Svar: Hysteriske anfald, når han skal prøve tøj eller sko

---

Kære C.

Der er for mig at se stor forskel på om du beder din dreng om at stå ved siden af bilen, mens lillebror bæres ud. Om du beder ham holde fast i indkøbsvognen når I handler. Om du beder ham om at prøve sit regntøj hjemme ... Og så på om du beder ham prøve tøj i en butik og om du beder ham om at få tegnet sine fødder af.

Forskellen består i at han, når han står ved siden af bilen og indkøbsvognen styrer det mere eller mindre selv. Han står selv, du har ikke fat i ham og han har følelsen af at det er noget han styrer. Når han prøver regntøj hjemme, så kan det foregå stille og roligt på hans præmisser og der er ingen der kigger. For det er den næste forskel, - mange børn er faktisk lidt blufærdige og han bryder sig ganske givet ikke om den opmærksomhed som gives ham, når han skal have tøj af og tøj på i en butik - heller ikke selvom det kun er en jakke han skal prøve.

Han kan ikke lide at andre ser på ham og taler om ham. Det er ubehageligt for ham og bestemt ikke noget han bryder sig om. Det er på en måde grænseoverskridende for ham.

At få tegnet sine fødder af kilder faktisk og han forstår nok ikke hvorfor han skal det, hvad det er du vil. Han vil netop ikke, fordi han ikke forstår hensigten med det. Han er for lille til at kunne se hensigten med det.

I en sådan situation kan det være en god idé at lege det ind. Gerne at du selv starter med at tegne dine egne fødder, så han fanges af netop dette og interessen for det og at formålet med det netop er at I har det sjovt med det sammen. "Hvad laver du mor?", "Jeg tegner fødder", "Må jeg også være med?" i ...

---

---

... stedet for at det bliver til "Kom jeg skal lige tegne dine fødder", "Jeg vil ikke!", "Jamen det skal du, det gør ikke ondt, jeg vil bare måle hvor stor din fod er.." eller lignende.

Har du ikke en nogenlunde idé til hvordan hans tøjstørrelse er? Behøver han at prøve det hele i forretningerne ... De fleste ting kunne du måske godt købe uden at han behøver prøve dem og passer det så ikke, så må det naturligvis byttes. Så længe han ikke er ældre kan det ofte godt lade sig gøre at købe tøj til ham uden at alt skal prøves ... :)

Netop hjemme, hvor ingen kigger og hvor I kan prøve når det passer ham og han er okay med det, kan I have større succes.

---

---

Der er ofte tale om en periode, hvor du er nødt til at give ham lidt ro og forsøge at få nye ting til ham, uden at han behøver være med ...

Ofte sker det også, at vi ser et eller andet, når vi alligevel er oppe at handle, vi kigger lige i butikkerne, ser hvad de har fået hjem og hov "den er smart den her jakke, vil du ikke lige prøve den?" og det vil han ikke. Han er fuldstændig uforberedt på det.

I stedet kunne I måske prøve at afsætte tid til lige præcis ham "i dag skal vi finde nye sko til dig" og så tale med ham om, at han er nødt til at prøve dem i butikken. Han kan jo godt forstå en simpel forklaring og han vil som udgangspunkt gerne gøre det, som gør dig glad og stolt af ham. Så ved at forberede ham på, at det er det I skal i dag og lave en lille aftale med ham omkring det, så vil du måske også have større succes. Det er i hvert fald værd at prøve.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---