Svar: Når lactulose ikke er nok
Kære Signe
Det er rigtig fint at du forsøger at holde maven igang med laktulose og som tommelfingerregel må han få 1 ml pr kg han vejer - dette gerne fordelt over 2 doser dagligt. Det lyder dog som om at han får mere, og stadig er det ikke nok ...
Hvordan giver du ham det? Det er vigtigt at han får det hele og det kan derfor med fordel gives på en ske eller sprøjtes i munden (hvis han kan lide det og ikke får kvalme). Problemet er at hvis han får det af en kop eller en flaske iblandet mælk eller andet, så er der en risiko for at han ikke får det hele med ud. Det kan sætte sig på indersiden, fordi det er noget klæbrigt stads ... :)
Hvis laktulose ikke har effekt, så kan du tale med lægen om at forsøge med Movicol i stedet. Dette skal lægeordineres.
Der findes forskellige former for afføringsmiddel, det der hedder laktsantia. Både movicol og laktulose hører under gruppen 'osmotisk virkende laksantia", som kort fortalt virker ved at gøre afføringen blød, så barnet lettere kan komme af med det. Andre laksantia virker f.eks. ved at påvirke tarmperistaltikken, altså tarmbevægelserne og derfor siger man normalt at laktulose og movicol ikke giver afhængighed på samme måde som andre laksantia kan gøre.
De mave-tarm læger, som jeg har talt med har ikke umiddelbart problemer med at give børnene hverken laktulose eller movicol. Det vigtigste er at holde gang i børnenes maver, da det har enormt stor indflydelse på deres velbefindende og dermed deres trivsel og udvikling.
Det er inden for de seneste år, at man er begyndt at bruge Movicol til børn og det er ifølge lægerne et rigtig godt præparat. Men da det er forholdsvis nyt er erfaringen med det endnu ikke så stor ... så vidt jeg er orienteret, så bruger man det normalt ikke til børn under 6 måneder, hvilket skyldes sammensætningen og indholdet af elektrolytter. Man mener at først ved 6 måneders alderen er barnets nyrer udviklet så de kan klare udskillelsen af overskydende Natrium. Det kan knibe fra 1-6 måneders alderen, især hvis barnet ikke indtager normal væskemængde, hvilket ofte er grunden til at mange børn får forstoppelse ...
Men din dreng fylder jo 6 måneder lige om lidt og derfor kunne du tale med jeres læge om, hvorvidt det ville være relevant for jer at prøve med Movicol i stedet for.
Men ellers tænker jeg, at det jo vil være rigtig fint, ...
... hvis du kunne holde hans mave igang mere naturligt ved at se på sammensætningen af hans kost i løbet af dagen.
Frugtmos er rigtig godt til at holde gang i maven og det kunne være f.eks. sveskemos, blommemos eller abrikosmos, - det har tendens til at kunne virke mere afførende. Hvor bananmos kan virke mere stoppende, så det skulle du måske holde dig fra :)
Det er også en god tommelfingerregel kun at give 2 grødmåltider dagligt og lade resten være grøntsagsmos og så er det godt at give lidt sovs, smør eller anden fedtstof til grøntsagerne, fordi det også 'smører' lidt ekstra.
Han vil have godt af at få større variation af både grød og grøntsager, det er også med til at holde maven igang naturligt.
En plan til et 6 måneders barn ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop. Jerntilskud gives fra 6 måneders alderen og kan med fordel gives sammen med frugtmosen for at fremme optagelsen.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og fra 6 måneder begyndes med kød eller fisk, vand af kop. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes igen frugtmos, frisk frugt og bær i hånden at sutte på, vand af kop.
Powernappen springes evt. over - kan godt få en ekstra amning om eftermiddagen ved behov.
Aften 18: Grøntsagsmos og fra 6 måneder begyndes også her med kød eller fisk og gerne lidt af jeres sovs på mosen, vand af kop.
Ammes og puttes til natte ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og begynder herefter at kunne sove uden mælk midt nat.
Jeg tænker at det hos jer godt kunne hjælpe at du nu begyndte med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød, flerkornsgrød. Derudover begyndte at give frugtmos og frisk frugt og bær som mellemmåltider, netop fordi frugt er godt til at holde maven igang. Og så mere og mere grøntsagsmos, stor variation af grøntsager, gerne rodfrugtmos og lignende og så også begynde med kød og fisk - sovs, mere og mere af jeres mad.
Når han tilbydes vand, så drikker han måske et par mundfulde, måske ½ dl. Det skal han have lov til, han må her selvregulere.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







