Svar: Komælk
Kære Bassens mor
Din dreng behøver ikke få komælk selvom han nu er blevet 9 måneder, i mange lande venter man med at tilbyde børn komælk til efter 1 års alderen.
Når vi i Danmark siger at komælk efter 9 måneders alderen kan udgøre en større del af barnets indtag, så er det fordi vi prioriterer at børn fra denne alder, spiser så meget familiemad som muligt. Det vil sige at han gerne må få surmælksprodukter, sovs, dressinger, ost osv. som naturligt kan indgå i den mad vi andre spiser og som vi så alle sammen kan spise.
Han har brug for at få ca 500ml mælk dagligt, heraf ca 400ml mme, så hans jernbehov er dækket ind til 1 års alderen. Det vil sige at der er godt 100ml mælk tilbage at bruge af, som du så kan give som yoghurt, sovs, mælk af kop osv. Han må naturligvis nogle dage gerne få lidt mere, der sker ikke noget ved at han spiser en stor portion yoghurt en dag, så han måske samlet når op på 600ml men det er vigtigt at han ikke får for meget mælk. Den ½ liter som anbefales sikrer ham kalk osv. og er vigtigt for ham, men får han for meget tager det pladsen op for mere sufficient mad.
En neutral sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38 med 3,5% fedtindhold er bedst at give og så selv søde med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Det fungerer bedst som mellemmåltid og kan med fordel ...
... gives eftermiddag, fordi det mætter lidt men ikke så meget, at det fjerner appetitten fra aftensmaden.
Som morgenmad er grød stadig det bedste og her kan du give havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød - ved sidstnævnte kan du mikse forskellige flager og gryn, som du synes.
Når det anbefales at starte med grød, fordi det giver en god mæthed op af formiddagen. Dertil kommer at grød er meget sundt. Tidligere mente man, at det var kostfibrene i fuldkorns produkterne, der var sunde, men nu er man blevet opmærksom på, at den fulde sundhedsmæssige effekt kun opnås, hvis hele kornet er med. Når man spiser grød, så får man både skaldelen og kimen med og det har sundhedsfremmende effekter.
Det er helt okay at holde en pause med grød et par dage og så servere det igen. Det er naturligvis vigtigt at han spiser sin morgenmad, så hvis han ikke vil have grøden, så er et surmælksprodukt et fint alternativ. De dage, hvor han så starter dagen med et mælkeprodukt, skal du så være opmærksom på at han måske vil være mere sulten om formiddagen og der så vil have glæde af at få et lidt større mellemmåltid. Det kunne så være en grahams eller havregrynsbolle - du finder en opskrift på havregrynsboller i babykøkkenet her på siden :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke. Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.