Annonce

Annonce

Svar: En sur og pylret dreng


17. juli 2010

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære frustrerede mor

Når børn pylrer og virker sure, irritable og uoplagte, så skal man altid overveje om barnet kan være syg ... Det kunne jo være at jeres dreng havde ondt - i ørerne, eller måske i leddene, nu hvor han er begyndt at gå mere rundt omkring eller måske et andet sted ...

At han ikke pylrer, men virker glad når I er ude og der sker noget omkring jer (strand, restaurant, sommerland osv.) kan naturligvis skyldes at han afledes og glemmer at han har ondt. Men det kan også være at han i hverdagen keder sig, at du skal bruge lidt mere tid på at lave noget sammen med ham, tage ham med ud, sætte ham på græsset på et tæppe, lade ham lege med vand, sand, mærke vinden i ansigtet osv. Måske er legetøjet inde ved at være for kedeligt - måske er du ved at være for kedelig (ja undskyld:)) men sådan er det jo og et eller andet sted er det nok meget godt at han skal i dagpleje, så der sker noget nyt omkring ham ...

Det er også ofte sådan, at børn i denne alder, har brug for mange må måltider, flere mellemmåltider, fordi det holder blodsukkeret og dermed humøret stabilt. Når børn pylrer og brokker sig meget dagen igennem, så kan det være fornuftigt at se på kostens sammensætning samt jeres rytme for dagen. Prøv derfor om du ved at tilbyde lidt hyppigere måltider og have lidt struktur omkring dagen, kan ændre lidt på hans humør.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen 7.30-8: Vågner og starter dagen med en portion havregrød, sødmælk af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, tun, rognguf, sildepostej mv. Rester fra aftensmaden, det kan være pasta, frikadeller, grøntsager - kartoffelbåde eller kogt gulerødder, ærter, majs. Det kan også være agurk, rød peberfrugt eller lignende, der gives som tilbehør til brøddet. Vand af kop

Puttes til middagslur

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med lidt frugtmos, friske bær, evt. lidt rugbrødsdrys, lidt müsli eller lignende, ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost. Vand ...


Annonce

... af kop

Sen eftermiddag 17-17.30: imens du laver aftensmad, kan han tilbydes lidt forskelligt grønt, agurkestænger, rød peberfrugt eller lignende ligesom til frokost

Aften 18.30: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager. Sødmælk af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet. Puttes til natten med en flaske ca kl. 20

Sen aften eller tidlig morgen - har evt. stadig brug for en ekstra flaske - ved 12 måneders alderen trappes så ned til kun 1 flaske dagligt og den forsvinder så i løbet af de næste par måneder.

Som du kan se af denne plan indgår der fortsat rigtig mange måltider og meget 'rigtig' mad. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.

Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.

Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellemmåltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas. Se i babykøkkenet her på siden, hvordan du bager havregrynsboller :)

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.

Min umiddelbare tanke omkring pylrede, utilfredse og brokkende børn er derfor at man prøver at gennemtænke, hvad barnet indtager af mad og drikke i løbet af dagen, om kosten kan sammensættes mere hensigtsmæssigt og at man så vidt muligt tilbyder vand som tørstslukker.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce