Svar: At få til at spise rigtig mad
Kære Mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Flerkornsgrød er som sådan okay at give din datter, men naturligvis ikke flere gange om dagen og ikke som erstatning for grøntsager, kød, fisk osv. :) Derfor er det helt relevant at du forsøger at få jeres pige til at spise mere rigtig mad.
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvad din datter får at drikke. Du skal være opmærksom på at hendes mælkeindtag ikke er for stort, det vil være meget passende at hun i 10-12 måneders alderen kun ammes eller får flaske 2 gange dagligt, svarende til ca 400ml. Det er vigtigt at hendes mælkeindtag som udgangspunkt ligger aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen, så det ikke påvirker hendes lyst til mere rigtig og mere sufficient mad i løbet af dagen.
For at få din datter til at spise andet end den færdiglavede flerkornsgrød, er det en god idé at blande det op med f.eks. hjemmelavet havregrød. Flerkornsgrøden fra Beauvais indeholder også havre, så det vil ikke ændre voldsomt meget på smagen, at du tilsætter lidt havregrød selv. I starten skal den hjemmelavede grød kun udgøre ganske lidt af portionen, men stille og roligt kan det tage mere og mere over.
Du kan også lave en fuldkornsgrød selv, ved at blande forskellige gryn, flager, mel og kornprodukter. Knækkede korn eller gryn giver den bedste grød hvis de har trukket i koldt vand i køleskab natten over, og husk ikke at bruge for mange hele kerner, da hun stadig kan have svært ved at optage næringen fra disse og da det kan give diarré.
Du kan blande f.eks. havregryn, hirseflager og rugmel. Tag ca en spiseskefuld af hver, bland det med 2 dl koldt vand og kog det op i en gryde 2-3 minutter imens du pisker i det. Tag gryden af varmen, kom smør og mælk i og lidt mælk på. Grøden er klar til servering.
Det er fint med rugbrødshapsere til frokost og du må meget gerne variere mere, så hun får både kød og fisk til frokost hver dag. Det er en god idé at give hende smørbart fiskepålæg, det vil være godt at give hende rester fra aftensmaden som kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, en kartoffelbåd eller lignende. Og hvis hun ikke spiser særlig meget, så skal hun ikke suppleres med grød, men i stedet med grøntsagsmos. Det kan så være mos fra glas - her er udbuddet stort, vælg noget med grøntsager, kød eller fisk som ...
... passer til hendes alder.
Om eftermiddagen kan hun få brødhapsere, ost, frisk frugt og bær. Der er netop mange dejlige frugter og bær at få i øjeblikket og det skal udnyttes. Også en portion tykmælk eller lignende kan være super godt.
Om aftenen skal hun have det samme som jer - helt almindelige børnevenlige retter ofte gerne med hakket kød, milde fisketyper og forskellige slags sovs. Der skal være mad i stykker og moset mad, frikadellen kan f.eks. gives i stykker og kartoflerne moses med sovs. Igen bør hun ikke få grød i stedet for aftensmad, men suppleres med grøntsagsmos - gerne fra glas.
Spiser hun så stadig ikke ret meget til aften, så vil det være fint at slutte dagen af med en godnatgrød, som ligger i forbindelse med putteritualet og dermed ikke erstatter aftensmaden. Hun skal jo ikke lære, at hvis hun lukker munden for det ene, så disker mor op med en grød i stedet ... Godnatgrøden kan gives, så du er sikker på at hun ikke går sulten i seng.
En plan for dagen kommer således til at se sådan ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand, sødmælk eller mme af kop og kan en overgang få flerkornsgrød blandet med den hjemmelavede grød.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør (se opskrift på havregrynsboller i babykøkkenet her på siden), ost i stænger, frisk frugt og bær, frugtmos. Vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf eller lignende. Suppleres med rester fra aftensmaden, kogte grøntsager, pasta, frikadelle osv. Og kan derudover suppleres med grøntsagsmos fra glas. Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, en portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, - almindelige børnevenlige retter, som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, farsbrød, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen, fiskefilet, kartoffelmos og millionbøf, ris med sur-sød-sovs osv. Vand, sødmælk eller mme af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natte ca kl. 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten ammes eller flaske igen - altså 2 amninger eller flasker i døgnet.
Håber at du hermed har fået lidt hjælp til at komme videre med eller mere igang med familiemaden.
Fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











