Svar: Datter med et stort temperament

---

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Der sker rigtig meget med børn i 1-3 års alderen og man taler jo om "the terrible twos" så måske er det der din bekymring ligger, nu hvor jeres datter nærmer sig de 2 år ... Måske har I også erfaringer med fra storebror, som gør at I nu tænker at I må være bedre forberedt denne gang ...

Børn fødes med en hjerne som ikke er færdigudviklet. Hjernen skal gennemgå en stor udvikling og hjernens forskellige dele skal lære at arbejde sammen. Der skal skabes vigtige forbindelser imellem de forskellige hjernehalvdele, de er der ikke fra begyndelsen, men bliver skabt stille og roligt i takt med at jeres datter vokser op og især i takt med at hun møder omsorg og nærhed fra jer voksne. Man ved idag at måden vi som forældre reagerer på, når barnet er ked af det, frustreret, vred osv. har stor betydning for hjernens udvikling og forældre påvirker således i meget stor grad deres barns hjernefunktion.

At hjernen er umoden betyder at hun forsat en gang imellem får det man kalder for fortvivlelsesanfald. Når verden bryder sammen for hende, når hun bliver frustreret og fortvivlet, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem. Det kan være at du siger nej, til noget som hun vil, at hun selv skal gå og ikke bæres af dig, at du giver hende den gule kop, når hun hellere ville have den røde osv. Det kan og vil ofte være små bitte ting, der i dine øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget.

Når hun mærker denne modstand, når hun oplever at det ikke er som hun vil, så udløses et fortvivlelsesanfald og det her her hun har brug for at få en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at du forstår det, det er rigtigt irriterende at hun selv skal gå og at du ikke vil bære hende, eller det er også irriterende, at du har skrællet æblet, når hun nu ville have det skåret i både, eller hvad det nu kan være ....

Det er netop når hun føler sig lyttet til, når hun føler sig forstået at hun danner de vigtige forbindelser i sin hjerne. De forbindelser der på sigt, skal lære hende at bevare roen og ikke gå i selvsving hver gang verden går hende imod. Derfor bør man aldrig sende et barn med fortvivlelsesanfald væk, eller blive vred på hende, kalde hende hysterisk eller lignende. Det får hende måske nok til at holde op med at græde lidt, men det hjælper hende ikke på sigt.

Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun derfor brug for at du sidder med hende, holde om hende og ...

---

---

... beroliger hende. Hvis du forsøger at gå fra hende, så vil hun ganske givet gå grædende efter dig, "gå ikke fra mig mor", fordi hun har brug for din hjælp til at blive beroliget og få sin krop ned i gear.

Nogle gange vil det også være sådan, at du ikke med det samme kan få lov til at røre hende. Hun vil mangle ord, hun vil være fysisk kaos, oprør og vende sig, vride sig, kaste sig ned, slå, sparke osv. Nogle gange vil hun måske ligefrem løbe sin vej. Her er det stadig vigtigt at du bliver i nærheden, taler beroligende til hende, prøver at sætte dig tæt ved hende, lokker hende hen til dig "kom skat, kom skatterpige, sååå, lille ven" eller lignende, så hun ved at lytte til roen i din stemme får så meget ro på sig selv, at hun tilsidst kravler op på sit skød og lader sig blive holdt om, vugget, beroliget.

Når jeres datter får et fortvivlelsesanfald, så hører og forstår hun ikke ret meget af det du siger, det gør hende blot endnu mere fortvivlet. Derfor skal man nogle gange ikke komme med særlig mange forklaringer, men skal bare sige "sååå, lilleskat, bliver du bare så ked af det, sååå" eller lignende. Uden at gå ind i diskussionen, men bare møde hende i den følelse hun har. Hun vil i en sådan situation også kunne rette dig "jeg er ikke ked af det, jeg er sur!" og så kan udgangspunkt være den følelse "jeg kan godt forstå du bliver sur, det er også rigtig dumt, at man skal gå selv, når man er træt i sine ben". Sådan vil hun naturligt ikke kunne sige lige nu, men i takt med at hun får mere og mere sprog, vil hun godt kunne fortælle dig "mig ikke ked, mig sur!" eller lignende.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Aggression, hysteri, frustration og fortvivlelse hører også alderen til. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at du som mor (I som forældre) har en vigtig rolle.

---

---

I kan ikke planlægge jer ud af det og konflikterne kan ikke undgås, men hvordan man reagerer på hende, når konflikterne opstår er vigtigt.

Jeg håber at I kan bruge disse tanker videre, jeg kan desværre ikke henvise jer til en psykolog eller familievejleder. Jeg kan dog oplyse at der i kommunen hvor I bor er tilknyttet begge dele og at I kan henvende jer i kommunens PPR afdeling (pædagogisk psykologisk rådgivning) og få rådgivning, hvis I har behov for det. I behøver ikke henvisning, I kan blot ringe til PPR. I kan se mere om tilbuddene på kommunens hjemmeside.

Fortsat held og lykke til jer alle fire :)

- Og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---