Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til flere gode argumenter?


24. juli 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære fortvivlede mor til S.

Da det er dig, der er mor, er det dig der bestemmer. Det er dig der kender jeres dreng bedst og derfor også dig, der ved hvad der er bedst for ham og det bliver du nødt til at holde fast i.

Dertil kommer at jeres dreng jo også har en far og hvor er han henne i alt dette? Nogle gange er det jo lettere for ham at kommunikere jeres valg ud, fordi der er tale om mor og søn i stedet for svigermor og svigerdatter - og det er naturligvis vigtigt at du og din mand træffer valg omkring jeres søn fælles og at I er enige om de valg i træffer. De beslutninger og valg, må I så melde klart ud.

At jeres (eller din holdning), bliver slået hen med "det er noget vrøvl" er naturligvis enormt provokerende, hvor hvem siger at hun har mere ret end I har ... Tingene har ændret sig meget siden hun fik børn og sådan er det. Vi har også forskellige måder at opdrage på, du har sandsynligvis haft en anden opvækst end din mand og I giver begge forskellige ting ind i jeres forhold, ligesom I giver forskelligt til jeres dreng. Derfor er I nødt til at finde jeres måde at gøre tingene på, hverken din mand, din eller din svigermors - men jeres måde og det kan I også melde ud: "det kan godt være du synes det er noget vrøvl, men nu har vi valgt det sådan".

Samtidig skal I så naturligvis også glæde jer over at farmor har så stor en interesse i jeres dreng. Hun vil ham virkelig gerne og det er jo super dejligt. De to har også brug for hinanden, de har brug for at lære hinanden at kende og vil fremover have stor glæde af netop at kunne være sammen "ung og gammel". Det er dejligt og det er ...


Annonce

... vigtigt!

Derfor er I også nødt til at anerkende farmors lyst til at være samme med jeres lille dreng. Og i første omgang ved at sige det højt til hende "det er simpelthen så dejligt, at du er så glad for ham", "det er virkelig dejligt at mærke, at du næsten ikke kan vente med at passe ham", "det betyder meget for mig, at mærke at du holder så meget af ham og vil ham det så godt" osv. Så hun føler sig forstået og ikke skubbet helt ud på et sidespor.

Det er også vigtigt at fortælle hende, at hun nok skal få lov til at passe ham, når tid er, men at I ikke mener det er lige nu. Der kommer masser af tidspunkter fremover, hvor det vil være rigtig dejligt for jer at vide at hun er der og stiller op, når I har brug for det og det glemmer I ikke. Det vil I huske på og naturligvis vil I bede hende passe ham, når I har brug for det.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Du kan også anerkende hendes lyst og interesse for ham, ved at invitere hende med ud, når I f.eks. skal handle. Til efteråret skal han have en del nyt tøj, varme trøjer, bukser, en flyverdragt osv. og du kunne jo spørge farmor om ikke hun havde lyst til at tage med ud og kigge på nogle af alle disse ting. På den måde "lukker du hende ind i jeres verden" og når hun mærker at hun får lov til at deltage, at du / I gerne vil være sammen med hende og hun på den måde oplever at være en del af jeres liv, så vil hun sandsynligvis også være mindre frembrusende med partout at skulle passe ham her og nu.

Og ja, så kommer min næste bog her den 26. august og den kunne I begge genrationer have glæde af at læse ... håber at du indtil da er hjulpet videre på vej :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.

Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce