Svar: Plan for dagen 6 mdr
Kære Madmor
Det vil være rigtig fint at øge antallet af skemåltider i 6 måneders alderen og det vil også være helt relevant at tilbyde mere og mere variation.
Din dreng må fra 6 måneders alderen få de grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Han kan få frugt, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden at sidde og gumle på selv, han kan få stort set alle slags grøntsager (så varier så meget som muligt, giv ham ikke kun kartoffelmos) og så skal han også igang med kød og fisk i sin grøntsagsmos.
Hans mad skal stille og roligt til at tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad og det vil sige at hvis du f.eks. laver lidt sovs med sødmælk, så kan han få lidt af dette på sin grøntsagsmos, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) kan moses ned i grøntsagerne, lidt laks fra ovnen osv. Stille og roligt mere af jeres mad :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, suge saften ud af, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk, suppleres med agurkeringe, en rugbrødsbjælke eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 15-16: Ammes
Powernappen begynder ofte at kunne blive sprunget over i 6 måneders alderen, men det afhænger naturligvis af hvor lang en middagslur han tager. Sover han kort lur, vil han naturligt have brug for at sove lidt igen sen eftermiddag/tidlig aften.
Aften 18: Grøntsagsmos og igen med lidt kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad og at I spiser sammen. Tilbydes igen lidt brødskorper eller andet at gumle i. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20 - igen varierer tidspunktet efter hvorvidt han har sovet 3. lur eller sprunget den over.
Sen aften 23-24: Ammes ...
... rigtig godt, det man kalder for et drømmemåltid
Og begynder så i 6 måneders alderen at kunne undvære mælk midt nat og sove til næste morgen tidlig. At sove igennem er altså at sove fra midnat til næste morgen, altså 5-6 timer uden at få mælk og det må I gerne arbejde bevidst på.
Netop i takt med at han spiser mere og mere skemad i løbet af dagen og stadig også tilbydes mælk ca 6 gange i døgnet, så vil hans behov for brystet midt nat naturligt bedre kunne undværes :)
Du må gerne trappe op i antal af måltider med det samme, men det er vigtigt at du ikke giver ham store mængder af gangen. Det er altså bedre at han spiser 1 dl. 3 gange dagligt end at han spiser 1½ dl. 2 gange dagligt og så fravælger sin mælk ...
Mad i hånden er vigtigt. Det er helt naturligt for børn netop at putte i munden og i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det handler et eller andet sted om at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.
Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.
Agurk skulle i øvrigt efter sigende indeholde nogle stoffer som kan virke lidt lokalbedøvende på gummerne, når tænderne begynder at irritere lidt...
Så netop ristede rugbrødsbjælker (du finder opskriften på dem i babykøkkenet her på siden) eller blødere typer af frugt, appelsinbåde, blommebåde, ferskenbåde eller lignende vil være rigtig fint. Hvorimod æblebåde knækker let og skal man passe på med, fordi barnet lettere kan få et stykke galt i halsen. Generelt skal børn naturligvis være under opsyn, når de tilbydes mad i hænderne :)
Håber du kan bruge ovenstående videre på vej, fortsat held og lykke med ham og fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







