Svar: Barnets adfærd

---

Kære forældre

Når børn slår og skubber fra sig, river i hår, bider andre børn eller lignende, så er det ofte fordi de mangler ord. Det er naturligt at børn reagerer fysisk, når de ikke har ord til at sige verbalt fra, når noget går dem imod eller føles svært.

Selvom jeres dreng nu er 4 år og sikkert er ganske godt med sprogligt, så kan det stadig være svært at sætte ord på følelser som "jeg føler mig overset", "jeg føler at jeg altid bliver valgt til sidst, andre kommer før mig", "det er altid mig der bliver skældt ud", "jeg vil også være med til at bestemme" osv. Selv voksne mennesker kan have svært ved at fortælle om deres følelser.

At slå, skubbe, rive i hår, bide osv. kan ske af mange årsager og nogle af dem kan f.eks. være:

- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.

- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her"

- Det kan se som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde

- Det kan være det eneste der virker

- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.

- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.

- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor

- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

Hos jer, er der sandsynligvis tale om at flere ting spiller ind, at han gør det i forskellige situationer, af forskellig årsag.

Når det sker i børnehaven og ikke særlig meget derhjemme, så skyldes det sandsynligvis at han har konflikter med sine kammerater. Han bliver måske ked af det, hvis de siger nej til at lege med ham, han føler måske at de ikke lytter til hvad han vil, han får måske nogle gange at vide, at han ikke må være med. Selvom han er god til at lege og sætte gang i leg og som udgangspunkt er en populær dreng i børnehaven, så vil han naturligt møde modstand fra de andre børn og det kan være svært for ham at tackle. Det kan være meget svært at man nogle gange må være med og alle gerne vil lege, og andre gange ...

---

---

... måske ikke må - børn i børnehavealderen kan være ret hårde ved hinanden :)

Når han driller, så er det måske fordi han gerne vil i kontakt med dem, men ikke ved hvordan... :)

Det er meget vigtigt at være opmærksomme på, om der nu er kommet så meget fokus på at han slår, at det er blevet "en rolle", det man forventer af ham. Det kan som sagt godt komme dertil, hvor hans reaktionsmønster bliver forstærket ...

Derfor ligger der en pædagogisk opgave i at finde ud af, hvad der sker i situationen og gribe ind når det sker. Man er nødt til at være i nærheden, holde øje med hvad der foregår og så hjælpe ham med at komme igennem de konflikter der opstår. Sætte sig ned mellem ham og det andet barn, mægle og forklare, hjælpe dem til at løse problemerne med ord og ikke med slag, skub og spark.

Det jeres dreng synes er sjovt, synes de andre børn jo ikke er sjovt og det skal jeres dreng lære at se. Det er ofte meget svært at aflæse på kropssproget hvordan andre har det, hvad det man gør, gør ved den anden og det skal han lære nu.

---

---

Man er nødt til at lære børn hvordan de aflæser andre. Det er ikke noget man kan fra fødslen, men noget man skal lære netop i kontakten med andre. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer.

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn.

Børn lærer at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem. Og leg er et vigtigt redskab til dette - Barnet skal opleve at det nogle gange må være med i legen, andre gange må det ikke, atter andre gange må man kun være med, hvis man spiller en bestemt rolle osv. Og der er nødt til at være en voksen, som griber ind, når han skubber eller puffer til en anden - ikke for at skælde ham ud, men for at forklare, hvorfor den anden bliver ked af det - og samtidig også for at forklare og finde årsagen til at jeres dreng gør det. Hvad er det han vil fortælle.

Der er brug for en voksen som kan hjælpe de to børn til at kommunikere mere hensigtsmæssigt i selve situationen, for jeres dreng har naturligvis en årsag til at han gør som han gør, men han skal hjælpes til at sætte ord på i stedet for at være fysisk.

Jeg håber at I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham - og rigtig god sommer.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---