Svar: Mad, kræsenhed
Kære desperate forældre
Tak for jeres brev og velkommen til - beklager at der er så lang svartid i brevkassen i øjeblikket :)
Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind på jeres datters vægring mod mad og jeg vil meget gerne dele nogle tanker med jer :)
For det første tænker jeg, at det er super vigtigt at hun ikke presses til at spise noget. Det er vigtigt at I ikke lokker med belønning - lad være med at sige "hvis du spiser det her, så kan du få ...".
Det er vigtigt at I ikke truer hende eller giver sanktioner "Hvis du ikke spiser din aftensmad, så får du ikke fredagsslik".
Og det er vigtigt at I ikke siger "Du skal smage på det, ellers ved du ikke om du kan lide det!.
Lige nu skal hun have madro og fred til at spise - uden at I viser særlig interesse for det og uden at I har fokus på hende ved bordet.
I skal sørge for at der er hyggelig stemning, når I skal spise. Og det kan være en god idé at gå tilbage til de lidt gamle dyder og komme dug og lys på bordet, så det bliver lidt mere hyggeligt at sidde der.
Fjernsyn skal slukkes, I skal koncentrere jer om maden og ikke forstyrres af andet - og så er det super vigtigt at I forældre taler pænt sammen, verbaliserer om maden "hmmm, hvor smager det godt, hvor er det mørt kødet" osv. så hun hører at det er noget I synes om og naturligt interesserer jer for, mad er noget der betyder noget for jer.
I skal også tale sammen om alt mulig andet, om ting i hverdagen, ting I har oplevet og I skal have det godt sammen. I må ikke skændes, der må ikke være disharmoni i det lille hjem, for så spiser hun ikke :)
Det er en god idé at medinddrage hende i madlavningen, i borddækningen osv. så hun ved at det her er noget I prioritere og samtidig vil det ofte hjælpe lidt på appetitten selv at deltage, lugte og fornemme maden imens den frembringes.
Det er vigtigt at hun får mange måltider i løbet af en dag, det betyder her ikke så meget, hvor meget hun spiser. I skal holde fokus på at lidt er bedre end ingenting. Det er netop vigtigt at hun spiser lidt, også selvom det ikke er mere end 2 bidder af en frikadelle, for det stimulere hendes mave, tarme, stofskifte, blodsukker osv. at få lidt mad hyppigt og det giver derfor også lidt mere madlyst, end hvis hun faster mere eller mindre dagen igennem ...
Og så slår det mig ...
... at hun spiser mad, der i farver er meget lyse og meget neutrale. Farvemæssigt er det meget ens.
Hun spiser havregrød, pølser, ris, pasta, kartofler, leverpostej, lyse boller, smøreost og nogle gange frikadeller. Det har alt sammen næsten samme farve (frikadellerne indvendig). Det kunne tyde på, at hun føler sig mest tryg ved lyse fødevarer og det er ganske udmærket at huske på dette.
Du skriver ikke, hvad hun spiser af frugt og bær - du nævner at hun spise det ... men hvad spiser hun? Hvis det f.eks. mest er banan, fersken, æbler, pære eller lignende, så er det jo igen de lysere farver....
Mit forslag er at I konsekvent giver hende mad, som hun kan lide og føler sig tryg ved. Der skal til alle måltider være en af de dele hun kan lide og så kan I tilbyde en enkelt ny ting ved siden af.
Havregrøden er fin at bibeholde om morgenen og hun må også gerne få lidt havregrød som en del af sit putteritual, så hun ikke går i seng på fuldstændig tom mave. Det er her vigtigt at det ikke serveres i stedet for aftensmad, men netop serveres som en del af at skulle gøres klar til natten.
Får I pasta om aftenen, så nøjes med at give hende pasta og læg så en enkelt skefuld kødsovs, et lille stykke laks, en lille frikadelle eller hvad I nu får som tilbehør ved siden af pastaen.
I skal ikke tale med hende om maden, men bare servere det og gå ud fra at det kan hun spise uden problemer. Kun en ting af gangen ved siden af det hun føler sig tryg ved.
Hvis hun er glad for den lyse mad, så vil hun måske også kunne lide lysere typer af sovs, så kan I prøve at tilbyde dette. Sovs har den fordel at det kan kommes på forskellige typer af mad, så hvis hun er glad for f.eks. bearnaise eller hollandaise sovs, som er lys sovs, så vil hun måske på sigt gerne spise lidt flere grøntsager eller andet, hvis bare der er sovsen på ...
Ost, yoghurt, havregrynsboller, fiskefrikadeller, majs, æblegrød, butterbeans, bulgur, forskellige rodfrugter er lyse i farven (majroer, selleri, pastinak, jordskokker), hellefisk, rødspættefilet osv. er alt sammen fødevarer som er lyse og som hun måske på sigt vil føle tryghed ved.
I kan altså ved at medtænke netop farven, måske være heldige at få hende igang med lidt mere varieret kost :)
Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke og fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







