Brev:
Middagslur og manglende evne til at falde i søvn

Hej Helen
Så har jeg endnu et spørgsmål omkring søvn. Faktisk er det 2.
Det drejer sig om hans middagslure, samt hans manglende evne til at falde i søvn om aftenen.
Men lad os starte med middagslurene.
Tobias går i dagpleje, og hun har skemalagt ham, således.
Han vågner som regel ved 6.30 – 7.00 om morgenen.
Han bliver lagt ud og sove kl. 9.00, og så sover han til kl. 10.00 hvor hun vækker ham, med mindre han selv er vågnet før (nogen gange tager han kun en halv time, andre gange kan hun ikke få ham til at sove, og så må han vente til kl. 12)
Så ligger hun ham igen kl. 12.00 hvor han somregel sover til kl. 14.00. Han falder så som regel i søvn kl. 19.30 om aftenen, eller dvs. det gjorde han. Men det kommer jeg nærmere ind på længere nede.
Når vi har ham hjemme i weekenderne, og snart ferien, så kan vi ikke få ham passet ind i samme skema.
Her vågner han alt mellem 6.30 og 7.30
Som regel sover han så mellem 9 og 10 da han er godt træt, den er oftes nærmere 10 end 9. Men så sover han mellem 2 og 2,5 timer, i hans formiddags lur. Så hvis han sover kl. 10 vågner han først 12.30. Vi kan så heller ikke få ham til at falde i søvnfør han har været vågen ca. 3,5 timer, så det vil sige han anden lur starter kl. 16. Det er jo enormt sent, så derfor vækker jeg ham somregel omkring kl. 16.30, eller kommer han jo aldrig i seng om aftenen.
Vi har prøvet at trække ham lidt, så vi først lægger ham 11-11.30, i håb om han så kun tager 1 lur. Men gør vi det så sover han kun halv anden time, så han vågner kl. 13. og vi kan jo ikke bede ham være vågen fra 13 til 19-20 stykker, når han kun har sovet halvanden time, så der sover han så sin anden lur kl. 16.30, hvilket slet ikke er optimalt.
Så det store spørgsmål er, skal vi gøre som hans dagplejemor, og vække ham efter en formiddagslur på en time?
Så til spørgsmålet om at falde i søvn om aftenen, da han har fået rigtig svært ved det.
For ca. 4 uger siden, faldt han ret hurtigt i søvn når vi lagde ham omkring 19.30. Men for 2-3 uger siden, begyndte han at afvise flasken, og rejse sig op i sengen og tumle rundt. Da han afviste flasken 3 dage i træk, og vi alligevel havde en kamp om aftenen, besluttede jeg mig for at fjerne flaske, og så erstatte den med en bog og et glas mælk (han har i 1,5 -2 mrd. Fået noget grød lige inden han børster tænder).
Det virker ikke som om han savner flasken, men vi kan ikke få ham i gulvet. Han kan være lige ved at falde i søvn, men så vups vender han sig om og rejser sig op, og så er han vågen. Og vi bruger ofte mere end en halv time på det. Jeg ved du syntes det er synd for børn at de skal ligge derinde så længe, men vi kan se han ...
... er træt, og når vi har set han har været lige ved at falde i søvn, opgiver man jo ikke fordi han pludselig er i gang igen.
Det skal siges, han er rimeligt tæt på at lære at gå, han tumler rundt med div. gåvogne, og kan så småt nøjes med at holde i en hånd, og har sluppet i et par sekunder inden han så har sat sig ned. Derfor tænker jeg at han lille krop måske er meget rastløs, fordi den bliver brugt så meget, og på en måde han ikke er vant til.
Vi overvejer at prøve at lære ham at falde i søvn selv, da vores tilstedeværelse måske også er med til at trække det med at falde i søvn i lang drag. Men hvordan griber vi det an, han bliver nemlig meget ked af det når vi forlader hans værelse (men kun når det er hans far eller mig, når bedste forældrene passer ham, så går de bare og han ligger sig pænt til at sove på ca. 10 minutter, så han kan godt)
Jeg har læst at du ikke anbefaler man går hvis ikke de vil have det, men igen hvis vi er et forstyrende element, er det så ikke smartere at lære ham det?
Jeg kan forstå du anbefaler at man gå 3 minutter, kommer tilbage og får ro på, går 3 minutter igen, osv. og at man ikke må forlænge tiden man er væk. Jeg har nogen uddybende spørgsmål til dette, hvis det altså stadig er det du vil anbefale.
Jeg tror ikke jeg kan lade ham stå og græde i 3 minutter, så jeg forstiller mig 30 sekunder, eller 1 minut, vil det være forkert, og hvis han så ikke græder, så lade der gå 3 minutter inden man gå ind til ham.
Derudover tænker jeg at sætte mig i gangen, uden for hans værelse, og ordne vasketøj eller noget, så han kan se mig, er det en god ide? (her skal det siges, at han vender sådan i sengen, at han ikke kan se ud igangen, men kigger ind i en væg, så hvis han skal kunne se mig, så skal han op og sidde eller stå).
Hvornår ved man at det ikke længere er nødvendigt at gå derind hvert 3. minut, og her tænker jeg at man kan lægge ham, gå og slet ikke komme igen. Jeg forestiller mig nemlig han han vil vende sig til man kommer ind, og hvad så når man pludselig bliver væk…..
Lige lidt ekstra info:
Efter godnat flasken er fjernet, får han ikke længere flaske.
Han er inden for den sidste uge begyndt at spise helt enormt store mængder mad, han kan spise konstant, selv når vi afbryder måltidet, når han begynder at kaste mere på gulvet en han spiser, eller virker mæt, så spiser han bare det han kan nå at fange på gulvet inden jeg får det fjernet. Til gengæld drikker han ikke så meget som jeg godt kunne tænke mig, men han virker ikke dehydreret, eller har gul eller ildelugtende urin, så han har nok meget godt styr på det selv.
Når det blev et pokkers langt brev, det må du undskylde :)
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









