstig, så kan hun naturligvis godt have en drypfri kop med vand i sin seng, så hun selv kan tage sig lidt at drikke og derefter falde i søvn, så hun ikke forstyrrer jer. Men som udgangspunkt burde hun kunne klare sig uden, med den alder hun har, hvis I søger for at hun får mad og drikke nok dagen igennem - og mælk skal hun som sagt slet ikke have :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce