Brev:
At lægge sig til at sove og hidsigt temperament

Kære Helen
Så blev det også min tur til at melde mig ind i din fantastiske brevkasse som jeg har fulgt på sidelinjen i nogle år efterhånden. Har flere forskellige emner jeg kunne bruge lidt feedback på, så sender nok et par breve med forskellige udfordringer.
Først en kort forhistorie. Er mor til to dejlige drenge, Mikkel på 2 år og 7 måneder (f 25.12.07) og Rasmus på 8 mdr (født 17.11.09).
Denne henvendelse drejer sig om Rasmus som nu er 8 måneder og hans voksende temperament og den kære nattesøvn:)
Rasmus er en meget aktiv lille fyr og har hele sit korte liv været nysgerrig og vil meget gerne udforske. Han kravlede og begyndte at rejse sig op da han var 6½ måned og jeg er sikker på at hvis han kunne, ville han løbe lige i hælene af sin storebror. Han er blevet ammet fuldt til han var 4 mdr. hvor vi pga. virkelig dårlig nattesøvn startede op med skemad ved siden af amning.
Da han var ca 6 måneder og fik tænder og konsekvent bed mig hver gang han blev lagt til brystet, var det slut med amning, undtagen en tår tidlig morgen, som vi droppede for et par dage, siden da der ikke var mere mælk tilbage. Han får nu flaske aften, sen aften og tidlig morgen og spiser 3 hovedmåltider og et mellemmåltid i løbet af dagen.
Han er en glad dreng og som sagt meget fysisk aktiv. Han er let at få til at grine og smile og god til at underholde sig selv. Han vil enormt gerne det samme som storebror så det giver lidt konflikter og frustrationer, da man jo ikke kan det samme når man er 8 måneder som storebror der er 2 år ældre.
Rasmus har aldrig været særlig god til at sove og lader til at klare sig på meget mindre søvn end Mikkel som altid har haft et særdeles godt sovehjerte. Det var derfor en helt ny verden der åbnede sig for os med en natteravn der bøvler rundt, har mange natlige opvågninger og ikke vil lægge sig til at sove og først for ganske nylig er begyndt at sove igennem. Med sove igennem mener jeg, at han bliver puttet ca. 19.30 med en flaske. Får flaske ca. kl. 23 og sover mere eller mindre uroligt indtil kl. 5-6 stykker hvor han får flaske igen og hvis vi er heldige sover en time mere. Tit starter dagen dog her, da det lige passer med at han har afføring.
Vores problem er at han for tiden ofte er rigtig svær at få til at sove om aftenen, og ja til dels også også om dagen. Han sover to lure dagligt. Om formiddagen går det som regel nemt med at lægge ham. Han sover her mellem 30-60 min. Middagsluren er også i løbet af de sidste par uger blevet kortet gevaldigt af og han sover sjældent mere end en time. Synes jo ikke det er så meget for sådan en lille fyr, der ellers bare er i gang i alle vågne minutter.
Han får flaske i sengen om aftenen, da det virker som om han bedre slapper af på den måde end hvis han er på arm. Hvis vi sidder med ham ligger han meget uroligt. Hvis vi er heldige falder han i søvn umiddelbart efter han har spist færdig med sin bamse i favnen og sutten, men andre gange vil han ikke rigtig overgive sig. Han er tydeligvis træt. Øjnene ruller rundt, er næsten lukkede, men lige i det sekund han skal til at overgive sig til søvnen vupti, vender han om på maven og prøver at komme op og stå, og sådan kan han blive ved længe!
Hvis vi går rejser han sig op og græder, så det sker at vi sidder der indtil han sover, hvor vi så vender ham tilbage straks han forsøger at vende sig eller forhindrer ham i at vende sig rundt. Men han er stædig og giver ikke bare lige op, i stedet bliver han rasende og skriger i vilden sky. Ikke ulykkeligt som jeg vurderer det, men fordi han er gal. ...
...
Jeg går ikke fra ham når han skriger, kan ikke få mig selv til at gå og lade ham græde sig i søvn alene, men nogle aftener græder han jo nærmest sig selv i søvn mens jeg er hos ham. Det er en rigtig dum afslutning på dagen, vil jo gerne have ham til at falde til ro på en rolig og hyggelig måde og vi er også trætte af at bruge det meste af aftenen på at få ham til at sove.
Så hvad kan vi gøre for at få dagen afsluttet ordentligt? Når først han er startet på det der venden rundt er der intet der hjælper. Stryger ham over håret, shhhh, nu skal du sove, synger godnatsang, blid massage på ryggen, holder hænderne på ham preller af. Det eneste han vil er at kæmpe sig op.
Jeg er helt med på at han lige nu er i separationsalderen. Han græder når jeg går ud af et rum og kravler efter mig og rejser sig op ved mine ben når jeg fx er ved at lave mad, så det hænger vel også sammen med hans kamp for ikke at falde i søvn eller hvad?
Vi har også oplevet at han falder fint i søvn, vi ånder lettede op hvorefter han så vågner en time senere og så starter cirkusset med at få ham til at sove igen. Det er lidt frustrerende og jeg gruer for at skulle starte på arbejde igen om halvanden måned og der står farmand nogle aftener alene med to drenge der skal puttes fordi jeg har aftenvagter ind imellem, og så ville det være rart om det gik lidt nemmere med at få Rasmus puttet.
Er også ret spændt på hvordan det skal gå med søvnen når han om en måneds tid skal starte i daginstitution. Ud over at han ikke sover så godt, sover han også meget let og vågner nemt.
Vi har lige været af sted på camping hvor vi boede lige ved siden af legepladsen og han sov stort set ikke hele den uge, selvom han var segnefærdig af træthed. Han kan godt sove fra larm fra eksempelvis biler der kører forbi, plæneklippere osv., men så snart han hører stemmer, især børnestemmer så er det slut med at sove. Kan bare lige se et totalt overgearet og overtræt barn for mig fordi han ikke kan sove derhenne.
Konklusionen på hele denne smøre er vist hvordan vi får det til at glide lidt nemmere med at få ham til at sove? Kan vi gøre noget for at han ikke vågner så mange gange om natten, eller må vi bare lære at leve med at sådan er han?
Næste udfordring er hans temperament… Uha han er stædig og hidsig. Det er mest ved måltiderne eller når han får et nej og bliver flyttet væk fra noget han ikke skal pille i det kommer til udtryk. Han vil pt. Kun spise selv. Han stod af på babymos uden smag for længe siden og har i den sidste måned stort set spist det samme som resten af familien. Helst i små stykker han selv kan spise med fingrene.
Han er meget selektiv i forhold til hvad han vælger på tallerkenen. Grønsager bliver altid spist først og hvis han får øje på vores tallerkener og der ligger mad han ikke selv har, bliver han stiktosset. Han skriger i vilden sky og stopper ikke før han får lov at smage. Nogen gange synes jeg jo ikke lige det er egnet for en 8 måneders baby at spise fx rå gulerødder og andet hårdt mad.
Er det normalt at reagere så kraftigt? Vi tør jo nærmest ikke sidde i haven og spise eller tage ham med i byen og spise når han skaber sig sådan. Han kan jo skrige et helt nabolag op :)
Hvordan takler man lige det med et barn der er så lille?? Er han begyndt at blive bevidst om at man kan skrige til man får sin vilje eller er det for tidligt. Og hvordan lærer man han at man ikke synes det er i orden?
Håber du kan finde hoved og hale i denne smøre og lige har de vise ord jeg kan bruge i disse situationer :)
Venlig hilsen
Jette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






