Svar: Respekterer ikke et nej

---

Kære Signe

Når børn griner, når de bliver irettesat eller får skæld ud, så skyldes det ofte to ting:

Enten at hun er så tryg ved dig, at hun ved at uanset hvordan hun opfører sig, så elsker du hende højt og derfor tør hun godt vise dig, at hun synes du ser sjov ud, når du skælder ud.

Eller, at hun i situationen føler sig meget usikker. Hun ved simpelthen ikke "hvilket ben hun skal stå på". Hun er så usikker på situationen at den eneste måde hun kan finde ud af at komme igennem det på, er ved at grine.

Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

I situationen du beskriver, er lillebror jo også involveret og man kan ikke udelukke, at hun synes det er lidt sjovt at skrige ekstra højt og sikre sig din opmærksomhed, fordi hun godt kan mærke at dit fokus er mere på ham ... Han er en rival, der vil køre en konkurrence mellem de to, som handler om at hun:

- føler sig tilsidesat

- ikke føler at hun er den foretrukne

- føler sig uværdig til sine forældres kærlighed og sammenligner sig med sin bror, som er en rival

- føler sig usynlig

- føler ikke at der er tilstrækkeligt med kærlighed til alle

- føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"

Det er her enormt vigtigt at I forsøger at vise hende, at hun har en stor rolle for jeres familie og er undværlig, ingen kan tage hendes plads, ingen kan erstatte hende.

Netop fordi hun har den alder hun har, hvor hun er meget grænsesøgende og tiltider provokerende, så får hun måske flere skæld ud. Måske stiller I også lidt flere krav til hende nu, fordi lillebror er der og han jo også kræver sit, så ...

---

---

... det er vigtigt for jer, at hun ikke laver for meget ballade, hører efter hvad I siger og er i stand til at gøre visse ting selv. Og når hun så ikke gør dette, så er forståelse for det måske ikke helt så stor - som den måske ville være, hvis I kun havde haft hende.

Hun er naturligvis ikke bevidst om dette, men hun kan godt føle sig i konkurrence med sin bror og have brug for at I stadig ser hende som den lille pige hun jo også stadig er :)

Hvordan du skulle have reageret i den enkelte situation, er der flere bud på - og man kan reagere på mange måder. Vi ville jo sikkert gøre det forskelligt alle sammen :)

At forsøge at tale hende til fornuft, få hende til at lytte til dig og tie stille - det lyder ikke muligt, som hun havde det lige der ... i stedet kunne du måske have mødt hendes lyst til at skrige højt.

---

---

Være gået udenfor - bare i 5 minutter og sagt "Okay, nu kan du skrige ligeså højt du kan, lad mig så høre" og så ladet hende skrige - og bagefter skulle hun så gå med ind og stoppe sit skrigeri. Hvilket hun forhåbentlig ville acceptere, netop fordi hun havde fået lov.

Du kunne også have forsøgt at fjerne fokus fuldstændig fra hende, have tændt noget musik og sunget med på det, danset lidt i stuen eller lignende, for at aflede hende og få hende interesseret i noget som var sjovere, dejligere end at løbe rundt og skrige fra værelse til værelse ...

Og måske kunne du have puttet lillebror i en barnevogn og så være gået på legepladsen eller lignende med dem, så han kunne sove der og hun kunne få 'brændt lidt krudt af' ...

Nogle gange hjælper det at komme uden for, når børnene fylder for meget indenfor :)

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---