Svar: Hysteri og generel utrifredshed
Kære frustrerede familie
Det lyder ganske vist som om at I er frustrerede alle sammen, både forældre og jeres dreng og det er naturligvis vigtigt at se på om ikke hverdagen hos jer, kan blive lidt mere glad og mindre frustrerende ...
Det lyder som om at han måske går rundt og har det skidt og I skal sikre jer, at jeres dreng ikke har ondt. Hvis han ikke fysisk har det godt, vil det naturligvis kunne påvirke hans humør betydeligt og gøre at han pjevser og generelt virker utilfreds.
Børn kan have smerter på grund at tænder. Frembrud af kindtænder er for nogle meget smertefuldt ... Børn kan også have ondt på grund af ørerne og det kan være oplagt at undersøge om han har væske på ørerne som generer ham. Men børn kan også have ondt på grund af f.eks. blærebetændelse, så gør det ondt hver gang de tisser - og det kan I jo ikke se, men det kan mærkes ...
De kan også have det dårligt, mangle overskud osv. fordi de f.eks. lider af ...
... luftvejsproblemer, de kan have hævede mandler og polypper som gør at de ikke sover særlig godt og derfor ikke er veludhvilede om dagen, de kan have problemer med astmatisk bronkitis osv. Der kan være masser af årsager, mange flere end jeg nævner her, som kan forklare hvorfor børn i længere perioder er utilfredse, virker kede af det og tydeligt mangler overskud.
I fortæller at han altid har virket pjevset og I fortæller også at han var sen til at udvikle sig motorisk og først netop er begyndt at gå ... Måske skulle I få tjekket om han kan have nogle problemer med sine skulder, nakke, led osv. for at se om der kan være en sammenhæng her.
Alder, udviklingstrin, kost osv. spiller naturligvis også ind - men alt dette lyder det jo som om at I er meget opmærksomme på. Så måske skulle I overveje at få ham tjekket grundigt at en læge og få sikkerhed for at der ikke fysiologisk er nogle problemer ...
Håber det vil hjælpe jer lidt videre, rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






