Svar: Alternativ dagsplan
Kære Signe
Tak for din fine beskrivelse, - jeg kan godt høre at din dreng lige nu køre mere eller mindre sin egen rytme og det er jo sådan set også okay. I hvert fald sover han umiddelbart det han behøver på et døgn, hans rytme passer bare ikke så godt til jeres og det er naturligvis irriterende - men mon ikke det vil ændre sig på sigt ... det er der i hvertfald store chancer for :)
Du har ret i at de fleste børn i 6 måneders alderen vil begynde at kunne springe luren om eftermiddagen over, så de kun skal sove 2 gange dagligt. Men ikke når de vågner så tidligt som din dreng, for så starter hele dagen tidligt og eftermiddagen bliver simpelthen for lang og en stor pyller, hvis ikke de får deres 3. lur.
Mit forslag til en alternativ dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 04.30: Ammes og sover videre
Vågner 05-05.30 som nu og dagen begynder
Morgen 7: Havregrød, vand af kop
Puttes til morgenlur ca 7.30-8 og sover her en time
Formiddag 9.30: Tilbydes frugtmos (laktulose), frisk blød frugt i hånden at sutte på.
Ammes og puttes til 2. lur kl. ca 11-11.30 som nu og sover måske 1½ time
Frokost 13: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop.
Eftermiddag 14.30-15: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, ...
... vand af kop.
Ammes og puttes til dagens 3. lur, storesøster hentes
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Suppleres med lidt frugtmos (laktulose), vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, du kan også overveje om du vil forsøge at introducere en flaske, for at se om det kan mætte lidt mere ...
Som du kan se af denne plan, så forsøger jeg her at skabe en fast rytme, med plads til 3 lure og samtidig plads til både amninger og skemad nok. Det er vigtigt at han stadig får sin powernap om eftermiddagen - jeg ved ikke hvor du bor i forhold til børnehaven, men er det ikke muligt at du sætter ham i barnevognen og triller af sted og henter storesøster på gåben?
Det vil være rigtig godt netop at starte med at sætte ham op, lade ham kigge på ting I går forbi osv. og så først lægge ham til at sove, når han tydeligt viser sig parat. Samtidig er det fint netop at udnytte eftermiddagsluren til at få hentet hende og hun vil ganske givet nyde at gå ved siden af barnevognen hjem og fortælle om dagen og alle oplevelserne, eller hun kan sidde på et sæde eller stå på et kiddyboard ...
Jeg håber at ovenstående plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire